Sidste udkald til fremtiden

Hvis det danske velfærdssamfund skal fastholdes, skal der ske en styrket indsats inden for forskning og forskningsbaseret uddannelse. Den forudsætning er det svært at finde en ekspert, der ikke vil skrive under på. Overgangen til videnssamfundet afhænger af adgangen til eller selv at kunne udvikle den absolut nyeste viden og teknologi. Det står også i VK's regeringsgrundlag: »Vækst, velfærd, fornyelse«, at regeringen lægger særlig vægt på investeringer, der bringer Danmark i front som moderne it- og videnssamfund. Sammen med de andre EU-lande har Danmark skrevet under på, at tre procent af nationalproduktet år 2010 skal anvendes til forskning.

Derfor er det med stor forundring, at det kan konstateres, at det

foreliggende forslag til finanslov stort set ikke indeholder flere penge til forskning - og slet ikke på det sundhedsvidenskabelige område. Den udvikling kombineret med den fremtidige speciallægemangel, der vil gøre det sværere at rekruttere forskere, vil være en trussel både mod kvaliteten i patientbehandlingen og ambitionerne om udviklingen af et medikoteknisk kraftcenter »Medicon Valley« i Øresundsregionen.

Manglen på ressourcer til at finansiere den sundhedsvidenskabelige forskning illustreres godt af statistikken over uddeling af støtte fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd i perioden 1996-2002. Der er i denne periode sket en firdobling i antallet af ansøgninger om midler fra Forskningsrådet fra 180 mio. kr. til 720 mio. kr., men der har kun været penge til at finansiere en tiendedel af de ansøgte beløb. Sidste år skønnede Statens Sundhedsvidenskablige Forskningsråd, at tre ud af fire af de ansøgte projekter var støtteværdige, så der mangler omkring en halv mia. kr. for at kunne finansiere relevante projekter. Igennem halvfemserne faldt den sundhedsvidenskabelige andel af de offentlige bevillinger fra 26 til 23 procent. Den offentlige andel i forhold til industriens bevillinger faldt fra 50 til 33 procent.

Sundhedsvidenskabelig forskning er fundamentet for fremskridt i kvaliteten af patientbehandlingen. Hvis det danske sundhedsvæsen ikke er i stand til at tilbyde et behandlingssystem, som er på højde med sammenlignelige lande, vil befolkningens tillid til sundhedsvæsenet krakelere, og derved også på sigt befolkningens vilje til at finansiere et offentligt sundhedsvæsen. Derfor er en udsultning af den sundhedsvidenskabelige forskning både kortsigtet og uklog.

Regeringens særlige task force har netop barslet med en ny rapport »Bio-Sundhed - et nyt partnerskab for vækst«. Visionen er, at Danmark i 2010 skal være blandt de mest konkurrencedygtige i Europa, hvad angår bioteknologi, sundhed og erhverv. Det fremgår, at Danmarks placering for øjeblikket er pæn. Vi er fx nr. to mht. private investeringer i forskning og udvikling inden for lægemiddelindustri og medikoteknik. Vi ligger omkring gennemsnittet med offentlige investeringer i natur- og teknisk videnskab.

Men vi ligger lavere, når det gælder sundhedsvidenskab, og vi kan ikke følge med i efterspørgslen på kvalificerede forskere. Der er indikatorer nok på, at Danmark risikerer at gå bag af dansen, hvis områ-det ikke tilføres de nødvendige ressourcer nu. Det er sidste udkald til fremtiden.