Sammenbrud i almen praksis: »Det er et rigtig dårligt signal til os unge læger«

Opdateret 6. november kl. 11: Ved redaktionens slutning har indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) opfordret parterne til at genoptage forhandlingerne.

Ærgerligt.

Vi har brug for ro.

Det er et dårligt signal.

Meldingen fra de yngre almenmedicinere er klar ovenpå sammenbruddet i forhandlingerne om en ny aftale mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

»Jeg får en dårlig mavefornemmelse«, lyder det fra Malene Lindholmer Nepper, der er formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) i DSAM.

»Det er et rigtig dårligt signal til os unge læger, der er på vej ind i faget, at regionerne ikke er indstillede på at betale det, det koster, at vi nu langt om længe bliver flere læger«.

Sammenbruddet om en aftale for 2026 kommer efter en turbulent periode med meget uro om almen praksis. Da lovpakke 2b blev sendt i høring før sommerferien, fik det mange yngre almenmedicinere til hen over sommeren at udtrykke dyb bekymring for deres fremtid i en sektor, hvor de vil få yderst begrænset indflydelse på egne arbejdsvilkår.

Først da PLO-formand Jørgen Skadborg og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i september præsenterede et forståelsespapir, der skal danne grundlag for ændringer og præciseringer af lovpakke 2b, faldt der lidt ro over feltet.

En ro, som efter meldingen om sammenbruddet nu igen er afløst af usikkerhed.

Lui Näslund Koch, forperson for Udvalget for Almen Praksis i Yngre Læger siger:

»Det er bare så ærgerligt, at parterne ikke har kunnet møde hinanden i forhandlingerne. Alle de gode intentioner og pæne ord i forståelsespapiret og sundhedsreformen gjorde mig ellers ret optimistisk på almen praksis’ vegne. Men når der så kommer flere praktiserende læger, og regionerne skal betale for det arbejde, lægerne udfører, så er viljen ikke til stede. Det virker nedslående«.

Han understreger, at det ikke dur, at regionerne forsøger at fodre hunden med dens egen hale.

»For os – de unge kollegaer – er det vigtigt, at der kommer ro på det her område, så vi kan blive speciallæger og slå os ned i en praksis, velvidende at der er økonomi til at betale for det arbejde, vi udfører. Nu har der været så meget støj omkring almen praksis, og regionerne havde en fantastisk mulighed for at vise imødekommenhed over for både de eksisterende og de kommende praktiserende læger. Det ærgrer mig, at vi ikke får ro på nu«, siger Lui Näslund Koch.

ADHD og mistrivsel fylder

PLO meddelte 2. november, at de har afbrudt forhandlingerne med RLTN, og at der ikke er aftalt nye møder.

Begrundelsen lyder, at regionerne ikke har været villige til at levere de nødvendige investeringer i almen praksis i 2026.

»Vi står over for en historisk stor udbygning af det nære sundhedsvæsen, og de praktiserende læger og vores personale mærker hver eneste dag, at patienternes behov for hjælp fra egen læge vokser markant. Derfor er det skuffende, at der hos regionerne ikke er større vilje til at investere i almen praksis. Vi kan ikke længere vente på, at der måske kommer en løsning med sundhedsreformen«, siger Jørgen Skadborg i en pressemeddelelse.

Han nævner bl.a., at der næste år kommer omkring 115 flere praktiserende læger, hvis behandlinger skal finansieres. Samtidig oplever almen praksis en stor stigning i antallet af patienter med mistrivsel og ADHD, ligesom kommunikation med sygehuskollegerne om afviste patienter fylder mere i arbejdsdagen.

De udfordringer må og skal en ny aftale håndtere, lyder det fra Jørgen Skadborg.

»Nu har vi i årevis hørt på, at der kommer en god løsning i fremtiden. Men patienterne er her allerede nu, og deres behov for lægehjælp venter ikke på en reform«.

RLTN-formand Lars Gaardhøj udtrykker i en pressemeddelelse ærgrelse over, at PLO har afbrudt forhandlingerne.

»Fra regionernes side er vi meget enige i behovet for at prioritere almen praksis, og det mener jeg også, at forhandlingerne har afspejlet. Regionerne havde lagt op til et trecifret millionbeløb i vækst på et enkelt år for almen praksis. Så der var også god plads til flere læger«, siger han.

Hvad angår stigningen i antallet af patienter med ADHD og mistrivsel siger RLTN-formanden, at regionerne har tilbudt PLO »en god løsning«.

»Og så har vi en fælles udfordring med tilbagehenvisninger. Der er dog allerede god dialog mellem sygehusene og de praktiserende læger, og problemet skal løses«, siger Lars Gaardhøj.

Han ser nu frem til nye forhandlinger næste år, hvor der skal aftales en ny honorarstruktur for almen praksis.

»Regionernes fokus er fortsat på at styrke rekrutteringen og kapaciteten i almen praksis, så vi er rustet til den reform, der kommer fra 1. januar 2027«.

Vi kan ikke vente til 2027

For 2026 er et overgangsår. Først fra 2027 er det tid for sundhedsreformens nyskabelser og de nye tider med en øget satsning på almen praksis, som politikerne på Christiansborg har lovet lægerne.

Men det beroliger langt fra de yngre almenmedicinere. Lui Näslund Koch siger:

»Der skal satses på primærsektoren nu. Det ved alle. Regionernes oplæg og indstilling til forhandlingerne har vist, at de ikke har taget de visioner helt alvorligt, og at de ikke er klar til at levere den nødvendige økonomiske saltvandsindsprøjtning til almen praksis«.

Og fra Malene Lindholmer Nepper lyder det:

»Vi kan ikke vente til 2027. Lægerne er på vej, og der er flere opgaver på vej, som man vil have almen praksis til at løse. Vi har først lige fået ro på med forståelsespapiret, men nu er uroen og usikkerheden vendt tilbage«.

Hun mener ikke, at PLO har haft for store forventninger til økonomien i den etårige aftale.

»Jeg synes, at PLO igennem længere tid har været meget konsensussøgende, og de har ikke haft vilde forventninger til aftalen«, siger Malene Lindholmer Nepper, der tilføjer:

»Nu håber jeg, at parterne finder tilbage til forhandlingsbordet og bliver enige, så vi kan komme videre«.