Skip to main content

Risiko for huller i forebyggelsen

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

7. apr. 2009
6 min.

Netværket af Forebyggende Sygehuse i Danmark blev knap otte år. Så var det slut. Netværket var med til at skabe gennemslagskraft for forebyggelsesindsatsen på sygehusene. Medlemmerne lærte af hinanden, blev inspireret af hinanden, og aktiviteterne voksede frem. Hvilke konsekvenser har det haft for forebyggelsen, at dette netværk nu er historie?

Janne Elsborg var formand for netværkets forretningsudvalg, og hun er samtidig vicedirektør på Bispebjerg Hospital, der er kendt for sin forebyggende indsats og i en årrække har haft en særlig Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Hun mener, at der er gode muligheder for en fortsat udvikling af forebyggelsesindsatsen inden for rammerne af den justerede sundhedslov og strukturreformen. Fokus er nu på den tværsektionelle indsats, og det giver god mening, siger Janne Elsborg:

»Det kræver selvfølgelig, at der ikke er opgaver, der tabes på gulvet. Jeg ved godt, at man på nogle hospitaler har neddroslet for eksempel indsatsen for rygestop, fordi kommunerne nu skal tage sig af den borgerrettede forebyggelse. Men hvis kommunen så ikke tager over og etablerer de nødvendige tilbud, er det et tilbageskridt. Det er derfor helt centralt at sikre en god kommunikation i de lokale samordningsudvalg mellem kommune, hospital og almen praksis - en kommunikation, der fokuserer på kvalitetsudvikling i det samlede tværsektorielle patientforløb«.

»Forretningsudvalget anbefalede i 2007 en nedlæggelse af netværket, da det ikke var muligt at finde en model, der sikrede ledelsesforankring og økonomisk bæredygtighed. Netværket blev drevet af ildsjæle, og der manglede forankring i ledelsen på mange sygehuse. Ildsjæle har vi stadig brug for, men det er vigtigt, at forebyggelse indgår som en naturlig og integreret del af de samlede patientforløb. Netværket havde en central placering og stor betydning i de år, det eksisterede, men man fokuserede primært på forebyggelsen på sygehuse, og jeg tror, at vi inden for de nuværende rammer kan komme længere med den tværsektionelle indsats i trekanten mellem kommunerne, de praktiserende læger og hospitalerne«, siger Janne Elsborg.

»Forebyggelse lige så vigtig som behandling«

En af de undersøgelser, der tydeligt har vist, at forebyggelse virker, kom i 2008 fra Region Midtjylland og Region Nordjylland. Den handlede om førstegangsindlæggelser med blodprop i hjertet, og den viste dels en markant nedgang i antallet de sidste 20 år, dels at blodprop i hjertet optrådte senere i livet hos dem, der blev indlagt i den sidste del af undersøgelsesperioden. Hermed viste undersøgelsen, at det nytter at satse på forebyggelse. Hvad siger undersøgelsens ophavsmænd til den nye opgavefordeling i forebyggelse?

»Jeg kan da godt blive lidt bekymret for, hvad der sker, når man på den måde spreder opgaverne. Det kan godt ske, at forebyggelse kommer tættere på borgerne, men jeg kan godt være i tvivl om, hvorvidt kompetencen til en effektiv forebyggelse er til stede i alle kommuner. Og det er vigtigt, at vi prioriterer forebyggelse meget højt og anvender kræfterne rigtigt. Forebyggelse er lige så vigtig som behandling og bør være baseret på evidens«, siger overlæge dr. med. ph.d. Henrik Toft Sørensen.

Han er professor på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, og han var projektleder på undersøgelsen.

