Skip to main content

Signal fra ministeren: Spring smøl over!

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

10. aug. 2007
11 min.

Debatten har været livlig - og det er diplomatisk udtrykt - om de planer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har om, hvordan man får afbødet speciallægemangelen i Danmark.

De fire nye udkast til bekendtgørelser [1], som skal sætte planerne i værk, og som blev sendt i høring i løbet af sommeren, er nu ved at blive gransket i organisationerne og hos de berørte parter.

Både Yngre Læger og Lægeforeningen har været med til at indgå aftalen om ændringen af speciallægeuddannelsen, bl.a. fordi der kommer flere uddannelsesstillinger, uddannelsens kvalitet forbedres, og der kommer mere rådgivning. Derimod har der været massiv kritik fra især de medicinstuderende, specielt hvad angår fireårsreglen.

Det centrale er, at kommende speciallæger skal gå i gang med deres hoveduddannelsesforløb senest fire år efter, at de er startet på turnus. I løbet af de fire år skal de således have gennemført såvel turnus som introduktionsstilling. I realiteten betyder det, at de kan få to »fjumreår« til at afprøve forskellige muligheder - for specialet almen medicin 2 år. De medicinstuderende kritiserer reglen for at være udtryk for tvangstænkning, der vil begrænse deres valgmuligheder, ligesom de efterlyser større lydhørhed over for deres protester.

På den anden side står ministeren og Lægeforeningen og påpeger det uholdbare i, at landet tørster efter speciallæger, mens unge læger mere eller mindre frivilligt bruger oceaner af tid på alle mulige ting - forskning, udlandsophold, tilfældige jobs, eller den ene introstilling efter den anden, i forsøg på at afklare, hvilket speciale de vil uddanne sig i, eller for at samle points og kvalificere sig til det speciale og det uddannelsessted, de drømmer om. Pointen i den nye aftale er, at de hurtigere skal få afklaret, hvad de vil, og derefter hurtigt kan komme i gang med at uddanne sig til speciallæger.

Efter ministerens opfattelse bør unge læger i stedet for at blive ved med at vente på ønskespecialet vælge sig et andet speciale, hvor de faktisk kan komme ind eller være parate til at vælge en uddannelsesstilling i en anden by end den, hvor de helst vil bo. Se i øvrigt ministerens kronik i dette nummer.

Lægeforeningen understreger, at en fordel ved den nye ordning er, at alle får samme tid til at kvalificere sig. På den måde kan man undgå, at populære specialer kan stille krav om ekstra og dermed også ekstra tidkrævende kvalifikationer.

Separat fra bekendtgørelserne bliver der gjort op med pointsamleriet, som forsinker processen. I stedet indføres et system med specialespecifikke profiler, hvor lægerne får mulighed for at vise, at de matcher den faglige profil, som det pågældende speciale efterspørger - se reportagen »Speciallægeuddannelsen: Ny vej til det bedste match« i dette nummer. Formålet er at sikre et rigtigt match og få de unge læger hurtigere ind på speciallægesporet.

Rimeligt tilbud

Ifølge Lægeforeningen vil de nye planer gøre det lettere at få en hoveduddannelsesstilling, fordi dimensioneringen bliver øget, og det bliver hurtigere at kvalificere sig. Det er Lægeforeningens målsætning, at alle skal sikres rimelige tilbud at vælge i mellem med henblik på en speciallægeuddannelse. Til gengæld er hoveduddannelsesforløbene forbeholdt de læger, der følger reglerne, herunder fireårsreglen.

Lykkes det ikke at finde en profil, der kan passe - eller ønsker man ikke at tage imod et af de tilbud om specialer, man får inden for de fire år, ja så forpasser man chancen for at blive speciallæge via et hoveduddannelsesforløb i Danmark. Det fremgår af et svar fra ministeren til Folketingets Sundhedsudvalg [2]. Lægeforeningen vil arbejde på, at læger, der ikke får tilbudt et normalt uddannelsesforløb, støttes individuelt, så de alligevel kan opnå en speciallægeuddannelse og en lægekarriere bedst muligt i overensstemmelse med deres ønsker. Se lederen i dette nummer.

