Rutinetjek af videreuddannelse

Hvordan sikrer vi kvaliteten af den lægelige videreuddannelse?

Sådan lød spørgsmålet fra både lægeforeningerne, arbejdsgiverne og sundhedsmyndighederne i midten af 90'erne. Svaret blev et forsøg med en inspektorordning, som trådte sine første sko i 1997.

Kollegial inspiration var kodeordet for metoden, og der var i høj grad tale om et dialogbaseret projekt. Hvert speciale fik til opgave at finde inspektorer inden for sin medlemskreds, der ville tage på besøg på andre afdelinger for som udefrakommende at evaluere afdelingernes uddannelsesmæssige indsats.

Afdelingerne skulle selv ønske at få et inspektorbesøg, og ordningen blev administreret af Sundhedsstyrelsen.

I 1999 besluttede initiativtagerne at evaluere ordningen. På det tidspunkt havde næsten 300 afdelinger tilmeldt sig ordningen og 80 af dem modtaget besøg.

Evalueringen viste, at de havde fat i en klar succes. Således havde inspektorrapporterne i de fleste tilfælde medført ændringer af rutiner og opfølgningsaktiviteter på de enkelte afdelinger. Ved deres genbesøg vurderede inspektorerne i over halvdelen af tilfældene, at afdelingerne havde gennemført ændringer, og rapporterne fra genbesøgene fortæller da også om en positiv udvikling af uddannelsen.

Sammenligning

Men evalueringen pegede også på flere svage punkter. Blandt andet var det vanskeligt for afdelingerne at bruge rapporterne til at sammenligne deres uddannelseskvalitet.

Evalueringen pegede også på, at finansieringen var et problem. Det er dyrt for de afdelinger, der skal af med inspektorer, og inspektorerne, som ofte lægger mange kræfter i opgaven, fik ingen ekstra tilskud.

Desuden blev det beskrevet som et problem, at der ikke var sanktionsmuligheder, og evalueringsrapporten beskriver det som hensigtsmæssigt, hvis ordningen blev gjort obligatorisk.

Efter at også Speciallægekommissionen anbefalede en obligatorisk inspektorordning, blev det en realitet fra september sidste år med et berammet inspektorbesøg på samtlige uddannelsesgivende afdelinger hvert tredje år. I starten vil der dog gå noget længere tid, indtil ordningen for alvor er løbet i gang.

Samtidig fik ordningen en ny vejledning, og inspektorrapporten blev standardiseret, så afdelingerne får mulighed for at sammenligne sig med hinanden.

Desuden skal rapporterne med tiden danne grundlag for et idekatalog med forslag til kvalitetsudvikling.

Som noget nyt skal afdelingerne før inspektorbesøget udfylde et selvevalueringsskema, som inspektorerne skal bruge i deres forberedelse.

Finansieringen og den tid, der er afsat til inspektorbesøg, blev dog ikke ændret.

Inspiration

Overlæge, dr.med. ved hjertemedicinsk afdeling på Skejby Sygehus, Bent Østergaard Kristensen, har været med som inspektor siden ordningens start, og han fortæller, at arbejdsbyrden er langt større end de fire dage, han får tjenestefri til.

»De fire dage er helt hen i vejret. Jeg bruger flere dage bare på at få en fornemmelse af, hvad det er for en afdeling, jeg skal besøge«, siger han og tilføjer, at der ikke er noget meriterende ved at være inspektor.

»Man må lægge sit eget arbejde til side, hver gang man får en opgave, og visse specialeselskaber har da også problemer med at skaffe et tilstrækkeligt antal inspektorer«, siger han.

Alligevel er Bent Østergaard glad for opgaven.

»Jeg har lyst til at se, hvor kummerligt det står til. Er det virkelig så slemt, som man siger. Desuden får jeg inspiration til ændringer på min egen afdeling, så inspektorjobbet giver mig helt klart et personligt udbytte«.

Endnu har Bent Østergaard ikke mærket meget til de nye procedurer. Men han synes da det er rart, at rapporten kan skrives i et skema direkte på computeren, og så synes han, det er en vældig god ide, at afdelingen skal producere en selvevaluering, så man er sikker på, de har tænkt over problemstillingerne på forhånd.