Forebyggelse af livsstilssygdomme, blandt andet med færre rygere, fik en stor del af æren for undersøgelsens positive resultat. I Region Nordjylland, der var med i undersøgelsen, er forebyggelse en del af hverdagen på sygehusene. Her er der masser af muligheder for forebyggelse for de patienter, der er henvist til behandling på sygehuset eller som allerede er indlagt. Nogle af de nordjyske sygehuse gennemfører diabetesskole, KOL-skole og undervisning af en diætist for patienter, der henvises af sygehuslægen. Der er desuden mulighed for kurser i rygestop, der er motionstilbud, der er kurser i sund kost osv., og man kan frit vælge, hvilket af de nordjyske sygehuse, man vil modtage forebyggelsen på. Men efter udskrivning fra sygehuset eller afsluttet ambulant behandling, overgår ansvaret for forebyggelse til hjemkommunen. Det gælder også, selv om man skal til opfølgende ambulant kontrol eller behandling på et sygehus.

Danske Regioner: giv sygehusene en større rolle

Ansvarsforeningen er således klar: Regionerne skal tage sig af den patientrelaterede forebyggelse på sygehus og i praksis, men kommunerne tager over, når patienten udskrives eller efter endt ambulant behandling.

»Men vi så gerne, at sygehusene kunne følge patienterne lidt længere med den forebyggende indsats, så der ikke var den skarpe snitflade, som vi ser i dag«, siger formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

»I det hele taget vil vi gerne, at sygehusene får en større rolle i forebyggelsen, og jeg foretrækker overlapninger i indsatsen, fremfor at der opstår huller. Desværre synes jeg, at vi får flere og flere huller i forebyggelsen, fordi kommunerne er presset økonomisk, og så er det måske fristende her og nu at spare på noget, hvor gevinsten først viser sig om nogle år. Men afgrænsningen mellem regionernes og kommunernes opgaver er skarp i dag, og nogle kommuner er meget påpasselige med, at sygehusene ikke kommer ind over det kommunale ansvarsområde«.

Ulla Astman tror ikke, at den nye opgavefordeling ligefrem har fået danske sygehuse til at drosle den forebyggende aktivitet ned, selv om der nok er forskel på, hvor højt den prioriteres:

»Jeg tror derimod, at nogle sygehuse kunne være bedre til at synliggøre deres tilbud. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke er der, og mange steder foregår der en aktiv forebyggende indsats ude på afdelingerne i form af rådgivning mv.«

Formanden for regionernes sundhedsudvalg er også regionsformand i Nordjyllands Amt, hvor hospitalernes forebyggende indsats generelt er på et højt niveau. Her er der eksempler på tilbud, der har lidt en krank skæbne som følge af den nye opgavefordeling:

»De nordjyske sygehuse har forholdsvis mange forebyggende tilbud, men det havde de også før reformen, så det er noget historisk betinget. Nogle af tilbuddene er så efter reformen overgået til kommunerne, og ikke alle har overlevet. Men vi har fortsat den brede vifte af patientrelaterede tilbud om forebyggelse på sygehusene, og for eksempel når det gælder Astmaskolen på Aalborg Sygehus, har vi valgt at fortsætte med den som et bredt tilbud til alle børn og unge og ikke kun som et patientrelateret tilbud. Generelt har vi forsøgt at videreføre så mange som muligt af de patientskoletilbud, vi havde i amternes tid, indtil kommunerne får oprettet tilbud til erstatning for dem, der bortfalder på sygehusene«, siger Ulla Astman.

Fakta

Bispebjerg Hospital blev i halvfemserne modelhospital for forebyggelse i hovedstaden, og i 1999 blev Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse oprettet. Denne enhed er fra januar 2009 omlagt, men det er ikke udtryk for en nedprioritering, tværtimod, fastslår Janne Elsborg. Hospitalets forebyggende indsats er nu forankret i Afdeling for Sammenhængende Patientforløb, og det er hermed en naturlig del af den sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsats med fokus på samarbejdet mellem hospital, praktiserende læger og kommune.

»Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om, hvordan det ser ud andre steder, men hos os har ændringerne ikke betydet færre forebyggende aktiviteter«, siger Janne Elsborg, vicedirektør på hospitalet.

Sundhedsstyrelsens Rygestopbase er stadig forankret på Bispebjerg Hospital, der også er WHO Collaborating Centre for Evidence-Based Health Promotion samt huser sekretariat for International Network of Health Promoting Hospitals and health services (HPH).