Rygestop sparer samfundet penge

Tusindvis af danskere er motiverede for at holde op med at ryge, men de praktiserende læger er for tilbageholdende med at tage fat på emnet. Rygestopkurser er ellers en enkel og billig måde at sikre danskerne et længere liv - og for samfundet er der betydelige gevinster at hente, hvis flere holder op med at ryge.

Det var nogle af konklusionerne på et seminar om rygning på DSI Institut for Sundhedsvæsen, der blev afholdt 28. april i København.

En undersøgelse, der vil blive offentliggjort i European Journal of Public Health, viser, at der er store beløb at spare for samfundet ved at få folk til at holde op med at ryge. Hidtil har undersøgelser fra udlandet indikeret, at der ikke er meget at hente ved rygeafvænning set med samfundsøkonomiske briller. Den nye danske undersøgelse når frem til et overraskende resultat:

»Det epokegørende er, at selv om vi ved, at rygerne dør tidligere end ikke-rygerne og derfor ikke »belaster« samfundsøkonomien i så mange år, er de alligevel dyrere end eksrygerne,« forklarer projektleder i DSI Institut for Sundhedsvæsen, MPH Susanne R. Rasmussen om undersøgelsen, der er et ph.d-projekt i samarbejde med flere andre forskere.

»Både direkte og indirekte er der betydelige besparelser ved rygeophør. Vedvarende rygere koster mere uanset alder, køn og sygdomsgruppe«, siger Susanne R. Rasmussen.

En 35-årig mand, der ryger moderat, har direkte livstidssundhedsomkostninger, der er mere end 50 procent højere end en 35-årig mand, der holder op med at ryge. I beregningen indgår omkostninger til hospitalsindlæggelser, ambulant behandling, skadestuebesøg, konsultationer hos alment praktiserende læger, fysioterapeutbehandlinger og medicinforbrug. Totalt set er rygerne dyrere end eksrygerne. Besparelsen ved at få folk til at holde op med at ryge er størst for de yngste aldersgrupper. Holder man først op med at ryge som 60-årig, er besparelsen mindre end 10 procent på de samlede livstidssundhedsomkostninger - sammenlignet med en 35-årig ryger, der ikke kvitter tobakken.

Rygerne belaster også samfundsøkonomien indirekte, fordi rygere hyppigere end ikkerygere forlader arbejdsmarkedet midlertidigt eller permanent.

Ikke overraskende koster en storryger mere end en, der ryger lidt. En storrygende 35-årig kvinde koster således over 600.000 kroner i indirekte livstidssundhedsomkostninger - omkring 200.000 mere end en kvinde med et lille tobaksforbrug. Lægger en kvinde, der er storryger, cigaretterne på hylden som 35-årig, er der op mod 100.000 kroner at spare på de direkte omkostninger i sundhedsvæsenet.

Stor efterspørgsel efter rygestopkurser

At mange rygere er interesserede i at slippe af med deres last - hvis deres læge kraftigt råder dem til det - fremgår af en undersøgelse, som cand.scient.soc. Marie B. Hansen fra DSI Institut for Sundhedsvæsen præsenterede på seminaret.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.247 danske rygere i alderen 15-74 år viser, at 71 procent af de daglige rygere angiver, at de vil holde op med at ryge, hvis deres læge kraftigt råder dem til det.

Ældre rygere er dog mindre tilbøjelige til at lytte til lægens råd, og brugerbetaling vil få efterspørgslen til at falde. Den pris, som rygerne gennemsnitligt vil betale for et kursus, er 768 kroner.

Omkring hver fjerde ryger vil deltage i et gratis rygestopkursus på apoteket, hvis de ser tilbuddet i dagspressen, ugeavisen eller på apoteket. Men interessen vokser til det dobbelte, hvis tilbuddet gives af lægen i kombination med et håndfast råd.

Den praktiserende læge spiller med andre ord en central rolle, når rygere skal motiveres til at gå i gang med rygeafvænning. Forfatterne når frem til, at der er en betydelig potentiel efterspørgsel efter rygestopkurser - i størrelsesorden 160.000-580.000 personer.

»Der er et stort uudnyttet potentiale i almen praksis, når man ser på forebyggelse i relation til rygning. Patienterne er interesserede, og lægerne har - i kraft af deres ekspertise og gatekeeperfunktion i sundhedsvæsenet - en unik mulighed for at tage rygning op,« siger Marie B. Hansen, der er en af forfatterne bag undersøgelsen.

Selv om den praktiserende læge har en central rolle, er det langt fra alle læger, der udnytter mulighederne. I undersøgelsen er der gennemført fokusgruppeinterview med 21 praktiserende læger i Vejle og Roskilde Amter.

