Revideret lærebog med logisk struktur

Det er 4. udgave i en serie, der startede med en udgave i 2008, revideret i en 2. udgave i 2013 med Sven Juul som eneforfatter, men i 3. udgave fra 2017 fik han tre yngre kolleger på instituttet som medforfattere, som også har bidraget til denne nye udgave. Svend Juul født 1940 døde i juli, så han nåede selv at bidrage med denne slutsten på mange års virke for faget.

Bogens opbygning egner sig som den lærebog, den har til formål at være. Den har en logisk struktur med et væld af eksempler, der letter forståelsen af det mere abstrakte. Der er øvelsesopgaver, der tjener samme formål og med løsninger samlet til sidst. Der er fodnoter med henvisninger til litteratur og uddybende forklaringer, der måske får læserne til at studse. Der er et par appendikser med indføring i uundværlige basale statistiske metoder, et minileksikon, så man kan slå dét op, man måtte have glemt undervejs, og endelig er der et detaljeret stikordsregister. Der er ofte flertydighed i den epidemiologiske terminologi, og bogen opfordrer fortjenstfuldt udøvende epidemiologer til at sikre sig klare definitioner.

Metoderne og anvendelsesområderne udvikler sig hele tiden, hvad den nye udgave har forsøgt at tilpasse sig, bl.a. med et eget kapitel om infektionsepidemiologi. Jeg har været med i faget i over 50 år og følger stadig med, og læsningen gav også mig ny information og nye pointer. På den anden side var der også enkelte udsagn, hvor jeg blev i tvivl og måske ikke er enig.

Hvis bogen også skal tjene til en mere almen introduktion til epidemiologien, kan man diskutere, hvad der skal med og hvad ikke. Bogen har flere kapitler, der hører hjemme i klinisk epidemiologi såsom vurdering af behandlingseffekt, evidensbaseret medicin, diagnostik og screening, som ellers for nylig er dækket af en anden aarhusiansk gruppes lærebog (Sørensen HT et al., Klinisk epidemiologi, 2024). Der er et kapitel om sundhedsøkonomi, men der mangler egne kapitler om de forskellige og på mange måder udfordrende aspekter af forebyggelse. Selv om flere af eksemplerne illustrerer nogle af disse, kunne egne kapitler herom måske erstatte de nævnte kapitler.

Den næste udgave af bogen må nødvendigvis inddrage kapitler om den voldsdomme rivende udvikling i de teknologiske muligheder for at indhente enorme mænger af kompleks mangedimensionel såkaldt omics-information om menneskene og miljøerne og analysere den med kunstig intelligens i supercomputere. Det har skabt det svært hypede begreb personlig medicin, der også invaderer epidemiologien og dens anvendelsesområder, dog uden at anvise veje til at skabe evidens, for at det med dette til rådighed er bedre at gøre noget andet, end det man ellers ville gøre – en kæmpeopgave for fremtidens epidemiologer.