Ris og ros til sygehusplaner

De politiske forhandlinger om sygehusplanerne i hhv. Region Nordjylland og Region Hovedstaden skal snart begynde. Efter alt at dømme bliver der ikke tale om blodsudgydelser. Begge planer er politisk spiselige, lyder meldingerne.

Region Nordjyllands er den umiddelbart mest drastiske, fordi den skærer antallet af sygehusmatrikler ned fra 12 til fem. Akutte modtagelser skæres ned fra otte til tre. Specialerne koncentreres på de tre store sygehuse med akutmodtagelser. På to vil der være planlagte behandlinger.

Hovedstaden lukker ikke sygehuse i sin plan. Den opdeler sygehusene i fire områdehospitaler og seks nærhospitaler. Det sker ved, at en række behandlingsområder skal flyttes og samles, især på områdehospitalerne, som også skal rumme store akutmodtagelser. På de seks nærsygehuse skal nærskadestuer behandle patienter med mindre skader.

Toptrænede team

Set med lægefaglige øjne er hovedstadsplanerne overordnet set spiselige. Formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, synes, at planerne i Region Hovedstaden har fundet balancen mellem faglighed og politik. »Vi lever i en politisk verden, hvor man ikke går så hårdt til værks på kort sigt«, siger han.

Planen er et skridt i den rigtige retning, mener han: »Der sker en centralisering, som har nogle konsekvenser for læger og andet personale. For patienterne giver det klare fordele, fordi standarden og rutinen forbedres. Vi får toptrænede team, der udfører behandlingerne hurtigere og bedre.

Men forudsætningen for, at vi får bedre kvalitet, er viljen til at satse fra politikernes side. Der skal satses i bygninger, i instrumenter og i uddannelse. Planen er et skridt på vejen, men man er også nødt til at tænke længere frem«, siger han.

Godt for uddannelsen

Yngre Læger giver applaus til begge regioner, fordi de samler specialer. Og i Region Nordjyllands tilfælde nedlægger sygehuse:

»Det betyder, at man ikke længere har en slags tomme beredskaber, hvor lægerne sidder og venter på patienterne,« siger Yngre Lægers formand, Mette Worsøe.

En samling af specialerne betyder bedre uddannelse for yngre læger, fortsætter hun:

»Vi tager jo vores del af vagterne, og det er vigtigt, at vi samtidig kan blive uddannet. Samler man specialerne, vil der være flere speciallæger til stede på samme sted. Og dermed er muligheden for, at yngre læger kan blive superviseret og dermed bedre uddannet langt større.«

Kompromis

Professor Jes Søgaard, direktør for DSI Institut for Sundhedsvæsen, har set på Region Nordjyllands plan, som han vurderer som fornuftig.

»Det er fornuftigt at koncentrere sygehusvæsenet på tre sygehuse. Den nuværende struktur, hvor det er fordelt på 12 matrikler, er næsten absurd. Og meget dyr«.

Han vurderer også, at man har lagt det frem, der er politisk mest gangbart: »I forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling om befolkningsunderlag for en akutmodtagelse er der tale om et kompromis. Strammere, der vil følge Sundhedsstyrelsens plan nøje, vil mene, at der kun skal være to akutsygehuse. Decentralister vil have flere. Forslaget, som det ligger, udtrykker en midterposition, der politisk set nok vil holde«.

Fra centralpolitisk hold er der tilfredshed med, at planerne samler behandlinger. I hvert fald hos formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF): »Når man samler de specialiserede behandlinger, betyder det godt nok, at nogle får længere til behandling. Men til gengæld får vi bedre kvalitet i behandlingen og dermed bedre overlevelse. Og det er ønsket bag den politiske aftale om specialplanlægningen«.

Mere ris til akutplaner

Men ordene er mere knubbede, når det gælder planerne på akutområdet. Hovedstadsregionens planer om at holde skadestuer åbne for selvhenvendere og ikke kræve en enstrenget visitation, får ikke nogen pæn modtagelse hos formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont:

»Det er skuffende, at hovedstaden tilsyneladende ikke har tænkt Lægeforeningens og Sundhedsstyrelsens tanker om enstrengethed ind i akutbetjeningen. De lægger ikke engang op til at indføre det ad åre«.

Men han tilføjer, at det kan give anledning til at overveje, om der er en speciel problematik i hovedstadsområdet med hensyn til akutområdet: »Der kunne måske nok være nogle specielle problemer i Region Hovedstaden i forhold til den enstrengede model. Jeg tænker på, at der er et andet henvendelsesmønster, fordi der er en stor befolkningsgruppe, der ikke har tilknytning til en praktiserende læge. Pendlere, turister og besøgende. Det skulle vi nok kigge på«, siger han.

Birthe Skaarup har også indvendinger mod planerne på akutområdet.

»Det er fint, at man laver brede akutte modtagelser for alvorligere akuttilfælde. Men det skal ikke betyde, at den ældre, der bliver dårlig, eller at lille Peter, der er faldet ned fra pæretræet, skal fare land og rige rundt for at blive behandlet. Så jeg vil på det kraftigste advare regionerne mod at forringe tilbuddet til den slags akutte patienter. Og det synes jeg, at Hovedstaden gør, når de nære skadestuer kun skal have åbent til kl. 18. Dem skal man kunne komme til indtil kl. 22 eller 24. Jeg er også bange for, at regionerne har lidt travlt, også Region Nordjylland, og kommer til at nedlægge noget, før der er et andet tilbud. Der skal for alle borgere være nære tilbud til de lette skader«, siger hun.

Poul Jaszczak mener, at det havde været optimalt, hvis alle akutte modtagelser blev centraliseret og hovedstadsregionen havde droppet nærskadestuerne. »Der sker ikke noget ved, at man skal køre 15 km længere til en skadestue«, siger han.

Ingen vindere og tabere

Som overlæge på en stor gynækologisk afdeling, der skal til at blive endnu større, er han begyndt at tænke frem og tænke i konsekvenser af sygehusplanen. Og han advarer mod, at hovedstadens sygehuse bliver opdelt i tabere og vindere. Det gør han af hensyn til den videre proces.

»For nogle betyder centraliseringen, at man mister områder, som giver prestige og faglig indsigt. Men vi skal forstå, at der ved disse sygehusrokeringer, som der generelt vil ske over hele landet, ikke er nogen vindere eller tabere. Det er jo et kvalitetsløft, vi ønsker, og det er vores opgave at sørge for, at der bliver kvalitet over det hele, på alle sygehuse. Der er heller ikke nogen sygehuse, der har tabt, selv om vi på nogle områder flytter afdelinger og sammenlægger i større enheder. Det betyder ikke, at den ene afdeling er bedre end andre, eller at den ene afdeling kommer under den anden«.

Når Jaszczak føler anledning til at minde om dette, er det, fordi han godt kan være bekymret for, at de afdelinger, der skal modtage, vil føle sig fristet til at udnytte situationen og glemme de kolleger, der kommer over til dem, forklarer han.

Der er mange, der skal lægge sig i selen, for at det ikke bliver en taber-vinder-situation, mener han: »Ansvaret for, at det går godt med sammenlægningerne ligger hos politikerne og sygehus- og afdelingsledelserne«.