Bestem dig tidligt

De nye regler vil næppe få de store konsekvenser for unge, som går i gang med et medicinstudium med den faste overbevisning, at de vil lægge deres arbejdsliv inden for et af de specialer, der - også fremover - tørster efter nye udøvere. Arbejdsmedicin for eksempel. Ifølge Sundhedsstyrelsens seneste lægeprognose [3] var der kun tre hoveduddannelsesforløb i denne disciplin, som overhovedet blev besat, ud af de 28, der var opslået i perioden 2004-2006.

Ved man, at man gerne vil være f.eks. øre-næse-hals-læge, er der formentlig heller ikke de store hindringer - en masse af de nuværende speciallæger går på pension de kommende år inden for dette felt, så der skal oprettes mange hoveduddannelsesforløb blot for at kompensere for denne afgang.

Men de unge, der ikke rigtig har overblik over, hvad de vil satse på, eller som har nogle mere utraditionelle ønsker, får med de nye regler et kraftigt incitament til at bestemme sig tidligt. Og de, der ved, at de brændende ønsker at beskæftige sig med et af de »populære« specialer, som det til tider er svært at komme ind på, får et incitament til at blive meget målrettede i deres »profil«-skabelse og på den måde kvalificere sig til hurtigere til at komme ind i et hoveduddannelsesforløb. Som nævnt vil dimensioneringen blive øget - også inden for de populære fag - og »strammet op«, som det formuleres i et følgebrev til bekendtgørelserne [4]. Det vil ske ved »bl.a. hyppigere opdatering og opfølgning med henblik på at sikre, at det aftalte antal stillinger etableres«, står der.

Selve dimensioneringen med antal af pladser og fordeling bliver fastlagt årligt, og det er aftalt mellem regeringen og Danske Regioner, at den skal følges tæt. Regionerne skal hvert halve år indberette, hvilke introduktions- og hoveduddannelsesstillinger der er opslået og besat - respektiv ikke besat.

Bedre kvalitet

Ikke desto mindre oplever de studerende fireårsreglen som en betydelig begrænsning af de muligheder, som lægerne i dag har for frit at vælge deres løbebane. Det er således ikke overraskende, at de protesterer over den del af aftalen.

Heller ikke Yngre Læger og Lægeforeningen er ligefrem begejstrede over fireårsreglen. Men da regeringen har præsenteret fireårsreglen som et element, der ikke er til forhandling, har lægepolitikerne taget det til efterretning og vurderet, at den samlede aftale trods fristen udgør en forbedring af videreuddannelsesmulighederne. Lægepolitikerne peger på, at ud over dimensioneringen vil forbedringerne også give bedre kvalitet i uddannelsen. For eksempel karrierevejledning af de unge læger, som står for at skulle vælge speciale, og øget fokus på individuelle uddannelsesplaner. Samt ikke mindst konsekvenser for de uddannelsessteder, der ikke gør det godt nok. Det er dog endnu ikke specificeret, hvori disse kommer til at bestå.

Lægernes repræsentanter arbejder nu videre på en række aspekter af de nye planer. Bl.a. at sikre så passende en dimensionering og så god en rådgivning som muligt - se lederen i dette nummer. Et af ønskerne er at få oprettet flere kombinationsstillinger, hvor man kan studere og forske samtidigt. Et af kritikpunkterne fra de medicinstuderende og andre har været, at planerne ville gå ud over forskningen - en holdning, som Lægeforeningens ikke deler - se reportagen »Forskning på ordentlige vilkår« i dette nummer.

Forløbet er nu det, at Lægeforeningen og delforeningerne koordinerer deres holdninger med henblik på en fælles respons på bekendtgørelserne, som bliver diskuteret på et Hovedbestyrelsesmøde i Lægeforeningen 23. august. Det er dagen før, der er deadline for høringssvar på bekendtgørelserne.

