Rørbæk vs. magten

Da Kristian Rørbæk Madsen i november skrev et indlæg i Ugeskrift for Læger, satte han en lavine i bevægelse. I sit debatindlæg ”Pas på køen ved håndvasken” kritiserede han ledelsen på Odense Universitetshospital (OUH) for ikke at have ”fingeren på pulsen” i den kliniske virkelighed.

 

Svendborgsagen

Anledningen var den såkaldte Svendborgsag, hvor en yngre læge blev dømt for forsømmelse, fordi hun en sen nat i akutmodtagelsen ikke havde journalført en mundtlig ordination. Ledelsen på OUH fralagde sig medansvar og lod lægen tage skraldet.

Det fik den ellers fredelige anæstesioverlæge i krigshumør. Han rettede en hård kritik mod ledelsen for at mangle fornemmelse af, hvilket pres den travle hverdag i en intensivafdeling lægger på den enkelte læge; og nu stod medarbejderne tilbage med fornemmelsen af, at direktionen ikke ville stå bag dem næste gang, en sag rullede pga. systemfejl.

Kritikken fik OUH’s direktion til at kalde ham til en samtale for at bede om ”arbejdsro”. Men lavinen, med navnet #detkuhaværetmig, var i fart. Og nu havde den kurs mod Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). Kristian Rørbæk Madsen havde puffet til snebolden, da han i en lukket Facebookgruppe opfordrede kollegerne til at skrive under på et mistillidsvotum til STPS, der ikke alene havde udtalt sig kritisk om den uheldige Svendborg-læge, men også nidkært politianmeldte flere andre

 

”Ikke til at presse”

På få dage skrev 8.500 af landets 30.000 læger under, og tallet voksede bare.

”Tallet overrasker mig. Men det fortæller, at vores brev rammer lige ind i den frustration og vrede, som lægestanden føler over truslen mod patientsikkerheden og lægers retsstilling”, siger Kristian Rørbæk Madsen.

Spørger man afdelingslæge og fællestillidsmand Joachim Hoffmann-Petersen, der til daglig arbejder sammen med Kristian Rørbæk Madsen, er overlægen normalt ikke en politisk person.

”Han er fredsommelig og afholdt – og en utroligt dygtig kliniker, der bare har fået nok. Han er godt, gammeldags indigneret”, siger Joachim Hoffmann-Petersen. Han tror, at Kristian Rørbæk Madsen har været fuldt klar over, hvad han satte i gang, og mener også, at han kan stå for presset:

”Den mand er ikke til at presse, og det uanset, om han står med en kritisk patient klokken 3 om natten eller i medierne. Han skal nok klare det”, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

 

Trækker veksler på baglandet

Kristian Rørbæk Madsen har i forvejen en lang arbejdsuge i klinikken og indrømmer, at han lige nu trækker store veksler på sit bagland. Hans kone, Anna Rørbæk Uldall, som er praktiserende læge i Rudkøbing, har bakket op hele vejen:

”Jeg er meget taknemlig for, at min kone er så tålmodig, for jeg er ikke så opmærksom en mand for hende lige nu. Og det ved jeg, at hun vil tilgive mig”, siger han.

Hans far, som er pensioneret overlæge, og hans mor er også gode støtter. De har transskriberet flere tusinde underskrifter over i skrivelsen til STPS, og de hjælper med at sortere de hundreder af mails, der vælter ind: ”Jeg kan ikke nå det selv. Så du kan se, at det virkelig er græsrodsarbejde”.

Udover familien har arbejdet højeste prioritet, og Kristian Rørbæk Madsen lægger stor vægt på ”at være der for patienterne”.

”Og det vil jeg gerne blive ved med at kunne. Det er jo derfor, jeg bruger al den energi og tager de knubs, det giver, for at trænge igennem med budskabet”, siger han.

Kristian Rørbæk Madsen siger, at han ”ikke er ude efter nogles hoveder”:

”Jeg er ked af at være nødt til at bruge skrappe midler for at få budskabet frem. Men det har ikke været muligt at trænge igennem til det politiske og administrative niveau på anden vis”, siger han.

 

Faglighed først

Erik Jylling er sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner. Før det var han ledende overlæge på OUH’s anæstesiafdeling, og det var ham, der ansatte Kristian Rørbæk Madsen som overlæge. ”En af de bedste ansættelser, jeg har foretaget”, siger han i dag.

