Sig mig, er jeget ikke herre i eget hus?

Hvis udtrykket »at sejre sig selv ihjel« skulle passe til nogen eller noget, så må det være psykoanalysen og dens primære ophavsmand, Sigmund Freud. Efter at have oplevet enorm popularitet og vundet almen udbredelse i samfundet fra begyndelsen til midten af det 20. århundrede, er talen om psykoanalysen og det ubevidste mere eller mindre forstummet.

Og dog, for Freuds tanker og idéer løber fortsat som en understrøm hos os alle. Om det drejer sig om vores forestilling om psykologen, tænk på professor Brinkmanns berømte »briks«, eller når vi overhører en fortalelse og med tidens forkærlighed for engelsk udbryder: »Det var vist et freudian slip!«

Ja selv den moderne videnskabsforståelse lader til at have taget farve af Freuds tanker, for hvad betyder bias egentlig, hvis ikke netop det, at noget (ubevidst) sætter sig igennem bag om ryggen på fornuften eller bevidstheden?

Hvor de fleste trods alt fortsat har hørt om Freud, så er det efterhånden de færreste, der har læst ham. Men med nærværende (delvist) nye oversættelse er der nu ingen undskyldning for ikke at komme i gang. Der er nemlig her tale om tre kortere – og således overskuelige for en moderne læser – tekster fra tre perioder i Freuds lange forfatterskab.

Disse tre tekster er i øvrigt forsynet med et helt igennem hæderligt forord, der ikke blot præsenterer Freuds tekster, men også kontekstualiserer dem i forhold til deres egen såvel som til vores tid. De tre tekster, det drejer sig om, er henholdsvis »Den ,kulturelle’ seksualmoral og den moderne nervøsitet« (1908), efterfulgt af »En vanskelighed ved psykoanalysen« (1927) og til sidst »Hvorfor krig?« (1932).

Hvor alle tre tekster viser Freuds pædagogiske såvel som analytiske evner og store udsyn, så må »En vanskelighed ved psykoanalysen« her fremhæves. Og det ikke kun fordi teksten er særdeles givende, men lige så meget fordi den er et fremragende sted at starte for den, hvis kendskab til psykoanalysen ikke berammer sig ud over de indledningsvis benævnte eksempler.

I foredraget gives en kortfattet men central beskrivelse af libidoteorien og menneskebarnets selvkærlighed. Den følges op af den ikke humorforladte historie om de tre store krænkelser af netop denne selvkærlighed for til sidst at slutte med den berømte påstand om, »at jeget ikke er herre i sit eget hus«.

Efter endt læsning er det svært ikke at overgive sig til ovenstående postulat, indtil ubehagelighederne melder sig i form af de konsekvenser, som postulatet medfører. Af ovenstående postulat følger f.eks., at nej kan betyde ja og ja nej, hvilket i samtykkelovens tidsalder er en ildehørt sandhed.

Ilde eller ej, så har videnskabens mål aldrig været at afskaffe ubehageligheder, men derimod at få kendskab til sandhederne om mennesket og dets verden. Udstå derfor ubehaget, tag Freud i hånden og »gå ind i dig selv, ned i dine dybder, og lær først dig selv at kende, så vil du forstå, hvorfor du må blive syg, og hvordan du måske kan undgå at blive det«!