Kildeliste

1. Udkast til bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som læge, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2007; Udkast til bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse, Sundhedsstyrelsen, juli 2007; Udkast til bekendtgørelse om speciallæger, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2007; Udkast til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, Sundhedsstyrelsen, juli 2007. Link: http://borger.dk

2. Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 510 (Alm. Del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. maj 2007, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 29. juni 2007. Link: http://www.folketinget.dk

3. Lægeprognose for udbuddet af læger i perioden 2004-2025, Sundhedsstyrelsen, september 2006. Link: http://www.sst.dk

4. Følgebrev til udkast til bekendtgørelser, Indenrigs - og Sundhedsministeriet. Link: http://borger.dk

Turnustiden forkortes

Fremover vil danske læger kun skulle 12 måneder i turnus imod 18 måneder i dag. Der kommer flere specialer at vælge imellem, og det bliver ikke længere obligatorisk for alle at skulle tilbringe en del af tiden i almen praksis. Tiltaget indgår i regeringens ideer om, hvordan man får gjort speciallægeuddannelsen hurtigere, og fremgår af de udkast til bekendtgørelser, som regeringen netop har sendt i høring [1].

Mange har kritiseret den del af planen - ikke mindst af hensyn til den sammenhæng i sundhedssystemet, som alle efterlyser, og som alt andet lige må formodes at blive hjulpet på vej af en god forståelse mellem sygehuslæger og de alment praktiserende læger. Lægeforeningen har derfor også lagt vægt på, at det er en forudsætning i aftalen, at uddannelseskapaciteten i almen praksis udnyttes fuldt ud.

PLO har slået på, at hvis ikke alle kan komme i turnus i almen praksis, så må der i det mindste blive tale om så mange som muligt. PLO har foreslået mindst 80 pct. - i hvert tilfælde de kommende fem år, hvor organisationen vurderer, at det er muligt at optage det antal. Men i de nye bekendtgørelser, der netop er sendt til høring, står der ikke noget om, hvor mange af fremtidens læger der skal have almen praksis som en del af turnus - eller »klinisk basisuddannelse«, som regeringen nu har fundet på, at det skal hedde.

Til gengæld står der i et følgebrev til de nye bekendtgørelser [2], at andelen skal være »meget betydelig«. En præcisering af, hvad det betyder, vil formentlig være blandt de elementer, som PLO ønsker at få med i Lægeforeningens høringssvar.

Kildeliste

1. Udkast til bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som læge, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2007; Udkast til bekendtgørelse om lægers kliniske basisuddannelse, Sundhedsstyrelsen, juli 2007; Udkast til bekendtgørelse om speciallæger, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juli 2007; Udkast til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger, Sundhedsstyrelsen, juli 2007. Link: http://borger.dk

2. Følgebrev til udkast til bekendtgørelser, Indenrigs - og Sundhedsministeriet. Link: http://borger.dk

Sådan skal du i turnus fremover

Turnus forkortes til 2 x 6 måneder, og nye specialer inddrages. Almen praksis er ikke længere obligatorisk men en meget betydelig andel af de nye turnusforløb vil fortsat indeholde seks måneder i almen praksis.

Du kommer til at vente højest tre måneder på at komme i turnus.

Regionerne skal sikre individuelle uddannelsesplaner, ligesom de skal tilbyde karrierevejledning.

Der kommer et elektronisk tilmeldingssystem, der giver mulighed for at vælge et konkret forløb.

Du kan som hidtil vente to år efter din kandidateksamen med at tilmelde dig turnus.

Du kan som hidtil udsætte turnus i maks. fire år efter kandidateksamen, hvis du får en forskerstilling - typisk en Ph.d.

Den nye etårige turnus træder i kraft for de forløb, der starter i sommeren 2008.

Sådan bliver du speciallæge fremover

Du skal starte dit hoveduddannelsesforløb senest fire år efter, at du er begyndt på turnus. Misser du fristen, kan du ikke længere blive uddannet speciallæge via et hoveduddannelsesforløb .

