Sexologi fylder meget lidt på lægeuddannelsen

Efter at have ligget i dvale i årevis peakede sexologi som fagområde i 2019.

Fagets første danske lærebog i mere end 40 år udkom. Landets – og verdens – hidtil største befolkningsundersøgelse om samspillet mellem seksualitet og sundhed, Projekt SEXUS, blev offentliggjort og opnåede omtale vidt og bredt. Og i 19. udgave af Medicinsk Kompendium blev der for første gang nogensinde tilføjet et kapitel om sexologiske problemstillinger.

Men ét sted glimrer sexologi ved sit fravær, nemlig på medicinstudiet. Det fremgår af en rundspørge, som Ugeskrift for Læger har foretaget til landets fire lægeskoler. Sexologi bliver overfladisk berørt i forbindelse med undervisning i f.eks. gynækologi og obstetrik, psykiatri, vold og incest og – med enkelte afvigelser – er det det generelle billede.

Forklaringerne på, at sexologi ikke fylder mere, spænder fra, at der ikke er plads, til at det er et område, der hører hjemme postgraduat.

»Det er karakteristisk for alle sundhedsuddannelser, at sexologi bliver stedmoderligt behandlet. Også på medicinstudiet, og det er både bekymrende og trist, at sexologi fylder så forsvindende lidt. Ambitionen må være, at de studerende lærer om det hele menneske, og at sundhed ikke kun handler om fravær af sygdom, men også om de ting, som holder os raske«, siger Christian Graugaard, professor i almen sexologi, Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet.

Christian Graugaard underviser selv på lægeuddannelserne i København og Aalborg, og begge steder beskriver han undervisningen som »marginal«.

Studieledere: Vi uddanner basislæger

På Aalborg Universitet (AAU) er der i reproduktionsmodulet i den nye studieordning på bachelordelen læringsmål om, at de studerende f.eks. skal kende til »seksuelle udtryk og problemer i forskellige livsfaser«, til »positive og negative sammenhænge mellem sundhed, trivsel, livsstil og seksualitet« samt til »homo- og biseksuelle samt transkønnedes særlige sundhedsudfordringer«.

Og dermed er faget tilstrækkeligt tilgodeset, mener studieleder for medicin på AAU, Svend Birkelund.

»Vi bliver mødt med mange krav fra forskellige interesseorganisationer om, hvad de studerende skal lære mere om – f.eks palliation og MRSA. Det er min vurdering, at sexologi fylder pænt nok, og at yderligere undervisning i sexologi må ske postgraduat«, siger Svend Birkelund.

Københavns Universitet (KU) er det eneste, der tilbyder et decideret valgfag i sexologi, der er placeret på næstsidste semester af kandidatdelen, og som studieleder for medicin, Jørgen Kurtzhals, beskriver som »ret efterspurgt«.

Jørgen Kurtzhals, der er mikrobiolog, oplevede selv det, han beskriver som »de glade Hertoft-dage« (Preben Hertoft var Danmarks første professor i sexologi), da han i sin tid læste medicin på KU.

»Det var dengang, vi lavede sensitivitetsøvelser og skulle ae hinanden – uden på tøjet.

Ud over valgfaget i sexologi har vi på studiet generelt fokus på at uddanne de studerende i at tale med patienterne om de svære ting, hvilket er meget værdifuldt – også når det drejer sig om at kunne tale om sex.

Jeg vil nødigt love, at vi vil oprette et obligatorisk kursus i sexologi. Vi oplever i forvejen, at flere specialer gerne vil have mere plads på studiet, ligesom f.eks. digitalisering og patientinddragelse er emner, vi også skal forsøge at inkorporere, så det må blive en prioritering.

Derudover er det vigtigt at holde sig for øje, at vi uddanner generelle læger«, siger Jørgen Kurtzhals.

»Vi vægter den konkrete viden«

På Syddansk Universitet er en ny studieordning netop trådt i kraft, men sexologi figurerer ikke i studieordningen.

»Vi får mange forespørgsler fra patientforeninger og mange andre interessenter angående emner, vi også burde undervise i. Men vi vægter kernefagene og den konkrete viden.

Skal noget nyt ind, må vi tage noget andet ud«, siger Niels Illum, studieleder for medicinstudiet på Syddansk Universitet.

»Som børnelæge kan jeg selvfølgelig godt se pointen i at få det ind, og jeg vil gerne skrive det op som et muligt emne«, siger Niels Illum.

På Aarhus Universitet (AU) træder en ny studieordning i kraft i 2020, men heller ikke her er sexologi blevet tilgodeset.

»Vi har et symposium i sexologi på det sidste studieår, men derudover bliver det naturligvis berørt under mange andre områder – f.eks. underlivscancer – samt i undervisningen i fertilitet, men der er selvfølgelig grænser for, hvor meget vi kan presse ind«, siger Per Höllsberg, studieleder for medicin på AU, der ligesom de øvrige tre studieledere oplever presset udefra.

