Content area

|

Rosenrot

Med et tema om hæmatologi ønsker redaktionen at sætte fokus på et lægespeciale, der på mange måder har vist os, at evidensbaseret medicin både kan og skal være vores vej frem.
Jens Peter Gøtze, videnskabelig redaktør på temaet om hæmatologiske sygdomme. (foto: Claus Boesen)
Forfatter(e)
Jens Peter Gøtze Klinisk Biokemisk Afdeling Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet

»Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Dette citat fra Goethe indledte kapitlet om blod i den efterhånden hædersgange danske histologibog, som for mange læger var første faglige møde med blod og dermed hæmatologi. Bogen har jeg stadig, og citatet har jeg ikke glemt. Blod er på alle måder en sammensat »Saft« med både cellulære og molekylære komponenter, som igen repræsenterer knoglemarv, lever og immunsystem. På den måde spænder det hæmatologiske speciale over mange organer og deres sygdomme – og det endda med den »simple« mulighed at udtage en »simpel« biopsi i form af en blodprøve. Specialet er dermed dybt forankret i molekylærdiagnostiske muligheder for sygdomsidentifikation, monitorering og prognosticering.

Med et tema om hæmatologi ønsker redaktionen at sætte fokus på et lægespeciale, der på mange måder har vist os, at evidensbaseret medicin både kan og skal være vores vej frem. I løbet af få årtier er det lykkedes at ændre forløbet af svær sygdom fra en håbløs situation med overvejende kun lindring og understøttende terapi til komplet remission og helbredelse. I sig selv er det et håndfast bevis på, at forskning på mange fronter kan finde sammen og sikre holdbare løsninger for patienter med hæmatologiske lidelser. Og det er på ingen måde et færdigt stykke arbejde. Et af de nyere skud på stammen er genterapi ved f.eks. seglcelleanæmi og hæmofilisygdomme. Det er lige nu i fuld gang, og også patienter i Danmark er med i håbet om helbredelse for ellers livslange sygdomsforløb. Som en faglig indholdsfortegnelse til temaet kan lederen af Ole Weiss Bjerrum & Peter Hokland måske hjælpe læseren med at brække læsestoffet over i mindre læseseancer. Eller også kan det være en inspiration til gå i kødet på temaet.

Temaet om hæmatologi kan læses på flere måder. Det kan være en relevant mulighed for opdatering på udvalgte sygdomme og deres aktuelle behandlingsmuligheder. Sådan bør vi nok alle læse temaet. Men det er også en beretning om evidensbaseret medicin, hvor vi – stykke for stykke – har bygget ny viden op, som kan stå distancen til klinisk praksis. Virker vores påfund og ideer faktisk for patienterne? Flere statusartikler vidner om, at denne fremgangsmåde ikke blot er en succes; det er ganske enkelt lige nu den eneste måde at sikre holdbare resultater på – og er med til at beskytte os mod interventioner, som ikke virker eller endda skader.

  • Med et tema om hæmatologi ønsker redaktionen at sætte fokus på et lægespeciale, der på mange måder har vist os, at evidensbaseret medicin både kan og skal være vores vej frem.

Jens Peter Gøtze

Hæmatologi er et videnstungt speciale med forankring i både grund- og målforskning. I et eksklusivt interview med nobelpristageren Harold Varmus bliver vi alle mindet om videnskabernes centrale betydning for fremgang og gennembrud. Vi bliver også mindet om, at faglig ensporethed gør hjemmeblind snarere end løser de komplekse medicinske tilstande, som hæmatologien omfatter. Klinisk forskning kan aldrig stå alene; de basale opdagelser uden umiddelbare mål er ofte kimen til den senere succes. Endog studier i engelsk litteratur kan have betydning for vores samlede gøren og laden som læger og forskere. Til at understrege den pointe håber jeg, at især yngre læger vil tage imod de befriende ord fra Harold Varmus. Vejen til succes er underfundig, uforudsigelig og temmelig tilfældig. Den, der accepterer de omstændigheder, kommer bare lettere godt i mål (hvad målet så end viser sig at blive).

Hæmatologi som speciale må siges at være varieret. Det skriver læge i hoveduddannelse Katrin Bamdeg-Hvolbek fra Vejle om. Akutte og kroniske tilstande, livstruende og godartede tilstande, cellulære sygdomme og forstyrrelser i proteinproduktion. Ditto er patientgrundlaget bredt: ældre og yngre, kvinder og mænd. En praktiserende læge vil nok kunne genkende netop bredden i patientskaren som en selvstændig kvalitet – og måske tilføje, at det i sig selv giver god mening i et langt arbejdsliv. At specialet er mindre »sexet« end andre – som Bamdeg-Hvolbek frygter – er forkert, er jeg ret sikker på.

Det er redaktionens samlede håb, at læserne vil blive inspireret og oplyst gennem dette tema om hæmatologi. For at holde det intellektuelle niveau fra Harold Varmus er det måske en kunstner, der bedst samler historien om hæmatologi som speciale. Goethe skrev en læresætning, som specialet i den grad har fulgt og opnået store resultater gennem: »Viden er ikke nok, vi skal anvende. Vilje er ikke nok, vi må handle«. Må det citat også gavne fremtidens patienter med hæmatologisk sygdom.

God læselyst

Jens Peter Gøtze

Klinisk Biokemisk Afdeling, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet

Videnskabelig redaktør på dette tema om hæmatologiske sygdomme

Blad nummer: 

Right side