Veje ved Rigshospitalet og Bispebjerg skal navngives efter markante kvindelige læger.
En række kvindelige danske læger samt enkelte andre kvinder inden for især sundhedsfagene, skal nu hædres ved at få københavnske veje opkaldt efter sig.
Gader, pladser og broer ved den kommende kanalby Enghave Brygge, et nyt kvarter ved Bella Center samt omkring Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital skal navngives har et enigt Vejnavnenævn i Københavns Kommune besluttet.
I sin begrundelse peger nævnet på, at Bispebjerg Hospital – herunder Psykiatrisk Center København – dækker et stort område med mange bygninger, hvoraf de fleste har adressen ”Bispebjerg Bakke 23”. Det gør det nærmest umuligt for besøgende og andre at finde rundt.
Dertil kommer de store byggeprojekter, som blandt andet vil medføre anlæg af nye veje. På Bispebjerg skal der findes nye navne til mindst tre veje – muligvis flere.
For Rigshospitalets vedkommende er det to veje, der skal have nyt navn. Ingen af de to veje har et officielt navn i dag.
Navnenævnets forslag – som sendes til høring i den kommende uge – er domineret af kvindenavne. Det skyldes ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), at nævnet gerne vil rette op på, at der er en stor overvægt af mandlige navne knyttet til veje, som bærer et personnavn.
Ved de to hospitaler er det naturligt nok kvinder, som især har gjort sig gældende inden for sundhedsområdet og naturvidenskaberne, der er fundet frem.
Man kan med god ret spørge sig, hvorfor Nielsine Nielsen ikke allerede har fået en eller flere veje opkaldt efter sig. Nielsine Nielsen (1850-1916) var ikke alene den første kvindelige læge i Danmark. Hun var også den første kvinde, der lykkedes med at kæmpe sig vej ind på en højere uddannelse – trods indædt og ofte infam modstand i de akademiske miljøer.
I 1885 tog Nielsine Nielsen lægevidenskabelig embedseksamen I 1889 nedsatte hun sig som den første kvindelige praktiserende læge i København. Hun var kvindepolitisk aktiv og kæmpede for ligeberettigelse
gennem Dansk Kvindesamfund.
Mindre indlysende er det at opkalde en vej på Rigshospitalets område efter Inge Lehmann (1888-1993), som var seismolog, geofysiker og statsgeodæt. Inge Lehmann argumenterede som den første for, at Jordens kerne ikke kun er flydende, men at den også har en fast kerne.
På Bispebjerg Hospital er fire navne i spil: Tre læger og en sygeplejerske.
Esther Møllers Vej (1908-2003) opkaldes efter en læge, som var aktiv i modstandsbevægelsen og bl.a. gav lægehjælp til sabotører. Senere var hun som praktiserende læge stærkt socialt engageret og optaget af arbejdet for ældres forhold. Hun blev en kendt person i tv, radio og presse, når talen var om gamle menneskers problemer.
Esther Ammundsen (1906-1992) lægger også navn til en vej på Bispebjerg Hospital. Hun var læge, dr. Med., blev i 1951 Københavns første kvindelige stadslæge, og i 1961 den første kvindelige medicinaldirektør. Esther Amundsen var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen og blev derfor i 1942 idømt et års fængsel. Hun arbejdede for udvikling af større landssygehuse og nedlæggelse af små, blandede sygehuse. Esther Ammundsen har sikret dialyse- og transplantationscentre samt udbygning af den primære sundhedstjeneste. I bestyrelserne for landsforeningen mod børnelammelse (polio) og Den danske kræftkomité ydede hun en virksom indsats – ligesom i Kommissionen vedrørende Kvindernes stilling i samfundet
Ebba Lund (1923-1999) var kemiingeniør med mikrobiologi som speciale. Når Bispebjerg skal have en Ebba Lunds Vej, er det bl.a. fordi, hun var den første kvindelige professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Hun forskede især i virusinfektioner hos pattedyr, men var i en periode også formand i Dansk selskab for Patologi. Hun var medlem af Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondets direktion. Under besættelsen var hun som medlem af modstandsgruppen Holger Danske med til at bringe over 800 danske jøder i sikkerhed i Sverige – en indsats, hun i 1985 blev tildelt Ebbe Munchs hæderspris for.
Sygeplejersken Elise Sørensen (1903-1977) vil også blive hædret med en vej på Bispebjerg-området. Hun huskes især som opfinder af stomiposen: I 1954 udtog hun patent på en pose af væsketæt, tyndt og elastisk plademateriale, og opfindelsen blev den direkte anledning til grundlæggelsen af virksomheden Coloplast, som i dag er en international virksomhed med 9.000 ansatte.
