Rygkirurgi er kommet for at blive

Den ændrede alderssammensætning i befolkningen må antages at medføre en øget aktivitet inden for kirurgisk behandling af degenerative tilstande i bevægeapparatet. Det er derfor ikke overraskende, at den stigning, man har set i antallet af indsatte hoftealloplastikker, også har fundet sted, når det gælder antallet af operationer for degenerative tilstande i lænderyggen. På trods heraf har der det seneste års tid været debat om den rygkirurgiske aktivitet i Danmark. Debatten har i vidt omfang fundet sted i dagspressen og tv - med fagligheden som forudsigeligt offer. Simplificeringen har svaret til at diskutere, om der udføres for mange abdominalkirurgiske indgreb i Danmark, uden at tage hensyn til om der er tale om behandling af koloncancer, appendicitis eller skudlæsioner. Således bør man ved diskussion af rygkirurgi differentiere mellem de anvendte operationsindikationer. De to rygkirurgiske artikler, der bringes i dette nummer af Ugeskrift for Læger kan forhåbentlig medvirke til at nuancere den fremtidige debat [1, 2].

Artiklen af Rousing et al beskriver et behandlingstilbud til patienter med osteoporosebetingede sammenfald i columna. Artiklen er et eksempel på, at det er afgørende at beskrive risici og komplikationer ved rygkirurgiske indgreb. Dette bør ske ved systematisk dataindsamling og med en nøje beskrivelse af, hvilke komplikationer der er tale om. Således ses cementlækage hos næsten halvdelen af patienterne, men uden nogen tilfælde af neurologiske komplikationer. Således bør både kvantitative og kvalitative aspekter indgå i en diskussion af risici for komplikationer.

Selv om en sammenligning af operationsaktiviteten i to på hinanden følgende år kun giver begrænset information om udviklingen i antallet af operationer, bidrager artiklen af Rasmussen et al med interessante oplysninger om den rygkirurgiske aktivitet for degenerative lænderyglidelser i Danmark. Dels viser tallene, at antallet af stivgørende operationer i forhold til indbyggerantallet fortsat er mindre end i f.eks. USA. Endvidere indikerer tallene, at der er betydelige regionale forskelle i den kirurgiske aktivitet, hvilket er i overensstemmelse med undersøgelser fra både USA og Sverige [3, 4].

Som fremført af Rasmussen et al, er der inden for de seneste år opnået et stigende evidensgrundlag for kirurgisk behandling af degenerative ryglidelser; særligt når det gælder symptomgivende lumbal diskusprolaps, spinal stenose og degenerativ spondylolistese, som ikke responderer på konservativ behandling.

Artiklen illustrerer imidlertid også nogle problemer med den nuværende monitorering af den rygkirurgiske aktivitet. Bl.a. dækker de mulige aktionsdiagnoser ikke de operationsindikationer som anvendes i moderne rygkirurgi [5]. En udvikling i retning af anvendelsen af standardiserede patientbaserede spørgeskemaer har medvirket til, at denne differentiering er mulig. Dette har bl.a. medført, at der nu er bred tilslutning - fra såvel offentlige som private behandlingssteder - til at anvende den svenske rygkirurgiske database i en dansk version. Et element i databasen er muligheden for sundhedsøkonomisk analyse. I en tid med et politisk ønske om mest mulig sundhed for pengene, kan man imødese et stigende krav om omkostningseffektivitet. Det er i den forbindelse væsentligt at påpege, at langt de største sundhedsudgifter forbundet med rygproblemer ikke er relateret til kirurgisk behandling, hvorfor man må opfordre til, at en landsdækkende database vedrørende den ikke-kirurgiske behandling også etableres.

Den 9. januar 2011 er det 100 år siden den første lumbale spondylodeseoperation blev udført, og det må antages, at det rygkirurgiske behandlingstilbud er kommet for at blive. De kommende år må man forvente en betydelig udvikling i kirurgiske teknikker, billeddiagnostik og patientselektion; herunder anvendelse af molekylærbiologiske teknikker. Af hensyn til behandlingens kvalitet er det derfor nødvendigt, at læger der beskæftiger sig med rygproblemer, fordomsfrit holder sig orienteret om den videnskabelige udvikling på området. Kun derved kan man undgå, at patienter fraholdes en relevant vurdering eller behandling, og sikre, at kliniske beslutninger træffes på baggrund af den bedst mulige tilgængelige viden. Denne viden udveksles bedst i de faglige fora, og ikke ved en løbende offentliggørelse af enkelte sygehistorier i dagspressen.

Korrespondance: Benny Dahl, Rygsektionen, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: bennydahl@gmail.com

Interessekonflikter: Ingen