Rift om danske læger til Norge og Sverige

Danske læger valfarter til de skandinaviske nabolande for at arbejde i vikariater i kortere eller længere perioder. Antallet af lægevikarbureauer har været stærkt voksende i de seneste ti år, og konkurrencen er hård. Alene vikarbureauet Transmedica, en af de store aktører, har ca. 7.500 læger og sygeplejersker i databasen. Hvor mange af de 7.500, der er læger, ønsker direktør Niels Egerup dog af konkurrencehensyn ikke at fortælle.

Men antallet er stigende og det i en grad, så det for nylig har affødt spørgsmål til ministeren i Folketingets spørgetid om, hvordan man skal »holde på lægerne«. Fra 2004 til 2005 lyder meldingen fra bureauerne om en stigning i antallet af udsendte på 15-35 pct.

»Det er især det norske marked, der er i vækst«, oplyser direktør Niels Egerup, Transmedica. I mange år var det især Sverige, der trak i de danske læger, men det har været for stærkt nedadgående gennem flere år. »De svenske amter har halveret brugen af vikarer«, siger Niels Egerup, men regner dog med, at de svenske sygehuse snart vil have bud efter danske læger igen: »Ventelisterne er efterhånden blevet meget lange«.

Ingen bureauer ønskede at fortælle Ugeskriftet, hvad man kan tjene, men den gennemsnitlige månedsløn for en overlæge for et månedsvikariat i Norge eller Sverige er på ca. 100.000 kroner.

»Selvfølgelig er økonomien en drivkraft. Men det er lige så ofte faglige motiver: Man får noget international erfaring og indsigt i, hvordan man arbejder deroppe. Vi hører fra mange læger, at de nærmest føler det, som om de har været på kursus. Man får nyttige input, lærer nye arbejdsrutiner og får et nyt netværk på tværs af grænser«, siger Niels Egerup.

Den vidensdeling, Niels Egerup omtaler, går også den anden vej: Siden det hovedsagelig er speciallæger, der tager vikariater, sker det også, at undervisning indgår som en del af vikariatet, fortæller Henrik Esmann, der er salgsdirektør i VikTeam.

Jeg vil hellere ud at rejse

Lars Christian Bech havde rigeligt at lave i sin lægepraksis. Mere og mere, faktisk, og det var ikke svært at forudse en dag, hvor den praktiserende læge var druknet i opgaver.

Nogle år tidligere havde han vikarieret et halvt år i Grønland, og pludselig virkede det som en rigtig god ide at gå i en helt anden retning. Læge i forsvaret, for eksempel. Så i 1998, i en alder af 53 år, solgte han sin praksis i Roskilde og meldte sig til den rekruttræning, der er forudsætningen for et job som læge i forsvaret.

»Det var et spørgsmål om at få en tilværelse, der er til at holde ud, plus lidt eventyrlyst«, siger Lars Chr. Bech, som i dag arbejder på Marinestation København - når han da ikke er på togt med et af søværnets skibe eller med kongeskibet »Dannebrog«.

»Jeg er 61 og har fået forlænget kontrakten, til jeg bliver 65. Og det er underforstået, at jeg skal sejle så meget som muligt«, siger han.

Han er meget på farten, og det giver rigeligt med afspadsering, der kan bruges til at vikariere.

»Sidste år var jeg i Norrland, i en lille by ved Torneelven-grænsen til Finland. Jeg ville gerne have været derop igen, men nu har jeg lovet at vikariere for en ven og kollega, som er syg for øjeblikket, og hans faste vikar skulle på ferie. Så nu passer jeg hans praksis i tre uger. Men jeg vil hellere ud at rejse«.

Som speciallæge i almen medicin er det de svenske Vårdcentraler, der er hans arbejdsmark. De svarer nogenlunde til det, mange forestiller sig, at de danske sundhedscentre vil udvikle sig til, med offentligt ansatte læger, med sygeplejersker, fysioterapeuter osv. - og på den vårdcentral, hvor Lars Chr. Bech plejer at vikariere: ti senge, hvor man kan indlægge patienter.

