Screening skræmmer ikke

- Om screening kan skræmme?

Nej! Den tror Torben Jørgensen ikke på. Han kan også underbygge sin påstand, siger han. Spørgsmålet om, hvorvidt et dårligt screeningsresultat kan skabe bekymring, indgik nemlig i befolkningsundersøgelsen Inter99, som han er primus motor på.

Inter99 er det hidtil største forebyggelsesprojekt vedrørende livsstil i Danmark og omfatter ca.13.000 borgere i en interventionsgruppe og yderligere ca. 48.000 i en kontrolgruppe. Formålet er at vise, om individuel rådgivning omkring rygning, dårlig kost og fysisk inaktivitet kan ændre sygelighed og dødelighed af hjertekar-sygdom i en hel befolkning.

»Når andre undersøgelser angiveligt har vist, at screening gør mennesker ængstelige, så tror jeg, det skyldes, at de var bekymrede på forhånd, fordi de godt vidste, at de levede usundt. Havde man spurgt, om folk var nervøse, før man undersøgte dem, var resultatet nok blevet et andet. Vores interventionsundersøgelse viste, at selvom folk fik besked om, at de havde en risiko for at blive syge, så fik en efterfølgende livsstilssamtale dem til at falde til ro,« fortæller Torben Jørgensen.

Dokumentation, tak

Men når det er sagt, går han kun ind for screening af hele befolkningsgrupper, hvis effekten er veldokumenteret.

»Vi må hverken tage ny medicin eller nyt apparatur i brug uden dokumentation for effekten. På samme måde skal vi også have evidens for forebyggelse, før vi går ud med anbefalinger og f.eks. screener en hel befolkningsgruppe. Forebyggelse kan være farligt, hvis det foregår forkert,« siger han og minder om Sundhedsstyrelsens fejlslagne kampagne, der i 1970'erne anbefalede, at spædbørn skulle sove på maven.

Ifølge Torben Jørgensen skal man kun sige ja til screening i følgende tilfælde:

Hvis det er dokumenteret, at det hjælper og betyder færre med kroniske sygdomme og færre dødsfald. Hvis det er økonomisk forsvarligt. Hvis det kan organiseres. Og så naturligvis, hvis det ikke skræmmer folk unødigt.

Befolkningsundersøgelsen Inter99 skulle gerne give svaret på, om det er umagen værd at screene befolkningen for hjerte-kar-sygdomme. »Vi får først svaret i 2011. Hvis resultatet bliver, at det her ikke virker, mener jeg bestemt ikke, vi skal indføre den,« siger Torben Jørgensen.

Samfundet skal forebygge

Torben Jørgensen mener, at man skal gå drastisk til værks og ændre på samfundets struktur, hvis man virkelig vil forebygge.

»Hvis du bare flytter en hel befolkning en lille smule i den rigtige retning, så har det rigtig stor betydning for hele folkesundheden. Det kunne man se på Cuba i årene efter Sovjet-imperiets fald, hvor støtten til cubanerne ophørte. Den udtalte mangel på benzin og fødevarer op gennem 90'erne kunne direkte aflæses i form af en nedgang i dødeligheden af diabetes og hjertekarsygdom«, siger Torben Jørgensen.

»I Danmark har vi gjort det usunde valg til det lette valg, og det kan jo godt fortolkes som et overgreb mod folkesundheden. Hvis det, der var let tilgængeligt, var det sunde, og det svært tilgængelige var det usunde, kunne man stille og roligt flytte befolkningen i den rigtige retning. Så længe det stadig er muligt at vælge det, man vil, er den enkeltes frihed stadig til stede.«