Skip to main content

Sammenhæng mellem det offentlige behandlersystem og private behandlingssystemer

Jesper Brahm, FAS-redaktør, j.brahm@dadlnet.dk

26. jun. 2006
4 min.

Erik Kristensen, hvordan stiller Overlægeforeningen sig til konkurrencen mellem det offentlige og det private behandlersystem?

»Det er Overlægeforeningens overordnede holdning, at der skal være fri og lige - og i parentes bemærket lige let - adgang for befolkningen til sundhedsydelser.

Dette sikres bedst gennem bevarelse af den sekundære sundhedssektors nuværende placering med hovedvægt på et offentligt sundhedssystem, som er baseret på et solidarisk princip dvs. skattefinansieret.«

Erik Kristensen fortsætter: »Overlægeforeningen rummer medlemmer med beskæftigelse i såvel det offentlige sygehusvæsen som i den private sektor, og Overlægeforeningens holdninger tager udgangspunkt i, at vi respekterer begge sektorer og den konkurrence, der er mellem disse. Men, og det vil jeg gerne understrege, det må absolut være en forudsætning, at de to sektorer er underlagt samme krav og lige vilkår - ikke mindst hvad angår kvalitet og økonomi.«

Erik Kristensen peger på, at kvalite-ten skal sikres af sundhedsstyrelsen. Den overordnede sundhedsplanlæg-ning, som bl.a. omfatter lands- og landsdelsfunktionen, fastlægges af Sundhedsstyrelsen, og det er Styrel-sens opgave at sikre, at kvaliteten af de udførte opgaver er i overensstemmelse med de opstillede standarder (Det Nationale Indikator Projekt, Den Danske Kvalitetsmodel). Dette skal Styrelsen sikre, uanset om opgaven udføres i privat eller offentligt regi. Erik Kristensen fremhæver, at der som udgangspunkt bør og skal være lige vilkår på dette punkt.

Han fortsætter: »Med hensyn til de økonomiske forhold er det Overlæ-geforeningens opfattelse, at den nuværende model for DRG-beregning er uhensigtsmæssig: DRG-taksten er den samme, uanset om afdelingen har uddannelsesfunktionen eller ej, hvilket ikke fremmer varetagelse af uddannelse af de kommende generationer af speciallæger.

Der bør derfor indføres en selvstændig uddannelses-DRG-takst, som kan kompensere for en eventuel uddannelsesforpligtelse. En uddannelses-DRG-takst kan bidrage til at gøre diskussionen af takstforholdene mellem den offentlige og private sektor mere gennemskuelig.«

Hvordan mener du som formand for Overlægeforeningen, at offentligt ansatte overlæger for manges vedkommende også er flittige inden for det private behandlersystem?

»Overlægerne har med henvisning til enten funktionærloven (overenskomstansatte) eller de for tjenestemænd gældende regler mulighed for bibeskæftigelse, dette være sig såvel i den offentlige som private sektor,« siger Erik Kristensen og fortsætter: »De overordnede rammer for bibeskæftigelse er for overlægegruppen nærmere fortolket i henholdsvis ,Aftale om cheflægers, overlægers og afdelingslægers oplysningspligt` og ,Vejledning i forbindelse med lægers bibeskæftigelse`, som er aftalt mellem Amtsrådsforeningen og FAS, hvor specielt vigtigheden af vejledningens punkt 4 skal fremhæves. Dette punkt handler om kravet, at informationen af patienterne skal være uafhængig, så der ikke kan rejses tvivl om personalets habilitet. Dette problemområde er helt specielt og aktuelt i forbindelse med brugen af ventetidsgarantien.«

For Erik Kristensen er meget opmærksom på, at de lige krav og vilkår for så vidt angår kvalitet, sikkerhed og økonomi, kommer i fokus i en tid med ventetidsgaranti og et politisk ønske om tilvejebringelse af en konkurrencesituation ikke kun sygehusene imellem med også mellem sygehuse, praksissektor og private behandlingsinstitutioner. Han pointerer også, at overlægernes eventuelle bibeskæftigelse i den forbindelse kommer i søgelyset.

Hvordan ser du som formand for Overlægeforeningen på forslaget om oprettelsen af garantiklinikkerne?

»Overlægeforeningen er åben for nyskabelser, herunder nydannelser som ,Garantiklinikker` i den offentlige sektor med henblik på at kunne imødekomme nye krav på det behandlingsmæssige område, eksempelvis en ventetidsgaranti på en måned. Man kan dog frygte, at ,Garantiklinikker` bliver ,offentlige private institutioner finansie-ret af offentlige midler`, som kommer til at leve parallelt med, men uden for det almindelige sygehusvæsen. Sådanne klinikker må formodes at skulle beman-des med speciallæger, som primært kommer fra det offentlige sygehusvæ-sen, hvilket kan give problemer med dræning af sygehusvæsenet, arbejdsmiljømæssige problemer osv.«, siger Erik Kristensen og fortsætter: »Overlægeforeningen er af den opfattelse, at nye aktiviteter som eksempelvis ,Garantiklinikker` skal forhandles med Overlægeforeningen. Endvidere kan denne funktion ikke betragtes uafhængigt af hele problemstillingen om overlægers ret til bibeskæftigelse.«

Erik Kristensen siger videre: »Det må forudsættes, at ,Garantiklinikker`, privatklinikker eller andre aktiviteter, hvis funktionsområde falder uden for den traditionelle sygehusdrift, opfylder de sædvanlige krav til kvalitet og sikkerhed. Dette medfører bl.a., at en ny organisation skal være sammenlignelig med tilsvarende aktiviteter udført under traditionelle driftsforhold.

Endvidere skal undervisningspotentialet udnyttes på lige fod med lignende traditionelle aktiviteter i den offentlige sektor.«

Erik Kristensen afslutter med: »Enhver form for ekstra aktiviteter skal opfylde kravene til arbejdsmiljø og arbejdstidsregler. Såvel arbejdstager som arbejdsgiver har en pligt til at dette krav overholdes.«