Yngre læger, der tør vise deres sårbarhed og sige fra over for urimeligheder – alene eller i fællesskab. Det er et af målene med Yngre Lægers velbesøgte robusthedsworkshops. Robusthed er ikke – alene – et ledelsesbegreb og får i disse år »ufortjent tæsk«, mener en overlæge med speciale i robusthed.
Har du ofte svært ved at sige fra på afdelingen?
Og når du efter arbejdet står i køen i Føtex, kredser tankerne så om, hvorfor ham fra den anden afdeling talte grimt til dig i formiddags?
Hvis du kan svare ja på et af ovenstående spørgsmål, skulle du måske overveje, hvordan det står til med din og din arbejdsplads’ robusthed.
»Robusthed« optræder her, der og alle vegne.
»Mellem begejstring og belastning. Styrk en robust arbejdspladskultur« lyder overskriften for en workshop, som Yngre Læger afholdt 42 af alene i 2016.
At der er stor søgning til disse workshops, vidner ifølge formand for Yngre Lægers arbejdsmiljøudvalg, Jesper Brink Svendsen, »blandt andet om, at der er noget fundamentalt galt med måden, vi organiserer os på«.
»Der sker sammenlægninger til større og større enheder, og det lider arbejdsmiljøet under. Det er farligt, og det gør, at vi bliver bekymrede for vores psyke«, siger Jesper Brink Svendsen, for hvem det ikke alene er udefrakommende krav, der tynger medlemmerne.
»Det er også vores eget forventningspres – pligtopfyldenhed og stræben efter det perfekte – der er så højt, at vi bliver sårbare. Og vi kan forledes til at tro, at det er os, der er noget galt med, når det sejler på arbejdspladsen«, siger Jesper Brink Svendsen.
Han advarer således mod, at »lægefaget skal være en supermandskultur«.
»Vi skal ikke tåle mosten og tage batmankostumet på, når vilkårene er urimelige. Og det er det, vi lærer vores medlemmer på vores workshops.
Robusthed handler ikke om, at man ikke må tage sine følelser med sig på arbejde. Man er robust, når man tør vise sine svagheder, formår at italesætte urimeligheder og evner at sige fra – alene eller i fællesskab«, siger Jesper Brink Svendsen.
Hård hud og teflon – nej tak
Han gør dermed også op med eventuelle opfattelser af, at robusthed handler om at være hårdhudet og teflonbelagt, og at robusthed er en personlig egenskab, som man kan rekruttere sig til i et stillingsopslag i pulje med »dynamisk« og »trives med at have mange bolde i luften«.
Eller at robusthed er et værn mod f.eks. et stressende arbejdsmiljø og en arbejdsplads, der er skåret ned til træskoene.
Blandt fagfolk er der da også konsensus om, at robusthed er den modstandskraft, der opstår, når en god ledelse, et godt arbejdsmiljø og kollegialitet går hånd i hånd.
»Men ikke desto mindre har ,robusthed’ fortsat nogle negative konnotationer – også i mit eget sind: at robusthed er ledelsessprog for, at man skal ,disconnecte' sig selv. Og det kan ligefrem give mig kuldegysninger. Men: det er altså ikke det, det handler om«, siger Jesper Brink Svendsen.
Derfor har Yngre Læger også ændret titlen på de populære workshops, så det ikke længere – som tidligere – handler om at styrke »din robusthed«, men om at styrke en »robust arbejdspladskultur«.
Helt i overensstemmelse med Yngre Lægers opfattelse af, at det ikke er den enkelte yngre læges ansvar, men arbejdspladsens, at der er et godt arbejdsmiljø.
Indholdet er der ikke ændret ved: Det handler om at forebygge stress ved at passe på sig selv herunder styrke sin robusthed, så man kan stå på mål for udfordringer og stressende situationer i dagligdagen både på og efter arbejdet.
Men også om at kæmpe i fællesskab og påvirke ledelse og beslutningstagere til at ændre rammerne for arbejdet.
På Aalborg Universitetshospital har man i de senere år afholdt disse stress- og robusthedsworkshops fast to gange om året, dels for KBU- og introlæger, dels for hoveduddannelseslæger, med 15-25 deltagere hver gang. Og de er skrevet ind i hospitalets handleplan.
»Det er helt bevidst, at vi understreger, at målet er en robust arbejdspladskultur. Vi vil ikke skydes i skoene, at robusthed er noget, den enkelte læge selv alene må tage på sig. Vi tager medansvar for rammerne, og afdelingerne bakker op.
Ingen skal udrustes til at være Tarzan, men der er stort behov for at få redskaber til at forebygge stress og strategier for, hvordan man bruger sine ressourcer bedst i dagligdagen«, siger uddannelseskoordinerende overlæge Susanne Nøhr.
Ked af det en hel dag
Robusthed er også på programmet, når der holdes uddannelsesdage rundtomkring i landet. Som for eksempel i Odense i januar.
En af dem, der fik nogle redskaber med sig hjem, er Joanna Gesche, hoveduddannelseslæge på Odense Universitetshospitals neurologiske afdeling, hvor hun også er TR og uddannelseskoordinerende yngre læge.
»Tidligere kunne jeg gå og være ked af det en hel dag, hvis en fra et andet speciale havde talt grimt til mig. Nu er jeg blevet meget bedre til at se og forstå det ud fra den andens synsvinkel, og at det ikke var mig personligt, der var noget galt med.
Før kunne jeg også ofte bruge ti minutter i telefonen på at argumentere imod, at en patient i akutmodtagelsen var en neurologisk patient, blot fordi hun var bevidsthedssvækket. Og derpå ærgrede jeg mig over at have brugt tid på dét.
I dag prioriterer jeg dagligt at gå ned i akutmodtagelsen for at vurdere patienterne. Det er både internmedicinerne og patienterne glade for
Robusthed handler for mig om at finde frem til nogle strategier, der gør, at jeg kan ,cope' med de problemer, der opstår i løbet af dagen – ikke at alt skal prelle af på mig. Det er jo ofte de samme problemstillinger, man møder igen og igen, og derfor er det vigtigt, at man lærer sig selv at kende og bruger den selvindsigt til at kunne ændre på tingene«, siger Joanna Gesche.
Ufortjente tæsk
Poul Lundgaard Bak, overlæge i Komiteen for Sundhedsoplysning, er involveret i flere forskningsprojekter, der involverer robusthed, herunder et robusthedsprogram inden for almen praksis. Han mener ikke, at der er grund til at afskrive robusthed som et fluffy ledelsesbegreb.
»Tidligere talte vi om ,mestring’, empowerment og coping.
Og ja, ,robusthed’ er måske ved at blive lidt slidt. Men det er et begreb, der har mange årtier på bagen, og i øjeblikket får det ufortjent tæsk. Det reduceres af mange til at handle om at holde kæft, og der er en berettiget bekymring for, at det er et arbejdsgivertrick«, siger Poul Lundgaard Bak og fortsætter:
»Definitorisk handler robusthed om, hvordan man passer på sig selv og hinanden. Robusthed fortæller noget om ens evne til at tænke tanker om sine egne tanker og finde frem til, hvad andre mennesker tænker. Det er derfor meget operationelt og relevant både for den enkelte læge og i forhold til patienterne.
Det handler om at kunne tage bestik af en situation: Kan jeg tåle det her? Bør jeg sige fra over for denne opgave eller over for kulturen her på afdelingen?
Men omvendt må man heller ikke overbeskytte sig selv, men hele tiden sørge for at udfordre sig selv i passende doser«, siger Poul Lundgaard Bak.