»Vi har et utal af specialer, der spørger os, hvorfor vi ikke har mere fra deres speciale med i studieordningen, og selv om sexologi ikke er sit eget speciale, kan det da godt være, vi skal se på, om det måske kunne blive et valgfag«, siger Per Höllsberg.

Sexologi bør integreres i alle specialer

Christian Graugaard understreger, at hans ærinde ikke er at »erobre territorier«.

»Jeg er helt klar over, at der er tale om en benhård prioritering. Men seksualitet er beviseligt en grundlæggende del af de fleste menneskers sundhed og trivsel, og jeg finder det mærkeligt, at lægeuddannelserne ikke tager emnet mere alvorligt«.

Hænger det sammen med, at de studerende allerede fra første semester socialiseres ind i en biomekanisk og naturvidenskabelig tankegang?

»Jeg er selv uddannet i den biomedicinske skole, som tilsyneladende lever i bedste velgående. Men lægevidenskab er mere end tandhjul og hydraulik.

Allermest ønsker jeg mig, at det seksuelle aspekt bliver en integreret del af alle de kliniske fag, og at de studerende lærer at medtænke den seksuelle dimension som noget helt naturligt i deres møde med patienterne. Når vi optager en anamnese, spørger vi jo i forvejen til afføringens konsistens og urinens lugt, så mon ikke også det intime liv kan medinddrages, uden at nogen bliver røde i kammen?

Ligesom min læremester Preben Hertoft har jeg aldrig plæderet for sexologi som et selvstændigt speciale. Jeg ser langt hellere, at intimitet og samliv bliver et selvfølgeligt aspekt af alle kliniske specialer. Alle læger bør kunne fungere som ’hverdagssexologer’, det vil sige have et basalt kendskab til hyppigt forekommende seksuelle og relationelle problemstillinger.

Men desværre hersker der en vildfarelse om, at sexologi enten er noget meget trivielt, som vi trygt kan overlade til damebladene, eller at det er noget meget svært, der kræver højtspecialiseret ekspertise.

Men ikke alene er begge opfattelser forkerte.

De er også ansvarsforflygtigende, og patienterne bliver taberne«, siger Christian Graugaard og fortsætter.

»I dag gennemgår patienter lange behandlingsforløb – f.eks. for kræft i prostata og underliv – som man med sikkerhed ved vil få konsekvenser for deres seksualitet, uden at emnet nævnes med et eneste ord. Det seksuelle aspekt tænkes overhovedet ikke med, selvom erfaringen viser, at der ofte skal forbløffende lidt til for at give patienterne den hjælp og støtte, de efterspørger«.

»Et luksusproblem, man ikke dør af«

Professor i klinisk sexologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, Annamaria Giraldi, har sammen med Christian Graugaard – og professor i klinisk psykologi Bo Møhl – redigeret fagets første store lærebog i fire årtier.

Hun blev selv vakt til at forske i sexologi allerede under studiet og underviser på det 14 dages valgfag på næstsidste semester på KU. Et kursus, der berører alle aspekter af sexologi, får en »superfin« feedback, og som Annamaria Giraldi gerne ser bliver obligatorisk.

»Sexologi rangerer særdeles lavt – måske ville det være anderledes, hvis det var et speciale«, siger hun og deler Christian Graugaards forslag om, at alle specialer burde indeholde undervisning i sexologi på studiet.

»Selv om sex betyder meget for befolkningens sundhed, bliver seksuelle problemer ofte anset for at være luksusproblemer – det er jo ikke noget, man dør af.

Og selv om der er meget biomedicin og psykiatri i sexologi, hersker der ikke desto mindre en fordom om sexologi som noget mindre seriøst og tø hø-agtigt, der alene handler om at peppe folks sexliv op«, siger Annamaria Giraldi, der også mener, at sexologi fylder »påfaldende lidt« i speciallægeuddannelsen.

»Alt i alt sendes der et signal om, at sexologi ikke er vigtigt og ikke noget, vi som læger skal beskæftige os med, og derfor spørger læger ikke ind til det. Ikke altid først og fremmest på grund af blufærdighed, men fordi det ikke er noget, de er blevet klædt på til hverken under studiet eller i speciallægeuddannelsen«.

FADL: Sexologi essentielt som basislæge

Formand for FADL's uddannelsespolitiske udvalg, William Wendler, ser gerne, at sexologi bliver en del af lægestudiets pensum.

»Det vil selvfølgelig altid være en afvejning, når noget nyt skal ind på studiet, men i dag fylder sexologi på grænsen til intet.

Det, at der er valgfag i sexologi på KU, viser, at der er et ønske om og et behov for undervisning i sexologi.

Der er nogle specialespecifikke problemstillinger i forhold til det sexologiske, som, jeg ikke mener, hører hjemme prægraduat. Til gengæld har vi brug for at blive klædt på til, at vi kan udfylde rollen som basislæger, herunder lære mere om hele LGBT+-området, og ikke mindst kunne spørge kvalificeret ind til patientens seksualitet. Vi skal ikke være mini-sexologer, man vi skal kunne italesætte det, når vi sidder over for patienterne”, siger William Wendler.