Forslag: Et nyt råd skal fjerne den direkte forbindelsen mellem medicinalindustri og lægerne. Det kan være en god ide, siger regionspolitiker, mens industrien er mere varsom med støtte.
Et nyt advisory board skal sætte en væg op mellem den enkelte læge og den enkelte medicinalvirksomhed, der ønsker at betale lægens efteruddannelse.
Det er Lægeforeningen i Region Hovedstaden, der foreslår, at et advisory board med bl.a. læger og repræsentanter for medicinalindustrien skal rådgive regionen om, hvilke områder det vil være relevant at sende lægerne på efteruddannelse i. Derfor er det meningen, at medicinalvirksomhederne ikke længere skal betale den enkelte læge, men betale til en pulje, som regionen står som garant for og uddeler penge fra, forklarer formanden for Lægeforeningen i Region Hovedstaden, Helene Hvidman.
»Igennem de senere år har vi oplevet, at lægers efteruddannelser er blevet udfordret, fordi vores medlemmer i stigende grad har svært ved at få fri til og betalt deres efteruddannelse. Derfor har vi lavet dette oplæg, som både giver regionen som arbejdsgiver en finger med i spillet om, hvordan pengene fordeles, og som sikrer et armslængdeprincip mellem læge og virksomhed«, siger Helene Hvidman.
De ca. 4.700 speciallæger i Region Hovedstaden har via overenskomsten ret til ti dages efteruddannelse om året, og ifølge Søren Hartz, direktør for HR & Uddannelse i regionen, ligger lægers registrerede fravær til efteruddannelse på ca. 5,5 dage om året, hvilket ifølge HR-direktøren ikke har forandret sig de seneste år og ligger på »et fornuftigt niveau«.
Alligevel ser Helene Hvidman en fordel i at etablere en ordning, der bl.a. også giver mulighed for, at regionen kan strukturere lægers efteruddannelse inden for alle specialer. Der er flere specialer, som ifølge Helene Hvidman har svært ved at tiltrække industribetalt efteruddannelse.
»Det betyder naturligvis ikke, at en virksomhed så skal betale penge til et område, som ikke vedrører firmaet, men at regionens egne penge går til områder, som har svært ved at finde midler fra industrien, mens andre områder bliver dækket af penge fra industrien«.
Hvorfor skal industrien overhovedet betale for lægers efteruddannelse?
»Det skal industrien heller ikke. Grundlæggende er det regionens ansvar, men det at sikre løbende efteruddannelse af speciallæger er en bekostelig affære. Og selv om det ikke et valg mellem ingen efteruddannelse eller industribetalt efteruddannelse, så er vi nødt til at regne industrien med, hvis vi skal have den efteruddannelse, vi har brug for«, siger Helene Hvidman.
Ifølge regionens HR-direktør Søren Hartz har regionen forhørt sig om ordningen hos Sundhedsstyrelsen, der vurderer, at modellen ikke holder sig inden for reklamebekendtgørelsens regler, der betyder, at det skal kunne identificeres, hvilke læger der modtager pengene fra industrien. Men for formanden for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Karin Friis Bach (R), kan modellen alligevel være vejen frem.
»Selv om ordningen i sin nuværende form ikke er lovlig, kan det være, at vi kan få dispensation eller ændre modellen, så den bliver lovlig. For forslaget peger på et område, som vi skal have gjort noget ved. Vi har været heldige med, at industrien har haft interesse i at betale for en del af lægers efteruddannelse, men når industrien langsomt trækker sig fra den slags, er det naturligt, at vi som region finder ud af, hvordan vi sikrer efteruddannelse til lægerne«, siger Karin Friis Bach.
Hun ser helst, at det er regionen, der betaler al efteruddannelse af læger.
»Jeg er ikke vild med forslaget, fordi det stadig er industrien, der leverer pengene. Men det kan være, at vi arbejder videre med forslaget, for vi kan ikke have en stor personalegruppe med så vigtig en opgave, der ikke bliver efteruddannet. Derfor lægger jeg nu op til en afklaring i de kommende budgetforhandlinger«, siger hun.
Spørgsmålet er, om industrien har droslet ned for sponsoreringen af lægers efteruddannelse. Hvis man kigger på årsrapporten fra 2015 fra Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI) tyder det ikke på det. ENLI er medicinalindustriens eget etiske nævn – dog frivilligt – hvor industrien anmelder samarbejde med bl.a. læger, og de seneste tal viser, at antallet af anmeldte efteruddannelsesarrangementer som eksempelvis møder afholdt af industrien eller kongresrejser ikke har ændret sig markant i de seneste fire år.
Men måske er der alligevel en udvikling på vej, der kan bane vejen for modellen. Norge og Sverige har i de seneste år helt forbudt industribetalte kongresrejser, hvilket AstraZeneca også indførte i 2011. Og fra 1. januar i år er også GlaxoSmithKline stoppet med at betale lægers kongresrejer eller betale læger, der holder oplæg på vegne af GSK. Den primære grund er omverdenens mistro til den økonomiske relation mellem industri og læge, siger Henrik Kastoft, kommunikationschef i GSK.
»Vi vil hellere være foran i stedet for at vente på, at det bliver til lovgivning. For GSK’s vurdering er, at forbuddet bliver industristandard i de kommende år«, siger han og oplyser, at firmaet i årene 2013-2015 betalte for i alt 125 lægers kongresrejser.
Det betyder dog ikke, at hverken AstraZeneca eller GSK bruger færre penge på efteruddannelse af lægerne. De bruger det samme eller måske flere penge, men bruger dem bare på en anden måde, oplyser firmaerne.
»I stedet ansætter vi lægerne som vores egne eksperter, der underviser andre læger eller præsenterer vores data. Så er alle med på, hvem afsenderen er og betalt af«, siger Henrik Kastoft, der godt kunne se GSK gå med i en fondsmodel med et advisory board.
»Det kræver bl.a., at pengene skal gå til terapiområder, hvor GSK er aktiv, at vi er sikre på, at der gives støtte til efteruddannelse med højt fagligt indhold, men også at vi ikke får af vide, hvilke læger der modtager støtte og at fonden bestyres af en tredjepart«, siger Henrik Kastoft.
Men ifølge Henrik Vestergaard, vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), har samarbejdet mellem læger og industri i de seneste år oplevet en markant udvikling, så det i dag fremstår som velfungerende og velkendt for alle parter.
»Derfor er der ingen grund til at lave det om, og hvis det skal betyde, at alt andet og helt lovligt samarbejde direkte mellem læge og virksomhed bliver gjort ulovligt, så lyder det som en dårlig ide. En ordning, hvor det offentlige træffer beslutning om at bruge andres penge, hedder jo skat, og det er en politisk legitim vej at gå. Men jeg har vanskeligt ved at forestille mig en frivillig ordning med en lind strøm af industripenge, som regionen bare kan bruge uden sikkerhed for, at industrien får tilgodeset deres specifikke informationsbehov. Men derfor kan en ordning med et advisory board jo godt fungere parrallet med det nuværende system, hvor det er op til virksomhederne selv at bestemme, hvordan de vil bruge deres penge og til hvilke læger«, siger Henrik Vestergaard.
Vil medicinalindustrien gerne slippe for at sponsorere lægers efteruddannelse?
»Ja, hvis der var et offentligt system, der løfter samme opgave, vil vi gerne slippe for regningen. Men det er der ikke, og det aktuelle system er velfungerende, for vi vil gerne hjælpe med at opdatere lægerne på det seneste nye, og vi synes ikke, det er forkert for os at skulle betale«, siger Henrik Vestergaard.
