SEXUS-forskere hædres med LGBT-pris: »Vi skal opruste på frisindskanonerne«

De får prisen for LGBT-forskning, der har haft en gennemslagskraft: »Som vi ikke har set i mands (eller kvindes) minde«, lyder det i begrundelsen fra LGBT+ Danmark, som i dag har uddelt prisen Årets Laks til forskergruppen bag en stor homofobiundersøgelse, hvis tal næppe er gået mange danskere hen over hovedet den seneste måned.

For i starten af juli kom det for en dag, at hver femte dansker har homonegative holdninger. Siden da har der været en strøm af avisledere, debatindlæg og politiske tilkendegivelser på baggrund af de forbløffende tal.

Bag studiet står befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, og Årets Laks uddeles til forskergruppen, fordi de med homofobiundersøgelsen svømmer imod strømmen for at fremme LGBT-sagen.

Konkret er prismodtagerne projektleder, overlæge og adjungeret professor Morten Frisch (SSI/AAU), postdocforsker Josefine Bernhard Andresen (SSI), statistiker Mikael Andersson (SSI) og læge og professor i sexologi Christian Graugaard (AAU).

»Vi er utroligt overraskede og beærede. Det er ikke hver dag, at tørre og nørdede forskere som os anerkendes af civilsamfundet. Og så af de mennesker, det hele handler om. Det giver os motivation til at arbejde videre. Og det gør vi bestemt også. Det er ikke første gang, vi beskæftiger os med LGBT-personers sundhed og heller ikke sidste. Vi har adskillige projekter i støbeskeen«, lyder det fra Christian Graugaard på vegne af de fire prismodtagere.

Første i verden

LGBT+ Danmark hæfter sig i sin begrundelse ved, at der har været gang i samfundsdebatten »nærmest dagligt« i de danske medier, siden studiet blev offentliggjort. Foreningen betegner undersøgelsen som »en milepæl« i dokumentationen af homofobi i Danmark. Og mener, at den én gang for alle er med til at »slå en pæl igennem« forestillingen om, at vi er nået i mål.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Archives of Sexual Behavior, viser ikke alene, at mere end hver femte dansker mellem 15 og 89 år mener, at sex mellem to personer af samme køn er moralsk uacceptabelt. Det er også den første undersøgelse i verden, der giver et nationalt billede af forekomsten af homofobiske holdninger. Den bygger på svar fra 31.808 danskere.

»Jeg bilder mig ind, at undersøgelsen har fået så meget omtale, fordi den er noget særligt. Det er første gang, der bliver lavet en repræsentativ befolkningsundersøgelse af holdningen til noget så centralt som seksuel mangfoldighed. Det er os bekendt ikke sket tidligere, at man har givet et så grundigt og robust bud på udbredelsen af homonegativitet og ikke mindst de særlige faktorer – risikofaktorer, om du vil - som øger sandsynligheden for at have de holdninger«, fortæller Christian Graugaard.

Undersøgelsen viser bl.a., at personer med homofobiske holdninger i højere grad er socialt dårligt stillede. Mange har aldrig modtaget seksualundervisning i skolen eller talt med deres forældre om sex i barndommen.

Der ses desuden en klar sammenhæng mellem homofobi og religiøs overbevisning. Homofobiske holdninger er særligt udbredte blandt personer med tilknytning til islam, Jehovas Vidner, Indre Mission og andre mindre kristne trossamfund.

Forskerne fandt også, at homofobiske holdninger forekommer langt hyppigere blandt mænd (29%) end kvinder (14%), og at andelen stiger med alderen.

Koster på sundheden

Når Christian Graugaard selv kobler SEXUS-gruppens homofobiundersøgelse til LGBT-sundhed, skyldes det andre dystre tal, som samme forskergruppe har været med til at bringe frem i lyset.

Nemlig, at homo- og biseksuelle danskere i langt højere grad end baggrundsbefolkningen oplever ensomhed, angst, depression, selvskade og selvmordstanker. Særligt alvorligt ser det ud, når det gælder selvmordsforsøg, som forekommer markant oftere blandt homo- og biseksuelle.

Christian Graugaard er ikke i tvivl om sammenhængen mellem homofobiske holdninger, ytringer og handlinger og den høje forekomst af psykiske problemer blandt homo- og biseksuelle.

»Vi har set i SEXUS-undersøgelsen og i en del mindre studier, at danske LGBT-personer trives markant dårligere end andre. Og det er ikke småting, det virkeligt alvorlige ting, de døjer med. Hvorfor? Det er noget af det, vi i SEXUS arbejder på at kunne besvare. Det nemme svar er såkaldt ,minoritetsstress’. Men hvad rummer det? Ja, det rummer åbenbart bl.a., at seksuelle minoriteter lever i en kultur, hvor hver femte synes, at de lever på en moralsk forkert måde. Forestil dig lige, at hver femte dansker fandt det moralsk uacceptabelt at være fynbo. Ville vi acceptere det?«, spørger Christian Graugaard.

Læger skal skærpe opmærksomheden

De mentale omkostninger af homofobi skal også læger og sundhedsfaglige åbne øjnene for, mener han.

