En praksis i Ikast har åbnet satellitpraksis med selvstændigt ydernummer i Brande, 20 km. væk. Det nye set-up skal både sikre lægedækningen, forbedre servicen for pendlere og fastholde familielægeprincippet.
Det er 1. september anno 2014. Udenfor døren ind til Jens Risoms Alle 11B i midtjyske Brande står der to små Dannebrogsflag og vajer blidt på fine, hvide stænger. De skal markere, at det er åbningsdag her på lægeklinikken, der er Danmarks første satellitpraksis med eget ydernummer.
Tidligere har der været eksempler hist og pist på, at en praksis med tilmeldte patienter i en naboby f.eks. ti km. væk har haft konsultation der en gang imellem, men her er der i realiteten tale om, at ét lægehus driver to klinikker.
Inden for dørene i Brande er en it-konsulent i koncentreret færd med at gøre klinikkens computersystemer helt klar, mens sygeplejerske Lotte Bonné og praktiserende læge Joachim Frølund har travlt med at pakke ud, rydde op og – selvfølgelig – passe patienter.
Her til formiddag, hvor Ugeskrift for Læger er på besøg, har der været tre – klinikkens første.
Klinikken i Brande er et knopskud rundet af et lægehus i Ikast 20 km væk - Lægehuset, afd. Vest - som omfatter fem læger, fem sygeplejersker og to sekretærer.
Meningen er, at de fem læger fra Ikast skiftes til at passe klinikken i Brande en dag ad gangen. På den måde kan Brandepatienterne altid vide, hvilken læge er til stede hvornår og dermed være tilknyttet en bestemt læge, hvis de ønsker det.
”Det er meget vigtigt for os at kunne bevare fastlægesystemet”, siger Joachim Frølund, som har taget tjansen den første dag i Brande.
Han forklarer, at de to klinikker fungerer som ”ét hus”, som han siger. Computersystemet er således fælles, sådan at man begge steder kan se f.eks. begge klinikkers kalender. Og et-hus-to-praksis systemet giver også en vis fleksibilitet til de patienter, der har brug for det.
”F.eks. er der en del folk fra Ikast, som arbejder i Brande, hvor der er flere store arbejdsgivere. De kan bruge lægen her, hvis det passer dem bedre”, siger Joachim Frølund.
Forhistorien er, at det eksisterende lægehus i Brande, som oprindelig var normeret til seks læger, havde svært ved at rekruttere nye, efterhånden som lægerne gik på pension. Region Midtjylland betalte i en periode for vikarer til at fylde pladserne, men det var og forblev lapperier.
Løsningen blev at splitte op, så det eksisterende lægehus i Brande nu kun er normeret til fem læger, og et ydernummer blev tildelt Ikastlægernes nye Brandeklinik. Den har nu knap 1900 patienter tilmeldt efter en omfordeling, hvor Brandeborgerne blev bedt om at vælge ny læge. Det eksisterende lægehus blev fyldt op efter et først-til-mølle princip, indtil dets maksimalgrænse var nået, og så fik den nye satellitpraksis resten af patienterne – ud over dem, selvfølgelig, der havde valgt den selv.
Hvorfor gik I ind i dette her?
”For det første snakkede vi meget om de skærmydsler, som regionerne og PLO har haft, hvor der bl.a. har været megen snak om de forskellige måder at drive praksis på, og hvor de praktiserende læger f.eks. ikke har været så interesserede i, at det var en løsning med regionsklinikker. Så har vi også selv en forpligtelse til at være med til at være en del af løsningen”, siger Joachim Frølund.
”Og så syntes vi, det var sjovt. Klinikkerne ville ligge tæt på hinanden, så afstanden var ikke noget problem. Og vi kunne tilbyde en anden måde at drive praksis på, hvor patienterne kan få en god service”.
Havde I nogen betænkeligheder?
”Vi er meget glade for vores patienter i Ikast, og hvis de ikke skal lide for meget, så har vi behov for en vikar 30-37 timer om ugen til at tage de mere akutte ting i Ikast, så vi får frigjort flere elektive tider til os selv både i Ikast og Brande. Ellers har vi for meget arbejde. Og så var det en bekymring, at vi ville være lidt sjældnere sammen alle sammen – om overhovedet. Vi hygger os meget sammen, og det er der ingen, der vil undvære. Men vi mødes til møder”.
Fakta
Kan jeres model bruges overalt, hvor der er lægemangel?
”Det kræver i princippet bare, at de læger, der er i den faste praksis, er villige til at køre derud (til satellitpraksisen, red.). Men det er klart, at der er en grænse. Hvis man er i en praksis, som ligger godt for det, så tror jeg sagtens, det kan være en løsning. Vi vil gerne være med til at udbrede det især i udkantsområder. Vi får nu en masse gode erfaringer, og vi vil meget gerne stille os til rådighed og fortælle om det, hvis det kan være med til, at andre vil prøve”.
Hvordan har jeres samarbejde med region og kommune været?
”Det er lidt pudsigt, når der lige er trådt en ny overenskomst i kraft, som lægger op til mere styring og kontrol, men vores samarbejde har været fortrinligt. Alt er baseret på tillid. Vi har ikke engang fået skrevet under på en kontrakt med nogen af dem endnu. Vi har investeret adskillige hundrede tusind kroner i ombygning og købt udstyr ind for et endnu større beløb uden at have noget på skrift”.
Region Midtjylland ser satellitpraksis-modellen i Ikast-Brande både som en lokal serviceforbedring her og nu og som en løsning på længere sigt, også andre steder. Det skyldes først og fremmest ophævelsen af 15 kilometers grænsen og borgernes øgede valgmuligheder, hvor pendlere f.eks. kan vælge læge, hvor de arbejder, og ikke hvor de bor.
”Jeg synes, det er måde at løse nogle af lægedækningsudfordringerne på, og som der formentlig kommer flere af. Vi behøver ikke komme ud i at skulle have regionsklinikker”, siger kontorchef i Region Midtjylland, Lasse Guldbrandsen.
”Det er ikke mindst interessant for lokalpolitikere og for patienterne, der ikke behøver gå på kompromis med kvaliteten og måske får bedre service”, siger han.
Flytter I ikke bare problemet? Ikastlægerne skal nu have en vikar ind, så de selv kan få tid til at passe patienter i Brande – det er vel en serviceforringelse?
”Det tror jeg ikke, at Brandeborgerne vil sige. Og Ikastlægerne er jo i et lægehus med fem læger, og der tror jeg, at det vil være sådan, at man som patient godt ved, at man nok har sin egen læge men at man ind imellem møder en af de andre”.
Region Midtjylland planlægger allerede tilsvarende ordninger andre steder, hvor der er rekrutteringsproblemer.
”Vi har regionsklinikker i Lemvig og Vestsalling men håber at få dem tilbage på private hænder igen. Vi vil lave udbud men samtidig en almindelig ansøgningsrunde, og hvis der er praksis i nærheden, som byder ind med at overtage ydernumre som satellitpraksis, så vil de blive foretrukket”, siger Lasse Guldbrandsen.
”Vi vil hellere have, at sektoren selv løser det”.
