Skip to main content

Ros til aftale om forskningsmidler og life science-strategi

Det er godt med midler til klinisk forskning og psykiatriforskning – men life science-strategien skal endnu tættere på den kliniske hverdag til gavn for patienterne, mener Lægeforeningen.

Øremærkningen af midler til styrket patientnær klinisk og uafhængig forskning og til forskning i psykiatrien er »gode nyheder«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Foto: Jesper Schwartz
Øremærkningen af midler til styrket patientnær klinisk og uafhængig forskning og til forskning i psykiatrien er »gode nyheder«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen. Foto: Jesper Schwartz

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk

4. nov. 2024
3 min.

Lægeforeningen byder regeringens forslag til en ny life science-strategi velkommen, og formand Camilla Rathcke kvitterer også for den aftale om fordelingen af forskningsreserven for det kommende år, der blev indgået fredag i sidste uge.

I den brede politiske aftale er der prioriteret samlet 781 mio. kr. til sundhed og life science-området. Af dem er 320 mio. kr. øremærket til life science-forskningsprojekter, der skal gennemføres under Danmarks Innovationsfond, mens 231 mio. kr. skal bruges på kliniske forskning i regi af Danmarks Frie Forskningsfond.

Der er afsat 150 mio. kr. specifikt til psykiatriforskning - og det er 50% mere end ved seneste fordeling af midlerne. Derudover er 5 mio. kr. sat af til forskning i smitsomme sygdomme og epidemiovervågning samt 39,2 mio. kr. til at etablere et internationalt førende fyrtårns- og forskningsmiljø i tilknytning til European Spallation Source (ESS) inden for dataanalyse og life science.

»Med forskningsreserven bliver der bl.a. afsat 231,5 mio. kr. til styrket patientnær klinisk og uafhængig forskning og 150 mio. kr. til forskning i psykiatrien. Det er gode nyheder«, siger Camilla Rathcke.

Også udspillet til en ny life science-strategi indeholder mange gode initiativer, mener hun:

»Fra Lægeforeningen bakker vi bl.a. op om at videreudvikle Trial Nation og oprette en fjerde Videnskabsetisk Medicinsk Komité, ligesom vi er meget enige i behovet for at styrke klinisk forskning«, siger hun – og påpeger i den forbindelse en mangel ved udspillet:

»En måde at bakke op om den frie kliniske forskning havde været at fjerne de gebyrer for ikkekommercielle kliniske forsøg, som regeringen indførte i starten af året. Det havde vi gerne set, at strategien havde imødekommet«.

Tættere på hverdagen

Samtidig understreger Camilla Rathcke, at Lægeforeningen vil have life science-strategien til at udfolde tættere på den kliniske hverdag.

»Vi ser et stort behov for et stærkt patientperspektiv og en tæt inddragelse af sundhedsvæsenets aktører, når de enkelte forslag skal implementeres. Vi ser i den forbindelse et fortsat uudnyttet potentiale i, at de enkelte forslag i strategien kommer endnu tættere på patienterne og klinikken.

Lægeforeningen spiller gerne konstruktivt ind i arbejdet med at styrke klinikerperspektivet i den kommende aftale om en ny strategi – og også gerne via arbejdet i Life Science Rådet«, siger Camilla Rathcke.

Også Lægemiddelindustriforeningen (Lif) bakker op om aftalerne:

»Det er positivt, at forligspartierne fortsat prioriterer sundheds- og life science-området. Danmarks succes inden for life science bygger på ambitiøse investeringer i forskning og udvikling gennem en årrække – fra både offentlige og private aktører, herunder de erhvervsdrivende fonde. Det skal vi holde fast i.

Og jeg vil også gerne fremhæve psykiatriområdet, som har været underprioriteret i en årrække. Det er rigtigt godt, at der allokeres midler til at løfte og udvikle et meget vigtigt område«, siger koncernchef i Lif, Ida Sofie Jensen.