Væk fra rutinen

Det første længere vikariat skaffede han sig via et vikarbureau. »Det er nemt, for de klarer alt omkring økonomi osv.«, siger han. Næste gang gik kontakten via en kollega, som havde vikarieret på den nordsvenske vårdcentral mange gange.

Er det økonomien, der trækker?

»Den trækker da også. Men hvis jeg på den anden side kørte lægevagter herhjemme i stedet, kunne jeg tjene det samme, eller mere, hvis jeg tog lige så mange vagter som deroppe. Så det er mere eventyrlysten og ikke mindst det faglige indhold. Det skal der til, for ellers bliver man for rusten.

Jeg ser jo ikke mange syge i søværnet. Det meste arbejde består i helbredsundersøgelser og meget lidt sygdom«.

Lars Chr. Bech finder ikke arbejdet som vikar på den nordsvenske vårdcentral specielt belastende, selv om de også byder på en del vagter.

Han skal da også af sted igen i år, hvis han kan finde en løsning på det lille »problem«, at han er blevet fast afløser på »Dannebrog« og skal være meget til disposition.

»Så der bliver en del sejlads i år for mit vedkommende. Men jeg vil meget gerne derop igen. Og de sukker jo efter det. Ringer og skriver, og spørger, hvornår jeg kommer. De har virkelig problemer. Normalt vil de nødig give mindre end 14 dage, men i øjeblikket vil de være glade, bare man tager en uge, selv om de endda skal betale transporten frem og tilbage«.

For Lars Chr. Bech er der en yderligere grund - bortset fra en udmærket bolig og den fri bil - til at vende tilbage til Sverige: »Jeg holder meget af det svenske sprog og kan lide at tale det. Det er et smukt sprog og en daglig fornøjelse«, siger Lars Chr. Bech.

Også bureauet VikTeam afviser, at pengene er det eneste motiv. »Man får også en oplevelse ud af at komme lidt væk fra den daglige trummerum«, siger salgsdirektør Henrik Esmann. Det er ikke sjældent, at vikarierende læger får en tilknytning til et norsk sygehus og vender tilbage for at vikariere i ferier - og tager ægtefællen og skiene med.

»Det er ikke så meget yngre læger, der efterspørges«, siger Henrik Esmann. »Langt de fleste er speciallæger, og det sker også, at de underviser som en del af vikariatet, fordi man er interesseret i den viden, en dansk speciallæge har«.

Skat, bolig og flybilletter

Mellem Danmark og vores nabolande findes såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler: Arbejder man f.eks. på et norsk sygehus og betaler skat der, modregnes den norske skat, når der skal afregnes med skattefar hjemme i Danmark. Man bliver altså ikke beskattet to gange - ligesom man ikke får nogen skattefordel af at tjene pengene, hverken i Norge eller Sverige.

Lønnen aftales ikke med sygehuset men med vikarbureauet. Arbejder man via et bureau, som f.eks. Transmedica eller VikTeam, sørger de for alt vedrørende skattebetaling i begge lande, ligesom lønudbetaling, rejse og indkvartering varetages af bureauet. »Man behøver bare sætte sig i flyet - så sørger vi for resten«, siger Henrik Esmann. Det pågældende sygehus sørger for boligen.

Vikariaterne kan være af kortere eller længere varighed, fra en uge og op til flere måneder. Nogle ganske få af lægerne i Transmedicas database har ligefrem gjort vikariater til en livsstil , men langt de fleste arbejder dog i faste stillinger.

Det er Niels Egerups indtryk, at forholdsvis mange læger klarer sig uden om vikarbureauerne.

»Men mange bruger virksomheder som vores for at slippe for en masse administrative besværligheder omkring rejsearrangementer, lønforhandlinger og skat i forbindelse med et par ugers arbejde i udlandet«.