Sectio på maternal request

En fødsel er en eksistentiel begivenhed, en forvandling. Reproduktion, kærlighed, smerte, give liv, frygt, had, angst, blive moder, blive accepteret, er barnet raskt, ansvar, miste selvkontrol. Derfor har rigtigt mange en mening om sectio på maternal request.

I alt 1,3% af alle førstegangsfødende får udført elektivt sectio på maternal request [1], defineret som manglende lægefagligt grundlag for at fraråde vaginal fødsel. En del af disse har noget i bagagen, som de ikke ønsker eller ikke kan forklare, herunder seksuelle overgreb. Hos flergangsfødende får 3,6% udført elektivt sectio på maternal request . Denne stigning fra første til anden fødsel skyldes uden tvivl dårlige fødselsoplevelser, ofte akut sectio [1].

Er det for meget, at hvert fjerde elektive sectio udføres på maternal request? Man kan forestille sig en årgang på en middelstor skole med fire klasser svarende til ca. 50 piger. Statistisk set vil knap en af disse piger få elektivt sectio på maternal request ved deres første fødsel. Fødslens eksistentielle natur taget i betragtning kunne man forestille sig, at hyppigheden var langt højere.

Økonomiske beregninger viser, at intenderet vaginal forløsning og elektiv abdominal forløsning af førstegangsfødende koster det samme [2]. Hos flergangsfødende er den intenderede vaginale fødsel dog noget billigere end den elektive abdominale forløsning. Samfundsøkonomisk udgør sectio på maternal request således en belastning, men den er langt mindre, end de fleste forestiller sig.

Det er vanskeligt at påvise signifikante forskelle i alvoren af komplikationer ved de to forløsningsformer. Ved elektivt sectio får flere nyfødte moderate respiratoriske problemer, mens følger efter svær intrauterin iltmangel vil være meget sjælden. Hos mødrene må man bl.a. afveje operationskomplikationer efter sectio imod urologiske og seksuelle senfølger efter vaginal fødsel.

Ovenstående forhold betyder ifølge vores opfattelse, at sectio på maternal request bør være et offentligt tilbud. Kvinden skal ikke være afhængig af, om hun kan overbevise obstetrikeren om, at det i netop hendes tilfælde vil være rigtigt at vælge elektivt sectio. I dag er der kvinder, der udskyder eller helt undgår deres anden graviditet, fordi de er usikre på, om de kan forlange elektivt sectio. Denne usikkerhed er velbegrundet, idet en del obstetrikere finder, at der skal foreligge lægefaglig indikation for et sådant operativt indgreb.

Uafhængigt af, om sectio på maternal request skal være et offentligt tilbud eller ej, er det afgørende, at alle fødesteder tilbyder disse kvinder samtaler med jordemoder eller læge, der har speciel interesse, uddannelse og ikke mindst tid at hjælpe kvinden med beslutningen om elektivt sectio. Flere undersøgelser viser samstemmende, at halvdelen af kvinderne så vælger vaginal fødsel. De får typisk udarbejdet en aftale, hvori de specielle forhold, der kan gøre kvinden tryg ved vaginal fødsel, er formuleret. Det kan være tidlig epidural blokade eller aftale om, at et ønske om sectio under fødsel vil blive respekteret. De samme undersøgelser viser også, at den halvdel af de gravide, der fastholder ønsket om sectio, også har stor glæde af at blive afklaret gennem disse samtaler. Samtalerne sikrer også imod, at sectio på maternal request blot bliver »et frit valg fra alle hylder«, der lokker usikre gravide til en uovervejet beslutning, ligesom de præciserer, at vi som læger og jordemødre anbefaler vaginal fødsel, hvis ikke der er kontraindikationer herimod.

Vigtig for parrets oplevelse af den gode fødsel er, at forventninger og ønsker anerkendes, at forløbet opleves sammenhængende, og at der er en rød tråd igennem hele fødslen [3]. Også efterfødselssamtalen er afgørende. Disse forhold har danske jordemødre medvirket til i mange år, hvilket har sikret, at hyppigheden af sectio på maternal request er relativ lav i Danmark sammenlignet med i en del andre lande. Måtte sundhedssystemet styrke jordemødrene i dette arbejde.

Korrespondance: Niels Uldbjerg, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby, DK-8200 Århus N.

E-mail: uldbjerg@dadlnet.dk