Sammenhæng mellem RIV og almen praksis

I Ugeskrift for Læger nr. 37, 2001, var en spændende artikel: Lad ringene brede sig i vandet - et projekt om klinikpersonalets efteruddannelse.

»Tanken er at danne lokale tværgående efteruddannelsesgrupper på linje med lægernes 12-mands-foreninger. 2-3 kontaktpersoner i hvert amt, de såkaldte RIV-tovholdere, vil medvirke til at starte lokale tværgående grupper op.

Når de lokale grupper er nedsat, fastlægger de i vidt omfang selv mødeform og temaer for deres efteruddannelse. Fyraftensmøder med emner som sårbehandling, diabetes, astma, kostvejledning og IT har været nævnt som eksempler fra personalet.

RIV-tovholderne varetager kontakten til de praktiserende læger gennem det lokale praksisudvalg (P.L.O.)«.

En almen praksis er en organisation, der ejes af en eller flere praktiserende læger. I almen praksis arbejder som minimum en praktiserende læge, men ofte er der flere læger, lægesekretærer, sygeplejersker og evt. laboranter. Som i enhver anden organisation eller virksomhed er der nogle rammer og strukturer og et indhold, nemlig det daglige arbejde, der udføres af læger og klinikpersonale.

I vores daglige arbejde er der en sammenhæng som i et puslespil, hvor brikkerne skal passe sammen. Derfor er vi nødt til at være bevidste om, hvem, der gør hvad, og om det, vi gør, er »godt nok«. Det arbejde, der udføres i almen praksis, defineres af lægerne og klinikpersonalet, men i høj grad også af det øvrige sundhedsvæsen og samfundet.

Der er tale om en almen praksiskultur i balance med samfundets sundheds(væsens)kultur.

Det er vigtigt, når vi taler om efteruddannelse af klinikpersonale og læger, at vi er meget bevidste om læring, og at læring gerne skal føre til en udvikling af enkeltpersoner og af almen praksis.

Det, vi har behov for at lære som professionelle, hvad enten vi er læger eller klinikpersonale, drejer sig om noget viden, nogle færdigheder og nogle holdninger, som vi skal være i besiddelse af for at kunne udføre vores daglige arbejde, så vi er bevidste om, hvornår godt er godt nok. Dvs. en første forudsætning er at få defineret hver enkelts daglige arbejde.

Vi må også være bevidste om, at tiden går, og at der er en sammenhæng mellem det arbejde, der skal ændres og udvikles ud i fremtiden, det arbejde vi udfører i dag og de arbejdserfaringer vi har fra vores tidligere arbejde.

Der skal også være en mening med det hele: For at lære noget nyt (og aflære noget gammelt) og udføre vores arbejde på en mere hensigtsmæssig måde skal vi føle, det har en mening. Meninger baserer sig på værdier, såvel de håndgribelige som de uhåndgribelige værdier.

Derfor er det vigtigt at være bevidste om:

1. At der er sammenhæng i den enkeltes behov for læring og arbejde, hvad enten det er læger eller klinikpersonale, dvs. en personlig/professionel lærings-/udviklingsplan er nødvendig.

2. At der er sammenhæng i almen praksis, idet læger og klinikpersonale er dybt afhængige af, at vi får fordelt praksis' totale daglige arbejde mellem os på en hensigtsmæssig måde - så det passer som brikkerne i et puslespil - dvs. der er behov for en tværfaglig almen praksislærings-/udviklingsplan.

Den personlige læringsplan (PLP) danner et solidt grundlag for en relevant gruppelæringsplan (GLP), såvel for lægernes efteruddannelsesgrupper/12-mands-foreninger som for klinikpersonalets nye efteruddannelsesgrupper.

Almen praksis-efteruddannelsesvejledere er i gang med at introducere PLP og GLP og på sigt tværfaglige praksislærings-/udviklingsplaner. Det er fremtiden, og det er en udfordring, der kræver motivation og engagement af alle involverede. Det er svært, hvis man er vant til gammeldags indlæring frem for principperne for voksenlæring, hvor man bevidst tilegner sig læring.

For at lave en brugbar PLP skal man være to, fx to gode kollegaer. Det kræver sådan set blot det samme af os som i vores daglige kontakt med patienterne, nemlig tillid, gensidig forståelse og respekt, evne til at give og modtage feedback samt at forhandle.

Så jeg kan varmt anbefale, at RIV-efteruddannelsesgrupperne baserer deres GLP på en PLP, idet godt fra start er den »halve sejr«. RIV kan være et godt eksempel for lægerne og kan medvirke til, at almen praksis ikke rives i stykker, men at der i stedet er sammenhæng, læring og udvikling, hvilket i sidste ende er til glæde for vores patienter.

RIV-tovholderne har kontakten til de praktiserende læger gennem praksisudvalgene og amternes kvalitetsenheder angående rammer, struktur og aktivitetsplaner. De almen medicinske efteruddannelsesvejledere kan støtte med information og udarbejdelse af materiale til personlige læringsplaner, således at gruppelæringsplanerne (møde og aktivitetsplaner) hviler på et solidt og bevidst grundlag om behov for egen personlig/professionel læring.