Skip to main content

Sex bliver universitetsfag

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

22. feb. 2013
3 min.

Sexologisk interesserede læger og sygeplejersker behøver ikke længere at rejse til norske eller svenske læreanstalter. Fra efteråret lancerer Aalborg Universitet nemlig en ny masteruddannelse i sexologi. Det er første gang, dette fag får foden inden for på et dansk universitet.

Hidtil har sexologisk efteruddannelse i Danmark været på private hænder. Hvis man ønskede en universitetsgrad i sexologi, måtte man til Sverige eller Norge.

Læge, ph.d. Christian Graugaard, som for nylig blev udnævnt til professor ved universitetets Sexologiske Forskningscenter, ser et stort behov for at skærpe den sexologiske faglighed i Danmark for at kunne forholde sig kvalificeret til dels »det seksualiserede samfund«, dels dagsaktuelle debatter om transkønnethed, overgreb mod børn og så videre:

»Sex har aldrig før fyldt så meget i vores liv, men der har manglet et seriøst uddannelsesforum baseret på kritisk videnskabelighed i Danmark«, siger Christian Graugaard, der ser universitetets satsning som et modtræk til, hvad han kalder »den allestedsnærværende damebladssexologi«, som han mener, har udvandet den sexologiske faglighed herhjemme.

Berøringsangst

I modsætning til de private uddannelser henvender den nye masteruddannelse sig udelukkende til sundhedsprofessionelle, især læger, sygeplejersker, ergo-fysioterapeuter og jordemødre.

Når uddannelsen ikke henvender sig til f.eks. samfundsfaglige kandidater eller humanister, skyldes det ifølge Christian Graugaard, at sundhedsfagene skriger på en opgradering på området:

»Vi ved fra både forskning og hverdag, at der i sundhedssektoren er en meget stærk berøringsangst over for seksualitet. Selv om vi på mange andre områder er langt fremme i henseende til moderne kommunikationsteori, åbenhed og aftabuisering, føler de fleste alligevel et meget stort ubehag ved overhovedet at beskæftige sig med seksualitet«, siger han og tilføjer, at især læger kan have det svært med de seksuelle aspekter af patienternes sundhed.

»I kraft af deres baggrund og uddannelse er sygeplejersker generelt nok bedre til det. Vi medicinere er i langt højere grad socialiseret ind i en biomekanisk og naturvidenskabelig tankegang og har sjældent sygeplejerskernes helhedsblik på patienterne«, siger Christian Graugaard.

Mange oplever før eller siden seksuel dysfunktion, men når man rammes af en kronisk eller måske endda livstruende eller invaliderende sygdom, indvirker det på lysten og evnen til at indgå i intime relationer.

»Og det er her, læger kommer ind i billedet som ansvarlige for behandlingsarbejdet og dermed for informationen om f.eks. de konsekvenser, medicinsk eller kirurgisk behandling kan have«, siger Christian Graugaard, der gerne ser en kulturændring i sundhedsvæsenet, hvad seksualitet angår.

- Hvem blandt lægerne er jeres primære målgruppe?

»Almen praksis er i høj grad det sted, hvor disse problemer præsenteres. Og fra mange års undervisning ved jeg, at de praktiserende læger rigtig gerne vil, men også, at de mangler kompetencer og værktøjer. Men problematikken er bestemt også relevant for f.eks. urologer, gynækologer og psykiatere for slet ikke at tale om onkologer«, siger Christian Graugaard.

Masteruddannelsen i sexologi ved Aalborg Universitet er en toårig deltidsuddannelse under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Første hold begynder til september. Uddannelsen henvender sig i første række til læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og psykologer. Ansøgningsfrist: den 1. maj 2013.

Danskernes seksualitet

Ni ud af ti danskere i aldersgruppen 16-95 anser det for vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.

11 pct. af de seksuelt aktive danskere har oplevet en seksuel dysfunktion (f.eks. rejsnings- eller orgasmebesvær) inden for det seneste år, mens ca. to tredjedele har haft mindre alvorlige seksuelle problemer.

Kronisk sygdom påvirker ofte seksuallivet negativt, og ved folkesygdomme som diabetes, kræft og depression ses så godt som altid seksuelle bivirkninger og komplikationer.

5 pct. af drenge og 22 pct. af piger har inden deres 15-årsfødselsdag haft seksuelle erfaringer med voksne og/eller uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende.

Homo- og biseksuelle samt transkønnede har en række særlige sundhedsudfordringer, herunder øget forekomst at trivselsproblemer, alkoholmisbrug og visse kræfttyper.

Knap en tredjedel af de 25-årige har haft en sexsygdom. Ca. 50.000 smittes årligt med klamydia.