»Selvfølgelig skal psykiatrien have plads i basisuddannelsen«

Med den nye kliniske basisuddannelse er der kommet flere specialer i spil i forhold til turnusordningen. Hidtil har der været tale om intern medicin, kirurgi samt almen praksis. Nu er mulighederne blevet flere, samlet i forløb med specialer på et halvt år med henholdsvis et halvt år med akut behandling og et halvt år med kronisk syge.

Men hvorfor er psykiatrien og andre specialer nu med i udbuddet? Fra de psykiatriske afdelinger har det længe været et ønske at få psykiatrien ind og mere centralt placeret i uddannelsesbilledet. Det sker nu, og det er et vigtigt skridt, mener formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge dr.med. Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Afdeling, Rigshospitalet, der også mener, at det måske kan få flere til at vælge at uddanne sig videre inden for psykiatrien.

»Psykiatrien spiller jo en rolle i hele den lægelige verden. Tingene hænger sammen, og det tror jeg da også, der er en udbredt opfattelse af blandt læger. Derfor er det naturligt, at psykiatri nu får en mere central placering. Psykiatri griber ind overalt, og det er vores erfaring, at mange skifter opfattelse, når først de har prøvet at arbejde med psykiatrien. De oplever simpelthen, at det er mere spændende og mere relevant, end de måske troede, og de lærer noget, der i høj grad kan bruges ude på øvrige afdelinger«.

Højt fagligt indhold

I den noget ophedede debat om den kliniske basisuddannelse nævner kritikere muligheden for et halvt år på urologi og et halvt år i distriktspsykiatri som noget nær et skræmmebillede. Men hvad siger udbyderne?

Hvis man spørger lidt rundt, bundfælder et indtryk sig hurtigt: Dette tages alvorligt, og der sættes nogle uddannelsesprogrammer sammen, som sikrer de uddannelsessøgende et optimalt udnytte.

Overlæge Anders Holm-Nielsen på Urologisk Afdeling på Roskilde Sygehus er således sikker på, at de kan sikre nogle gode forløb:

»Mange tror måske, at de under et uddannelsesforløb hos os kommer til at pille ved det yderste af en kvist og aldrig kommer ind til stammen. Jeg vil da også sige, at hvis man i et halvt år mest skulle se på patienter med blod i urinen eller svien i tissemanden, så ville det ikke være den bedste del af en basisuddannelse. Men sådan er det jo heller ikke. Og så snart den pågældende kommer ind i en kirurgvagt, hjælper det lidt, og kommer de bredere ud, hjælper det meget. Sådan vil vi naturligvis gøre. Vi vil brede det ud, samarbejde med vore naboafdelinger, bakke op, sørge for supervision og kort sagt tage dem, vi har under uddannelse, ved hånden og sikre det uddannelsesforløb, de har krav på«.

Overlæge Torben Dørflinger, Urologisk Afdeling på Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, er på linje med sin kollega i Roskilde og mener ligeledes, at der er gode muligheder for at få et fagligt givende forløb

»Vi har budt ind med vort speciale i forhold til de målbeskrivelser, der foreligger for, hvad der kræves af det faglige indhold. Hos os vil vi lave forløb sammen med Hæmatologisk Afdeling og Endokronologisk Afdeling, og jeg er ikke i tvivl om, at vi opfylder de målsætninger, der ligger vedrørende det faglige indhold. Man kan diskutere, om man med den nye basisuddannelse får tilstrækkeligt grundlag til at træffe sit specialevalg på i forhold til turnusforløbet, men rent fagligt opfylder vi målsætningerne«.

Dansk Medicinsk Selskab: enderne skal hænge sammen

Medlem af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse og formand for Dansk Medicinsk Selskab, professor dr. med. J. Michael Hasenkam, er ikke i tvivl om, at der rundt omkring vil blive gjort et stort arbejde for at sikre, at alle uddannelsesforløb under den nye ordning kommer til at fungere efter hensigten.

Han er dog heller ikke i tvivl om, at der bliver behov for en tilpasning på et tidspunkt, og at det er noget, der vil blive holdt skarpt øje med i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse:

»Det her handler jo meget om at få enderne til at hænge sammen. Vi har jo fireårsreglen, der gør, at de studerende vil være sikre på at få det faglige udbytte, de har brug for. Nu skal man på et år have både de basale kompetencer og de specielle kompetencer. Sundhedsstyrelsen siger, at det kan lade sig gøre, og det må vi jo så tro på, at det kan. Men det betyder, at hvor man før måske så læger i turnus som en ekstra arbejdskraft, så kan man ikke det mere. Tværtimod vil det kræve ressourcer og mere tid til uddannelse ude på afdelingerne«.

I sig selv betyder den nye ordning, at spektret bliver bredere i basisuddannelsen i forhold til tidligere, hvor turnusordningen omfattede medicin, kirurgi og almen praksis. Som formand for Dansk Medicinsk Selskab hilser J. Michael Hasenkam selvfølgelig med tilfredshed, at flere specialer kommer med, men han mener, at der måske senere bliver behov for i højere grad at kunne mikse, for at planen om større individuelle muligheder efter behov og ønsker kan opfyldes.

»Og så handler det jo meget om motivation. Måske skal vi finde en model, så de unge mennesker, der allerede under lægestudiet ved, hvilket speciale de vil satse på, ikke i deres kliniske basisuddannelse risikerer at få et forløb, de slet ikke har lyst til eller behov for. Det er også er problem, at især basis-uddannelsen og introduktionsforløbet af de yngre lægers videreuddannelse er lagt i så faste og stive rammer, at der slet ikke er plads til individuelle uddannelsesbehov og ønsker. I andre erhverv ville nyuddannede kandidater næppe finde sig til rette med en så stram styring af tilværelsen, som de yngre læger udsættes for, efter at de har afsluttet 6-7 års universitetsuddannelse. Eneste trøst er, at det i hvert fald kommer til at gå stærkt med at blive speciallæge. Vi må så bare håbe, at de speciallæger, der bliver uddannet efter den ny ordning, fortsat vil være så engagerede og fagligt velfunderede, som læger trods alt er i dag«, siger J. Michael Hasenkam.