Seje drenge og superseje piger

Hjerne og hjerte hos de 10 til 18 årige. Ann-Elisabeth KnudsenDet Schønbergske Forlag, 2007
249 sider
Pris: 249 kr.
ISBN 8757016682

Forfatteren, Ann-Elisabeth Knudsen (f. 1960), lektor (med 14 års ansættelse som gymnasielærer), cand.mag. i dansk og psykologi har siden 1996 arbejdet med neuropsykolog og hjerneforskning.

Det er derfor ikke forbavsende, at hendes bog er hængt op på det neuropsykologiske: To kapitler, »Hjernens opbygning og funktion« samt »Hjernens udvikling i puberteten«, andrager omtrent 20 procent af bogen.Taler man med kyndige inden for hjernevidenskab, placerer de sig mellem to yderpunkter: Vi ved næsten det hele - vi ved i realiteten meget lidt; hjernen er the black box. Hvor på dette continuum, sandheden ligger, skal jeg ikke gøre mig klog på. Derfor er det ikke nemt at afgøre, hvilke af hendes udsagn, som bygger på hypoteser, og hvilke som bygger på veldokumenteret videnskab.

De tunge kapitler hedder: Mellem barn og voksen - teenagere, 10-12 år - præpubertet, 13-15 år - pubertet, 16-18 år - adolescens, Børn og unge med særlige vanskeligheder. Ind imellem disse er der kapitler om skole.

Hvad angår de vilde drenge, »puslinge med kasernemanerer«, og de pæne, flittige piger, »geskæftige amazoner«, anfører forfatteren, at drengene vil blive sorteret benhårdt i duer/duer ikke; de vil komme til at betale den højeste pris. Pigerne skal såmænd nok komme igennem. Hun kunne godt forestille sig, at lægerne ganske enkelt ville sige til deres teenangepatienter: »Du er i den sværeste alder i hele dit liv. Hvis du ingen selvmordstanker havde, ville du ikke være nogen rigtig teenager. Man skal dø fra barndommens måde at forholde sig til omverden på for at blive voksen«.

Forfatteren konkluderer, at den fortvivlende sandhed er, at »de unge træder ud af teenageperioden, når angsten for, hvad deres forældre vil sige, ikke længere forhindrer dem i at gøre, hvad de har lyst til«.

Konklusion: Bogen indeholder nok ikke noget, som er nyt for Ugeskriftets læsere, næppe heller for erfarne pædagoger. Men den kan sikkert give trøst til de følelsesmæssigt fejlernærede teenageres forældre, som tit føler sig opdragelsesmæssigt insufficiente, og synes, at de blot driver et hotel med fuldpension og udstrakt telefon- og taxiservice.