I interviewene fremgik det, at der ikke er systematik i de behandlingsmetoder, rygerne tilbydes. Der er stor forskel på lægernes kendskab til og brug af rygeafvænningstilbud, herunder rygestopkurser i apoteksregi. En del læger er skeptiske over for apotekernes sundhedsfremmende aktiviteter.

Marie B. Hansen understregede, at der også er fordele ved den praktiserende læges individuelle tilgang til spørgsmålet om rygeafvænning. Men overordnet viser undersøgelserne og studierne, at mange læger er tilbageholdende med at spore en patient ind på spørgsmålet om rygeafvænning. Nogle læger finder det moraliserende selv at rejse spørgsmålet om rygning over for patienten. Andre påpeger, at forebyggelse af rygning kun udgør en lille del af lægernes samlede arbejdsopgaver.

Et gennemgående træk er ligeledes, at de praktiserende læger er præget af rollen som helbreder eller behandler af bestemte sygdomme. Det kan få forebyggelseselementet til at glide i baggrunden:

»Lægerne anerkender selv, at de har en unik mulighed. Men de siger også, at de ikke er eneansvarlige, og at der er mange andre opgaver i lægepraksis. Motivationsfaktoren blandt patienterne er meget afgørende for, om lægen går i kødet på en ryger. Hvis patienten kommer op i konsultationen med en fodvorte, tager lægen ikke spørgsmålet om rygning op selv. Lægerne er ikke vilde med at tage rygning op ved hver konsultation, men giver udtryk for at patientens egen dagsorden skal respekteres«, forklarer Marie B. Hansen.

Den praktiserende læges indsats for at motivere til rygeophør prioriteres som regel ud fra relevans. Rygning bringes op, hvis patientens sygdom er relateret til rygning, hvis det drejer sig om risikopatienter, gravide eller patienter, der er til helbredscheck.

Flere af deltagerne på seminaret gav udtryk for, at prioriteringsdiskussionen bliver endnu mere påtrængende i takt med, at de praktiserende læger i fremtiden bliver færre og dermed får mere at lave. Overenskomsten i dag giver praktiserende læger mulighed for at få honorar for forebyggende samtaler, hvis det vel at mærke er aftalt med patienten på forhånd.

Det er nødvendigt at få »forebyggelsesadfærden« bedre implementeret i lægens tankegang, fremgik det af debatten. En af deltagerne fremhævede således et eksempel fra Island, hvor medicinstuderende som led i deres uddannelse tager ud på skoler og informerer skolebørn om tobakkens skadelige virkninger. Effekten er ikke blot, at der bliver færre rygere, men også, at lægerne tidligt får forebyggelseselementet ind under huden.

Lav pris for ekstra leveår

Udbredelsen af rygestopkurser i Danmark dækker slet ikke det potentielle behov. Til gengæld er der ingen tvivl om, at rygestopkurser er en billig og effektiv måde at sikre, at danskerne lever længere. På seminaret præsenterede cand.polit. Ki m Rose Olsen de foreløbige resultater af et studie, der er lavet i samarbejde med cand.merc.int. Lone Bilde, begge fra DSI Institut for Sundhedsvæsen. Studiet beskæftiger sig med omkostningseffektiviteten ved rygestopkurser.

»En af de vigtigste konklusioner er, at rygestopkurser er enormt omkostningseffektive. Prisen for et vundet leveår er meget lav«, siger Kim Rose Olsen.

Studiet er lavet på baggrund af danske data fra Rygestopbasen og beskæftiger sig med 3.628 rygere, der har deltaget i rygestopkurser i 2001-2002. Blandt dem, der har svaret på et opfølgningsskema, er knap hver tredje fortsat røgfri efter et år. Regnes de, der ikke har svaret på opfølgningsskemaet efter et år, fortsat som rygere, er det kun 16 procent i alt, der er røgfri efter et år.

Blandt rygere, der har et forbrug på over 15 cigaretter om dagen, er der lidt færre, der formår at holde sig røgfri, mens der er lidt flere røgfri blandt dem, der røg færre end 15 cigaretter om dagen. Med en gennemsnitlig pris for et rygestopkursus på ca. 2.900 kroner, der rummer udgifter til nikotinerstatningsmidler og instruktørtid, når forfatterne frem til, at den samlede pris for et vundet leveår er 9.000-10.000 kroner. I analysen er der taget højde for, at en del rygere stopper af sig selv, at en del af eksrygerne falder i igen, og at nogle må på flere kurser.