Skip to main content

Reumatologer i Forskningens frontlinje

Journalist Lars Christensen, lc@medicator.dk

31. okt. 2005
5 min.

Et forskningssamarbejde mellem de reumatologiske klinikker på Amtssygehuset i Herlev, H:S Hvidovre Hospital, H:S Bispebjerg Hospital og H:S Rigshospitalet kan give svaret på, om behandling med biologiske gigtmidler, de såkaldte TNF-alfa-hæmmere, kan hele knogleerosioner hos patienter med reumatoid artrit.

Behandling med traditionelle eller såkaldt langsomtvirkende gigtmidler fører til, at et ikke ubetydeligt antal patienter med leddegigt oplever, at sygdommen langsomt forværres trods behandling. I modsætning hertil bremses ledskaderne hos 70-80 procent af de patienter, der behandles med biologiske gigtmidler. Desuden kan den moderne gigtmedicin muligvis også medvirke til, at knogleskaderne heler op. Det er antydet i tidligere undersøgelser, men nu kan det danske studie som det første i verden måske give det afgørende bevis. Studiet ledes af Mikkel Østergaard, professor, dr.med., ph.d., Reumatologisk Klinik, H:S Hvidovre Hospital, og Reumatologisk Afdeling, Amtssygehuset i Herlev.

»Opheling af skader på leddegigtpatienters led er tidligere vist ved røntgenundersøgelser, men disse resultater er forbundet med en vis usikkerhed. Dels er tolkningen af røntgenbilleder usikker, og dels har selve røntgenoptagelsen nogle tekniske begrænsninger. Endvi-dere er ophelingen kun vist hos få pa-

tienter. På den baggrund kan røntgenbilleder derfor ikke give det afgørende bevis«, siger Mikkel Østergaard.

Nytænkning hos gigtlæger

Patienterne, der deltager i det pågældende studie, bliver behandlet med det biologiske gigtmiddel Humira og undersøges blandt andet ved hjælp af ultralyd og MR-skanning. Forcen ved det fuldt humane, monoklonale antistof, der hæmmer signalstoffet TNF-alfa, er, at det i lighed med andre biologiske gigtmidler reducerer symptomerne og formentlig skader på knogler, såkaldte knogleerosioner. Hvis det lykkes at påvise, at der finder en opheling sted i leddene, mener Mikkel Østergaard, at det vil gøre op med et fagligt dogme hos gigtlæger om, at knogleerosioner ikke kan hele.

»Hidtil har reumatologer negligeret, at ledskaderne blev reduceret, hvis de blev vurderet ved hjælp af røntgenundersøgelser. Hvis det lykkes os at påvise, at opheling rent faktisk finder sted, vil det være et paradigmeskift. Konse-kvensen heraf vil være, at der skal opstilles nye mål for behandlingen, og hvis der kan opnås en mindre heling på baggrund af den behandling, vi giver i dag, kan der måske opnås en endnu større heling, hvis behandlingen indledes tidligere«, påpeger Mikkel Østergaard. Han understreger dog, at den igangværende undersøgelse også kan vise, at der muligvis ikke finder en opheling sted, men at knogleskaderne alene standses.

Forskningssamarbejde

Også det igangværende CIMESTRA-studie, der har fokus på kombinationsbehandling af tidlig reumatoid artrit ved brug af langsomtvirkende gigtmidler (DMARD) og injektion af steroid i leddene, er et eksempel på dansk forskning på højt internationalt niveau. Studiet er et samarbejde mellem reumatologer på de reumatologiske enheder på H:S Hvidovre Hospital, Amtssygehuset i Herlev, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital og Kong Christian X's Gigthospital i Gråsten. Lovende forskningsresultater fra det første år er under publikation.

»Dette studium er et eksempel på, at danske universitetshospitaler gennemfører investigator initiated forskningsprotokoller vedrørende lægemiddelafprøvning på højt internationalt niveau, og det er helt unikt, at vi i Danmark har oparbejdet et netværkssamarbejde til investigator initiated undersøgelse af medicin. CIMESTRA-projektet har styrket samarbejdet herhjemme, og i lyset heraf er et nyt større forskningsprojekt under udarbejdelse«, siger Kristian Stengaard-Pedersen, professor, overlæge, dr.med., Reumatologisk Afdeling, Århus Sygehus.

Han peger også på, at Århus-forskere i samarbejde med blandt andre Harvard University og Lunds Universitet for nylig publicerede et epokegørende bidrag til betændelsesforskningen - i høj grad fordi det er lykkedes at etablere et samarbejde mellem klinikker og basalinstitutter. På den vis er der herhjemme kommet mere fokus på, at de kliniske afdelinger ikke kan drive isoleret forskning.

»På den baggrund fik vi kortlagt gendefekten, som forårsager et defekt nøgleprotein i immunforsvaret og dermed en forklaring på et dårligere forløb af betændelsesprocessen og større modtagelighed for infektioner. Det er et eksempel på, at hvis vi skal løfte større og original forskning, så kræver det oftest et samarbejde mellem klinik og basalinstitutter - og gerne på internationalt plan. Og selvom vi har forholdsvis få resurser til forskning i reumatiod artrit herhjemme, kan vi ved at lægge kræfterne sammen nå meget langt«, understreger Kristian Stengaard-Pedersen.

De første resultater fra CIMESTRA-studiet er netop blevet præsenteret på American College of Rheumatology's årlige videnskabelige konference, hvorimod resultaterne fra Mikkel Øster-gaards studie først forventes at være klar i 2006.

»Det er gode eksempler på, at dansk forskning er med i forreste linje. Her-hjemme er der tradition for at studere og udvikle sygdomsmarkører for leddegigtens aktivitet og nedbrydningen af ledstrukturerne, ligesom vi er meget langt fremme med billeddiagnostik«, siger Peter Junker, professor, overlæge, dr.med., Medicinsk Afdeling, Reuma-tologisk Sektion på Odense Universitetshospital.

Behandlingen på vej

Dansk leddegigtbehandling har været kritiseret for at være bagud i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Men både Kristian Stengaard-Pedersen og Peter Junker mener, at behandlingen i dag er ved at have indhentet det tidligere forsømte.

»Når det handler om ibrugtagning af de nyeste og mest potente leddegigtmidler, mangler vi stadig noget og har et vist efterslæb. Især Sverige er stadig et hestehoved foran dansk leddegigtbehandling, men førhen var vi en hel kropslængde bagefter, så vi er langt bedre med end for blot et år siden«, konstaterer Peter Junker.

Kristian Steengaard-Pedersen er enig i, at der har været et gennembrud i behandlingen af leddegigt, men at der stadig er uafklarede spørgsmål.

»Årtiers basalforskning har resulteret i anti-TNF-behandlingen, og denne behandlingsform har været et kolossalt gennembrud. Først og fremmest ved at stofferne har en hurtig indsættende effekt, og for det andet ved at de kan bremse den varige brusk- og ledskade. Det er det helt afgørende for behandlingen i dag, men der er stadig grund til at spørge, hvordan vi skal bruge de gamle midler«, siger Kristian Stengaard-Pedersen.