Erik Jylling havde kendt Kristian Rørbæk Madsen som afdelingslæge og fremhæver ham for at være fagligt fokuseret og systematisk:

”Det var ikke fagpolitik, men faget, han var optaget af. Når der skulle skrives vejledninger og tværgående procedurer, var det ham, der greb pennen. Og når arbejdsgruppen var færdig, kunne han sende den direkte ind til et tidsskrift og få den publiceret”, siger han.

”Han kerede sig om afdelingen og dens velbefindende og var en god ambassadør for den lærende organisation. En, der er med til at drive den faglige udvikling fremad, men også har blik for at få alle – og ikke bare læger – uddannelsesmæssigt med”.

Erik Jylling bruger udtryk som ”høj integritet”, ”fagligt dygtig”, ”forsknings- og undervisningsminded” om Kristian Rørbæk Madsen.

”Det er min klare opfattelse, at det, der driver Kristian lige nu, er, at han af et ærligt hjerte er blevet indigneret over den måde, myndighederne inkriminerer sundhedsvæsenet på”, siger han.

 

Har altid taget mæglerrollen

Kristian Rørbæk Madsens søster, Anna Rørbæk, er ikke overrasket over, at broren er blevet samlingspunkt for en slags oprør: ”Han har en ufattelig energi”, siger hun.

Hun peger på, at han ved studentereksamen på Nyborg Gymnasium i 1994 fik årgangens bedste snit, og at han blev fynsmester, da han begyndte at spille tennis: ”Når han kaster sin energi over noget, er der sådan en kraft i det, at det slår igennem”, siger Anna Rørbæk.

Hun er den yngste af tre søskende. Ældste bror er overlæge på OUH, Kristian var broren i midten og ”altid den diplomatiske, som mæglede mellem os”.

”Han er et meget empatisk menneske. Det, der får ham til at slå ud på denne sag, tror jeg, er hans stærke retfærdighedssans. Han ser det som lægestandens vigtigste opgave at redde menneskeliv. Hvis han mener, at noget kommer i vejen for det, kaster han sin energi over sagen”, siger Anna Rørbæk.

 

Havde helst været fri

Ingen har tidligere oplevet Kristian Rørbæk Madsen som ”politisk”. Heller ikke han selv:

”Men jeg kan godt blive optændt, og jeg føler en pligt til at kæmpe for mine patienter med de midler, jeg nu engang har – og for mine kolleger og deres retsstilling og arbejdsmiljø, så de ikke brænder ud pga. meningsløse tiltag fra oven”.

”Jeg har det ikke specielt godt med alt det mediehalløj. Men jeg bruger mig selv som rambuk til at få budskabet igennem og tager de knubs, det giver. Jeg vil kunne se mig selv i øjnene”.

Kristian Rørbæk Madsen havde helst været fri for hele postyret. Faktisk piner det ham lidt at være havnet i rollen, og at forløbet også har involveret familien. Han gik kun tøvende med til at medvirke til Ugeskriftets portræt. ”Jeg vil nødig overeksponere mig selv og blive en skinger og vred overlæge. Jeg kan godt tage fat, men der må være andre, der også træder til”, siger han.

Kristian Rørbæk Madsen indrømmer, at han for tiden ikke sover alt for godt om natten. ”Men det må man bære, for sagen er utroligt vigtig”, fastslår han. Og glæder sig til, at postyret er overstået, så han igen kan hellige sig arbejdet med patienterne – og samtidig få tid til sin anden store lidenskab – sejlads:

”Jeg sejler både Hobie Cat – en katamaranjolle – og tursejlads med familien. Vi bor jo lige ud til Svendborgsund, 20 meter fra vandet og 100 meter fra havnen”.

Derudover er Kristian Rørbæk Madsen bilentusiast. Og så spiller han stadig tennis, blandt andet med sin 11-årige søn. De to mindre søskende må endnu nøjes med at se til fra sidelinjen.

 

Læs også: Tusindvis af læger sender mistillidsvotum til omstridt styrelse

Læs også: Læger i oprør mod Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs også: Protsten fortsætter - Vil have maksimalt antal underskrifter