Skip to main content

Selv jurister kløjs i nye barselsregler

Journalist Karen Brygmann

2. nov. 2005
5 min.

Mens maven voksede, tog læge Anne Marie Bak Jylling i foråret fat på at skaffe sig information om reglerne for barselsorlov. Det måtte vel kunne klares med et par opringninger og nogen læsning, regnede hun med, men snart kom hun på andre tanker.

»Jeg endte med at prise mig lykkelig for, at jeg var sygemeldt op til fødslen og dermed havde tid til at undersøge tingene ordentligt. Havde jeg som mange andre haft fuldtidsarbejde og desuden allerede et barn eller to at tage mig af, kan jeg ikke se, hvordan jeg havde haft tid til at sætte mig ind i reglerne og få opklaret alle tvivlsspørgsmål«, siger Anne Marie Bak Jylling.

Nye regler om barselsorlov var netop trådt i kraft i foråret, og Anne Marie Bak Jylling måtte gang på gang søge vejledning om, hvordan den nye lovgivning skal fortolkes. Orloven er nu udvidet til et år for de forældre, der ønsker at udnytte hele orloven, hvoraf de 20 uger er på dagpenge. Desuden er orloven gjort betydeligt mere fleksibel, så dele af orlovsperioden kan udskydes adskillige år og bruges eksempelvis i forbindelse med barnets start i daginstitution eller skole. Samtidig er det nu muligt at holde barselsorlov på deltid efter den egentlige barsel.

»Allerede senest otte uger efter barnets fødsel skal man have taget stilling til, hvordan man ønsker at udnytte orloven. Det er sin sag så kort efter, man er kommet hjem med barnet, at planlægge brugen af orloven år ud i fremtiden. Dels tager det tid overhovedet at sætte sig ind i de muligheder, loven rummer, dels er man nødt til at sætte sig ind i ferie- og dagpengeregler, så man kender vilkårene og ikke kommer i karambolage med disse regler. Endelig er der ubekendte størrelser som hvornår, man kan få en institutionsplads, og hvor man er ansat, man også er nødt til at forholde sig til«, siger Anne Marie Bak Jylling.

Hun startede sin informationssøgning på beskæftigelsesministeriets hjemmeside, men fik snart brug for assistance fra en af juristerne i Yngre Læger til at få klarhed over begreber som retsorlov og aftaleorlov, muligheden for at udskyde eller forlænge orloven, og hvornår man skal varsle hvad overfor sin arbejdsgiver.

»Reglerne er så komplicerede, at man virkelig er nødt til at nærlæse alt med småt for at få klarhed over, hvilke begrænsninger der er, og hvad man har ret til. Eksempelvis fandt jeg ud af, at man ikke kan holde ferie under deltidsbarsel, medmindre det er stadfæstet i papirerne, hvornår man slutter den egentlige barsel og fortsætter på den udskudte, aftalebaserede orlov«, fortæller Anne Marie Bak Jylling.

Jurister også i tvivl

Sammen med sin mand har Anne Marie Bak Jylling valgt at udnytte de fleksible muligheder, den nye orlovsordning rummer mulighed for. Parret har dels sat otte orlovsuger »i banken«, som de til sin tid skal aftale med deres arbejdsgivere, hvornår de kan udnytte. Dels har Anne Marie Bak Jylling efter aftale med sin nye arbejdsgiver valgt at fordele andre 12 ugers orlov, så hun i 60 uger får en ugentlig barselsdag, fremfor at holde orloven i en sammenhængende periode.

Med i parrets overvejelser var også at udskyde otte ugers orlov på dagpenge, fordele dem imellem sig og tage dem på halv tid, så de kunne strækkes over 16 uger. Men så langt rækker fleksibiliteten i de nye regler ikke, måtte Anne Marie Bak Jylling konstatere efter at have konfereret med Helle Jørgensen, der er jurist i Yngre Læger.

»Det har været utroligt svært at læse sig til, hvad man rent faktisk kan med den nye orlovsordning. Det virker som om loven er jappet igennem i en frygtelig fart, fordi regeringen havde lovet at forlænge barselsorloven. Selv har jeg bedt Helle Jørgensen gå min orlovsaftale nøje igennem for at sikre mig mod at begå fejl«.

Anne Marie Bak Jylling er langt fra ene om at rive sig i håret over den besværlige lovtekst vedrørende barsel.

»Mange medlemmer er med god grund i tvivl om, hvilke muligheder der er for at kombinere forskellige elementer i den nye lovgivning. Det er uhyre indviklet, og desværre kan vi ikke give et kortfattet svar«, siger jurist Helle Jørgensen.

Efter selv at have siddet til adskillige møder med juridiske eksperter fra andre faglige organisationer for at udarbejde en vejledning for medlemmerne slår hun fast, at der ikke findes dumme spørgsmål, når det gælder barselsorlov.

»Vi har selv været fulde af spørgsmål om, hvordan dele af teksten skal forstås. Loven er helt bestemt hastet igennem og derfor vanskelig at fortolke. Det ses blandt andet af, at en række faglige organisationer går sammen for at udarbejde en omfattende vejledning på hele 30 sider«, siger hun.

Yngre læger, der i en årrække har udsigt til det ene jobskifte efter det andet, må tænke de særlige vilkår ind, når de planlægger orloven, pointerer Helle Jørgensen.

»Der er ingen garanti for, at fremtidige arbejdsgivere indvilger i den orlovsaftale, man ønsker sig. Man må tage spørgsmålet op til drøftelse i forbindelse med kommende ansættelser og håbe, at arbejdsgiverne lever op til de intentioner om fleksibilitet, der ligger i lovgivningen, så det ikke bliver ved fine hensigtserklæringer fra regeringen alene«, siger hun.

En af de største udfordringer for medlemmerne er, at man allerede otte uger efter fødslen skal have taget stilling til, hvordan man vil udnytte orloven, pointerer Helle Jørgensen.

»Man skal tænke sig utroligt godt om på et meget tidligt tidspunkt og have sat sig ind i det meget komplicerede regelsæt. Desuden skal man tænke en dark horse som kommunens pasningstilbud ind i sin planlægning. En risiko ved den udvidede barselsorlov kan desværre være, at kommuner benytter sig af, at forældre nu har mulighed for et års barselsorlov og bruger det til at udskyde tidspunktet for, hvornår de tilbyder pasningsgaranti. Men det er ikke intentionen, at orloven skal udnyttes i ét rap - det må man i så fald søge at holde kommunerne oppe på«, siger Helle Jørgensen.