Skip to main content

Sex mellem læge og patient

Hans Buhl

4. nov. 2005
3 min.

En læge må ikke udnytte en patient hverken seksuelt, økonomisk, religiøst eller på anden måde. En patients samtykke fritager ikke lægen for ansvar. En læge må ikke indlede et seksuelt forhold til en person han/hun er læge for.

Sådan står der i de etiske regler for norske læger. Der står noget i samme retning i de svenske regler, men der er intet i de etiske regler for danske læger om seksuel omgang med patienter. Lægeforeningens Etiske Udvalg har nu taget dette spørgsmålet op: Er der i Danmark behov for at lave en tilføjelse til de etiske regler, som dækker dette følsomme område? Baggrunden er, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at det rent faktisk er et reelt problem, hvad de færreste måske har haft fantasi til at forestille sig. Vi kender alle de få opsigtsvækkende sager om seksuelt misbrug, der når domstolene. Men problemet er tilsyneladende bredere, hvad der fremgår af en reportage i dette Ugeskrift for Læger.

Vi er i Etisk Udvalg helt grundlæggende enige om, at læger selvklart ikke må misbruge deres autoritet til at opnå sex med deres patienter. Man skulle tro, at det gjaldt med særlig vægt inden for det psykiatriske område. Det er også tilfældet, men undersøgelser har vist, at det finder sted inden for alle specialer, selv om det er så helt grundlæggende for tillidsforholdet mellem læge og patient, at denne linje ikke bliver overskredet. Det er helt fundamentalt i lægegerningen, helt ned til den hippokratiske ed, der i datidens sprog bestemmer at: »i de huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til gavn for de syge, idet jeg holder mig fjern fra al bevidst uret og forførelse både i andre henseender og i kønslig, både over for kvinder og mænd, fri og slaver«. Men hvorfor så belaste de lægeetiske regler med endnu et afsnit, og hvor er grænsen for, at det seksuelle forhold er uetisk. Hvad hvis der er tale om en ægte forelskelse mellem en læge og hans patient? Skal vi så med dagens moralkodeks opretholde en total afholdenhed, indtil der ikke længere eksisterer et læge-patient-forhold? Og hvor længe varer et læge-patient-forhold (platonisk) egentlig? Hvis en læge møder sin patient et år efter, at en behandling er ophørt, og de to bliver forelskede, er det så i orden, at de har sex? Hvor lang en karenstid skal der være for, at man kan sige, at parterne møder hinanden som lige?

Sådan er der en liste af spørgsmålstegn forbundet med introduktionen af en ny bestemmelse i de lægeetiske regler, hvor medlemmerne af Etisk Udvalg ikke er helt afklaret og enige. Vi vil nu undersøge, hvordan man har grebet det an i andre lande, som vi vil sammenligne os med. Vi ved allerede nu, at der er betydelige forskelle, hvor yderpunktet nok udgøres af de amerikanske regler, der fastslår, at forbuddet mod seksuelle forhold ikke ophører, selv om læge-patient-forholdet er ophørt. En sådan bestemmelse ville i princippet have hindret ægteskaber mellem danske læger og deres tidligere patienter, og det ville vi næppe have fået megen ros for i Lægeforeningen. Hvis der skal indføres en sådan bestemmelse, skal der trækkes en grænse, der er i overensstemmelse med nutidige moralbegreber.

Etisk Udvalg har endnu ikke fundet den endelige form, under hvilken sagen skal bringes videre. Men der bliver formentlig tale om at lægge op til en debat på Lægemødet, således at det bredt sammensatte repræsentantskab får mulighed for at give sit besyv til kende, hvis de lægeetiske regler skal udvides med en specifik bestemmelse om seksuel kontakt mellem læge og patient.