»Vi læger skal skærpe vores opmærksomhed, når vi møder mennesker, der tilhører en seksuel minoritet. Vi skal være klar over, at der er nogle patienter her, som kan være særligt sårbare. Vi skal være optaget af, at hvis de mistrives, hvorfor gør de så det? Har det noget at gøre med den måde, deres seksualitet bliver taget imod i hverdagen? Der vil være mange, der oplever, at omverden har det fint med deres seksualitet, og så er det ikke dér, vi skal fokusere. Men der vil være en hel del, som vil være taknemmelige for spørgsmålet og fortælle os, at der ses ned på deres seksuelle orientering i de sammenhænge, de færdes i. Og det er jo opskriften på skam, mistrivsel og kronisk stress. Den slags oplysninger er vigtige for en læge at have«, mener Christian Graugaard og opfordrer til, at læger udøver en nænsom normkritisk praksis, så de for eksempel ikke pr. automatik siger »kone« eller »mand«, hvis de ikke kender kønnet på patientens partner.

»Al lægelig praksis starter med at anerkende patienten. Det er afgørende for den terapeutiske alliance, at patienten føler sig set og hørt«, siger han og kunne ønske sig, at der i alle lægepraksisser var et lille diskret regnbueflag i venteværelset.

»Det bliver ikke bemærket af langt de fleste patienter. Men det bliver i høj grad bemærket af LGBT-patienten, som får følelsen af, at her kan jeg være mig selv i hel figur«, siger han.

Rent homohad er sjældent

Skal man finde en slags »formildende« omstændighed i homofobitallene, er det måske, at forskerne også undersøgte, om mennesker med homofobiske holdninger »kun« har en særlig aversion mod homoseksualitet. Eller om deres modvilje er en del af et bredere fordømmende syn på menneskers sexliv.

Her viser undersøgelsen, at personer med homofobiske holdninger i markant højere grad end andre også finder det moralsk uacceptabelt, når mennesker har sex på første date, er utro, har sex før ægteskabet, ser porno eller har skiftende/mange sexpartnere.

Faktisk viser undersøgelsen, at en særlig aversion mod homoseksualitet stort set ikke findes blandt danske kvinder (0,2%) og »kun« hos 4% af danske mænd.

Det får Christian Graugaard til at bekræfte, at homofobien findes hos mennesker, der i det hele taget lider af en slags »frisindsfobi«.

»Det ser herligvis ud til, at vi i Danmark ikke har særligt meget isoleret homohad. Homofobien er del af en mere generel seksuel xenofobi. En form for seksuelt fremmedhad mod alt, som strider mod konventionel heteroseksualitet. Derfor er det også vigtigt, at forebyggelsen handler om at holde frisindet ved lige. Vi har herhjemme en tendens til at tage frisindet for givet, som om det er faldet ned fra det ydre rum. Men vi skal huske, at frisindet er udviklet gennem århundreder af konkrete mennesker, som har taget konkrete kampe. Og at det hele tiden skal holdes ved lige«, siger Christian Graugaard.

Stå vagt om frisindet

Homofobiundersøgelsen bekræfter det, som mange LGBT+-personer har forsøgt at sige i årevis: at fordomme, mobning, chikane eller vold mod homoseksuelle ikke er et overstået kapitel, selv i et »regnbueland« som Danmark. Det er pointen i en kronik i Politiken i denne uge, skrevet af LGBT+ Danmarks sekretariatschef, Susanne Branner Jespersen. En kronik, der bringes, samtidig med at den årlige Prideuge afholdes i København, og Årets Laks uddeles.

Christian Graugaard stemmer i:

»Vores undersøgelse viser, at pengene passer. Det, mange minoritetspersoner længe har sagt, giver mening. Men hver gang, de har forsøgt at råbe op, har man trukket frisindskortet og sagt, at så skulle de prøve at være homoseksuel i Teheran. Men pludselig får vi tal på, at det faktisk er rigtigt nok. At en femtedel af den danske befolkning går rundt med de her holdninger. Der er selvfølgelig meget langt mellem mennesker, der kan finde på at slå folk ned på gaden. Men vi taler trods alt om et spektrum, hvor vi har moralsk fordømmelse i den ene ende og voldelige hadforbrydelser i den anden«, siger Christian Graugaard.

Han peger også på USA, hvor netop frisindet lige nu kommer gevaldigt i klemme med de aktuelle politiske vinde.

»Det seksuelle frisind er ofte det første, der kommer under pres, når de politiske vinde skifter. Og vi skal ikke længere væk end til Polen, hvor de lige nu taler om at indføre »LGBT-frie zoner«. Det er vanvittigt uhyggeligt, og det foregår lige i vores egen baghave! Der er rigtig god grund til at kæmpe for og vedligeholde det danske frisind«, siger Christian Graugaard.

Han tilføjer – som en analogi til de militære oprustningstider, vi befinder os i:

»Vi skal opruste på frisindskanonerne. Det vil jeg gerne sige: Vi skal virkelig se at få indkøbt skyts til frisindsarsenalerne, så vi kan stå vagt om det frisind, som vi sammen har opbygget gennem århundreder«.