Du får automatisk kompensation for tidsfristen, hvis du er på barsel, i forsvaret eller gennemfører en ph.d. i tiden mellem turnus og hoveduddannelsen. Derudover kan der gives dispensation »i helt særlige tilfælde«.

Du skal ikke længere samle point for at kvalificere dig til et hoveduddannelsesforløb. Udvælgelsen sker på basis af, om du passer til specialets »faglige profil«. Definitionen af disse profiler er ikke færdig.

Du får en individuel uddannelsesplan.

Du skal fortsat have en introstilling i det speciale, du vælger.

Du får bedre karrierevejledning, ligesom uddannelsesstillingerne udbydes oftere, så man undgår unødig ventetid.

Der bliver flere uddannelsesstillinger, og regionerne forpligter sig til at oprette de uddannelsesstillinger, som den årlige dimensioneringsplan tilsiger.

Der skal holdes bedre øje med kvaliteten på uddannelsesstederne, og brister den, får det »konsekvenser«. Det er dog ikke præciseret, hvori disse består.

Hvad er det med England og speciallægeuddannelsen?

Folketingets Sundhedsudvalg spurgte i juni indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om, hvad han vil gøre for »at undgå, at de mange problemer, der plager den lignende engelske reform af den lægelige videreuddannelse, ikke også rammer den danske.«

I sit svar undgik ministeren helt at gå ind på engelske forhold men konstaterede blot, at der i Danmark er opbakning til omlægningen af speciallægeuddannelsen fra de centrale aktører på området.

Hvorfor overhovedet snakke om England i forbindelse med speciallægeuddannelsen?

England har netop omlagt speciallægeuddannelsen. På et enkelt område, nemlig ansættelsesproceduren, med så katastrofale konsekvenser, at det har ført til lægeformandens afgang. Det har naturligvis vakt opmærksomhed.

Ligner den engelske model den kommende danske?

Hvis man taler om et vist tvangselement, så ja - i England har man fået færre valgmuligheder. Men det er ikke det, der har udløst de store protester. Det har ansættelsessystemet.

Ligner den engelske ansættelsesprocedure den danske?

Det foregår elektronisk og centralt i England, og det er den tekniske udformning, der har voldt problemer:

  • det foregår centralt en gang om året

  • det er elektronisk

  • det blev taget i brug uden et forudgående pilotprojekt

  • det viste sig at være ugennemarbejdet og fuld af fejl

  • det levede ikke op til intentionen om at skabe den bedste match

  • det var uretfærdigt. I mange tilfælde blev de åbenlyst bedst kvalificerede tilsidesat og mindre kvalificerede fik stillingen

  • det var ugennemarbejdet, sådan at f.eks. »creative writing« blev vægtet for højt og videnskabelige aktiviteter for lavt

  • det var ikke konsistent i udvælgelsen

Systemet blev droppet i sin daværende form i marts.

U d over de tekniske problemer, tilskrives fiaskoen, at langt flere læger end forventet søgte en uddannelsesstilling under det nye system. Så gik der koks i det. Stillinger står ubesatte og masser af læger har ikke fået nogen uddannelsesstilling.

I tal søgte cirka 29.000 læger i år 15.600 uddannelsesstillinger. Med forventet start den 1. august. Mange ansættelser vil dog først være på plads til oktober. 1.000 stillinger var i slutningen af juli ikke besat. Omkring 12.000 kvalificerede læger får ikke en uddannelsesstilling. De må se sig om efter job i udlandet, forlade faget eller forblive i stillinger, såkaldte staff-grade jobs, der ikke bringer dem videre i karrieren.

Kilder: British Medical Association og The Guardian.

Se evt. også: »Den engelske reform«, Ugeskrift for Læger nr. 17, 2007.

Læs mere på WWW

Lægeforeningen

FADL

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Sundhedsstyrelsen