Rigshospitalet skærer 15 lægestillinger væk

Rigshospitalets forskning skal være på et såkaldt internationalt anerkendt kvalitetsniveau og gælde alle specialer. Det fremgår klart af hospitalets forskningspolitik.

Alligevel fyrer Rigshospitalet som led i den igangværende nedskæring på 85 mio. kroner blandt andre en internationalt respekteret forsker, skattet underviser for de medicinstuderende og supervisor for reservelægerne og - ikke mindst - en velanskreven og pligtopfyldende overlæge.

Overlægeforeningen og Lægerådet ved Rigshospitalet har protesteret. Til H:S-bestyrelsen, H:S Direktionen, Rigshospitalets direktør, Jørgen Jørgensen, samt den center- og klinikledelse, som vedkommende hørte under. Overlægen har fået støtteerklæringer fra sygeplejerskerne, de medicinstuderende og diverse forskningsmiljøer. Men beslutningen er inappellabel.

»Man kan fristes til at tro, at der ligger ikkeøkonomiske motiver til at afskedige vedkommende. Den afskedigelse kan ikke undgå at belaste det fortsatte samarbejde mellem overlægegruppen og direktionen. Beslutningen vækker stærk uro hos overlægerne«, udtaler Overlægeforeningens formand Fin Biering-Sørensen.

»Vi finder det meget problematisk at en overlæge, som er international topforsker på sit felt samtidig med at han har en stor undervisningskapacitet og et stort vejledningsansvar, bliver afskediget. Fordi det angår en meget dygtig person, er det blevet en principiel sag for os, for vi kan ikke se, hvorfor hospitalet skiller sig af med vedkommende, når Rigshospitalet ellers bryster sig af at være et forsknings- og uddannelseshospital«, mener Fin Biering-Sørensen.

Helheden glemmes

Også i forhold til Lægerådet har håndteringen af den seneste nedskæringsrunde med fyringer af læger og annullering af vakante lægestillinger skabt uro og afstand mellem direktion og læger.

Michael Tvede, formand for Lægerådet:

»Når man begynder at fyre højt specialiserede læger, som har fungeret 100 procent efter hospitalets formålsparagraf og stillingsbeskrivelse, er det yderst betænkeligt, og vi føler os egentlig i det hele taget utrygge for, hvad man som læge på Rigshospitalet egentlig skal præstere for at sikre sin fortsatte eksistens på stedet«.

Lægerådet har ikke været inddraget i de strategiske diskussioner forud for beslutningen om at finde besparelser for 85 mio. kroner, og det har skuffet Michael Tvede. Han mener, at uhensigtsmæssige nedskæringer og »grønthøstermetoden« derved kunne være undgået.

»Besparelserne skal åbenbart gå ud over alle personalekategorier og alle centre. Det er en slags socialdemokratisk lighedstanke, hvor alle skal lide, men det er uhensigsmæssigt, at man i en så forholdsvis lille gruppe som overlægerne fyrer folk. Hvis man havde spurgt Lægerådet, som er komponeret af mange forskellige slags læger fra hele hospitalet, kunne man få en mere nuanceret måde at vurdere besparelserne og den impact det har tværfagligt uden for de enkelte centre.

Et eller andet sted er det en god ide med decentralisering og at lægge beslutninger om afskedigelser og nedskæringer ud i centrene, men en gang imellem kikser det, for herved glemmer man at se på Rigshospitalet som en helhed, som også tværfagligt og kollegialt skal kunne fungere«, mener Michael Tvede.

Hvis indtjeningen udebliver

Som lægerådsformand vurderer han, at de samlede nedskæringer »uden tvivl« vil betyde forringet service over for patienterne.

»Vi er bekymrede for, at nedskæringerne vil betyde yderligere ventelister og forringelser i kontinuiteten i behandlingen. På nogle afdelinger, især intensivafdelingerne, har man måttet beskære antallet af senge pga. sygeplejerskemangel og nedlæggelse af sygehjælperes stillinger, hvorved man i stigende grad må afvise patienter, som er helt relevante for den højt specialiserede behandling på Rigshospitalet. Mange afdelinger må hver dag bruge hele og halve timer på at visitere indlagte patienter til andre sygehuse for at få plads til mere akutte patienter. Vi flytter patienter, som er dårlige, for at modtage andre, som er endnu dårligere. Det er trist at opleve«, udtaler Michael Tvede.

»Tendensen er, at flere og flere patienter ikke kommer ind på hospitalet så tidligt, som de burde, og det skyldes alle besparelserne og tumulterne på hospitalet. Vi skal nu spare 85 mio. kroner, og det er forudsat, at budgettet for i år holder. Det vil sige, at vi er økonomisk dybt afhængige af, at få patienter fra de andre amter. Hvis indtjeningen udebliver, skal vi måske igen til at fyre speciallæger og nedlægge senge«, frygter lægerådsformanden.

Alvorlige serviceforringelser

Rigshospitalets direktør, Jørgen Jørgensen, beklager, at det har været nødvendigt at nedlægge i alt 100 stillinger, heraf 15,3 lægestillinger - dog »kun« to afskedigelser af læger. I alt har 20 ansatte fået en fyreseddel.

»Det er vigtigt for direktionen at gøre opmærksom på, at nedlæggelsen af stillinger alene er begrundet i besparelseskrav og ikke betyder, at Rigshospitalet betvivler de pågældende medarbejderes kompetence og arbejdsindsats«, understreger han.

Fremgangsmåden for at skove besparelser er ikke efter grønthøstermetoden, pointerer Jørgen Jørgensen. Han understreger, at der i ledergruppen og i hospitalets samarbejdsudvalg har været enighed om, at besparelserne ikke skulle udmøntes i generelle besparelser over hele hospitalet.

Jørgen Jørgensen medgiver dog, at besparelserne medfører »alvorlige serviceforringelser«.

»Vi håber dog med denne handlingsplan at få bragt balance i hospitalets økonomi i 2003, selv om jeg er bekymret for Rigshospitalets mulighed for at varetage dets forpligtelser og leve op til befolkningens forventninger - det gælder ikke mindst på ventelisteområdet. Samtidig udskyder vi vedligeholdelse af bygninger og fornyelse af apparatur- områder hvor vi har et stort efterslæb«, udtaler Jørgen Jørgensen.

Rigshospitalets forskningspolitik kan findes på hospitalets hjemmeside: www.rigshospitalet.dk/rigshospitalet.nsf/ResponseDokumenter/ 4446279B62126694C1256B6400485C93
Derfor kommer nedskæringen

I år forventer Rigshospitalets direktør, Jørgen Jørgensen, at hospitalet lander på en rundt nul på bundlinjen, men til næste år skal der hentes 85 mio. kroner for at nullet i det mindste kan holdes.

Hospitalet budgetterer med 24 mio. kroner mindre i indtægter fra amterne end forventet. Samtidig bortfalder regeringens ventelistepulje, »Løkkeposen«, på 1,5 mia. kroner, som Rigshospitalet har nydt godt af. Ti mio. kroner har H:S krævet, at hospitalet skulle spare, og afdrag på lån og anskaffelse af apparatur løber op i en samlet manko på 60 mio. kroner.

Derudover har Rigshospitalet lagt en såkaldt »risikopulje« oveni, så det samlede beløb bliver 85 mio. kroner, som hospitalet forsøger at finde ved besparelser og ekstra indtægter.