Ricardos historie: En ræv har mange udgange

»Særdeles groft omsorgssvigt«. Sådan sammenfatter overlæge Lennart Bjarking Ricardos opvækst i Århusforstaden Gjellerup. Og selvom det nærmest virker som en voldsom underdrivelse, insisterer Ricardo selv på, at der også var gode perioder i hans barndom.

»Jeg levede sammen med min mor og min halvsøster. Min mor var blandingsmisbruger og fik med mellemrum nogle voldsomme psykoser, hvor hun blev angst. Under psykoserne tvang hun mig til at sidde i en grøn lænestol derhjemme. Jeg skulle sidde der hele tiden, og jeg måtte ikke sove. Jeg måtte ikke engang gå på toilettet. Hvis jeg rørte mig, bankede hun mig med et kosteskaft. Så jeg tissede og sked i stolen«.

Imellem de psykotiske perioder gik Ricardo i skole i Gjellerup, når moren altså ikke tog ham med på turné rundt i Europa og Afrika, hvor de levede fra hånden til munden på rygsækrejse. Skolen sendte flere indberetninger og advarsler til de sociale myndigheder i Århus Kommune, men Ricardos mor fik lov at beholde sine børn hjemme.

»Sidste gang, jeg sad i stolen, var jeg blevet 14 år. Da jeg havde siddet der i tre døgn uden at sove og uden at flytte mig en eneste gang, sagde hun pludselig til mig, at jeg skulle rejse mig, tage en lang, hvid kjortel på og gå i seng. Jeg var jo fuldstændig udmattet og faldt i søvn med det samme. Da jeg vågnede igen, havde hun sat ild til sengen. Jeg skulle brændes levende«.

Herefter stak Ricardo af hjemmefra. Han opsøgte et pædagogisk værksted i Gjellerup og levede herefter under forskellige boforhold - men stadig opretholdt moren forældremyndigheden over ham. Efter ophold på en række ungdomshøjskoler, tog Ricardo en uddannelse som fotograf og flyttede til København, hvor han bl.a. gik på den uafhængige fotoskole Fatamorgana, inden han fik arbejde hos PostDanmark. I 2002 oplevede han en periode med voldsomt stress på arbejdet, fordi han som tillidsmand var involveret i en række fyringer af medarbejdere. Samtidig gik hans kæreste fra ham - og så knækkede filmen:

»Jeg fik et anfald af panikangst. Jeg kan ikke forklare det, men de fandt mig i et hjørne på arbejdet, hvor jeg stod og rystede og græd ... Så blev jeg kørt på hospitalet og indlagt på psykiatrisk afdeling«.

Ricardo er ifølge sin diagnose psykotisk. Han får panikangst og er paranoid.

»Der er én ting, jeg har taget med fra min opvækst: Jeg har altid en nødplan, jeg har altid en pakket taske, der står parat, så jeg kan komme væk i en fart. Lige nu har jeg fået fat i et telt og et gaskomfur, så jeg, hvis det bliver nødvendigt, kan bo på stranden, indtil jeg får et sted at bo igen. En ræv har mange udgange«.

Opsøgende Psykoseteam

Lennart Bjarking er sammen med psykolog Tonny Søefeldt leder af det opsøgende psykoseteam, som hører hjemme på Møntmestervej i Københavns Nordvestkvarter. Teamet har 11 medarbejdere med forskellig faglig baggrund: Ud over Bjarking og Søefeldt er der to sygeplejersker, to ergoterapeuter, to socialpædagoger, en plejer, en sekretær og en socialrådgiver. Alle har det til fælles, at de har mange års erfaring fra psykiatrien - og at de har været med i teamet, siden det startede for snart fire år siden. Teamet behandler i alt omkring 100 patienter, som får jævnlige hjemmebesøg af deres kontaktperson.