Det har fået konspirationsteorierne til at blomstre. Var det i virkeligheden et attentat? Og hvilke politiske interesser stod eventuelt bag? Derfor har de polske myndigheder nu – seks år efter – bedt et internationalt hold af retsmedicinere om hjælp. Ud over de danske er der således også retsmedicinere fra Østrig, Portugal og Schweiz med i gruppen.
»Det er vigtigt, at vi er et internationalt blandet team af uvildige retsmedicinere«, fortæller Peter Mygind Leth.
Hans kollega, vicestatsobducent Peter Thiis Knudsen, der er retsmedicinernes repræsentant i Rigspolitiets ID-beredskabs ledelse og tidligere næstformand i Interpols stående identifikationskomite, nikker og fortæller, at de deltager i identifikationsarbejdet i Polen, og at de har adgang til alt materiale.
Mens undersøgelserne står på, har alle implicerede læger og retsmedicinere tavshedspligt. Så de må ikke afsløre noget om, hvad de finder, og heller ikke fortælle, hvilke metoder, de bruger. Arbejdet er påbegyndt, og de danske læger har allerede været i Polen og arbejde flere gange.
Ni af de omkomne blev reobduceret inden da, heriblandt præsidenten og hans kone, og da det viste sig, at seks ud af disse ni var fejlidentificerede, besluttede man at indkalde internationale eksperter.
»Hvis seks ud af de ni var fejlidentificerede, sætter det alle de pårørende i en helt urimelig situation og kan starte en domino-effekt. For hvis det ikke er den person, man tror, der ligger i graven, hvor er han eller hun så henne?«, indskyder Peter Mygind Leth.
Voldsomt sjusk
Undersøgelsen af de ni bekræfter under alle omstændigheder, at der er blevet sjusket gevaldigt under oprydningen efter flystyrtet, og at det derfor er på sin plads at genobducere og identificere ofrene korrekt. Nogle af de 96 omkomne blev dog kremeret i 2010, mens de øvrige blev begravet i Polen. Nu leder den polske professor Krzysztof Woźniak arbejdet, og det foregår helt efter bogen, bekræfter Peter Mygind Leth.
»Hvis jeg på nogen måde er uenig i nogle konklusioner, har jeg ret til at afgive dissens«, understreger han.
Det kan undre, at der ikke var polske retsmedicinere til stede, hverken i Smolensk eller i Moskva, siger han. Det er almindelig praksis ved den type katastrofer, at landets egne specialister tilkaldes til både identifikation og obduktion. Det skete efter tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004, og de to danske retsmedicinere var også i Kosovo under krigen i slutningen af 1990'erne for at hjælpe til.
Og selvom der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at russerne er skyld i det polske flystyrt, er der under alle omstændigheder sjusket så meget i processen omkring ofrene, at det er på sin plads at se på dem igen.
»Det er naturligvis kompliceret at obducere en, der har været begravet i seks år. Men det er bestemt ikke umuligt«, fortæller Peter Thiis Knudsen.
»Man kan konkludere meget ud fra tandsæt og knogler, og vi ser også på noget så banalt, som om samtlige legemsdele er til stede. Om der for eksempel er for få – eller for mange«, forklarer han.
Når der kun er knogler tilbage, må man bruge dna-analyse. Og for at kunne identificere en person på den måde, må man i kontakt med de pårørende og sammenligne dna fra for eksempel deres børn eller søskende, forklarer han.
Det er endnu ikke afgjort, om man vil genobducere samtlige ofre. Arbejdet forventes først afsluttet og resultaterne offentliggjort i 2018. Til den tid har de to danske retsmedicinere lov til at publicere en videnskabelig artikel om deres arbejde.
»Rent fagligt er det en yderst spændende opgave. Det er utroligt lærerigt for os. Og det er en ære at kunne bidrage med sin kompetence«, siger Peter Mygind Leth.
Og på spørgsmålet om, hvorvidt de er nervøse for at blive presset af politiske årsager, svarer de samstemmende:
»Overhovedet ikke. De polske retsmedicinere har samme indstilling til arbejdet som os. Det foregår på et højt fagligt niveau, og alt går absolut ordentligt og redeligt til. Vi føler os helt trygge«.