Sigøjneres sundhed

Der er omkring ti millioner sigøjnere, eller romaer, i Europa, som dermed er kontinentets største etniske minoritet. Særligt de østeuropæiske romaer lever under elendige sociale forhold, og meget tyder på, at de har store helbredsproblemer. Regeringerne i de lande, der huser flest romaer, tier problemerne ihjel, og sigøjnerne selv frygter at blive stigmatiseret gennem separate sigøjnerstatistikker.

For lidt viden

Sundhedsstatistik opgøres normalt i forhold til geografiske inddelinger og ikke i forhold til etnicitet. Derfor indfanger statistikken vanskeligt de ofte nomadiske romaer. Forskellige interna-tionale organisationers forsøg på deciderede romastatistikker lider under, at det heller ikke er veldefineret, hvad en roma er.

Da Slovakiet blev selvstændigt i 1993, erklærede 80.000 mennesker således, at de opfattede sig selv som romaer. Myndighederne anslog tallet til en kvart million, mens romainteresseorganisationer hævdede, at der var op mod 400.000.

Ligeledes i Danmark, hvor der normalt anslås at være mellem 1.000 og 2.000, er der romaer, der siger, at tallet snarere er 10.000.

Lektor, ph.d. Helen Krag er afdelingsleder ved Center for Minoritetsstu-dier ved Københavns Universitet. Hun siger om den manglende interesse for romaerne i de lande, hvor de bor:

»Romaerne er rykket op som nummer et på listen over fjendebilleder i de øst- og centraleuropæiske lande. Den plads, jøderne tidligere havde. Der er en udbredt modvilje mod dem på alle niveauer i samfundet. Derfor er det stort set kun internationale organisationer, der interesserer sig for deres forhold.«

Tredjeverdensfolk i Europa

Selvom ingen kender de nøjagtige tal, peger alle undersøgelser i samme retning: De europæiske sigøjneres helbred er langt dårligere end både det europæiske gennemsnit og også dårligere end lokalbefolkningens i de områder, hvor de bor.

I en større rapport har FN's udviklingsorganisation, UNDP, samlet data fra forskellige undersøgelser fra Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Rumænien - fem østeuropæiske lande, som tilsammen huser knap halvdelen af Europas romaer.

UNDP måler udviklingsniveau i det såkaldte human development index (HDI). Det er et anerkendt mål for social udvikling sammensat af indikatorerne forventet levealder, uddannelsesniveau og økonomi. UNDP bruger tallet i sine årlige Human Development Reports, hvor verdens lande rangordnes efter fattigdom og udvikling. Danmark ligger med et HDI på 0,941 blandt de allerøverste.

Romaernes HDI er usikkert på grund af manglen på data. Men UNDP anslår forsøgsvis HDI blandt Rumæniens romaer til at være 0,570; væsentligt under Rumæniens officielle HDI på 0,775 og en anelse lavere end HDI for ørkenlandet Botswana i det sydlige Afrika.

UNDP understreger, at der mangler viden om romaerne generelt og om deres helbredstilstand i særdeleshed. Men de tilgængelige tal giver glimtvist billedet af en befolkning med fattigdomsrelaterede lidelser, der minder om ulandes.

Romaerne har udpræget højere fødselsrater end befolkningsgennemsnittet. Fattigdom og uvidenhed giver de mange børn en dårlig start på livet. De får grundlagt et dårligt helbred med ringe ernæring og tilbagevendende perioder med sult i barneårene. Vitaminmangel, fejlernæring og anæmi er udbredt.

I alle lande lever romaerne kortere end den omgivende befolkning. Værst ser det ud i Slovakiet, hvor den forventede levealder blandt romaer er 15 år lavere end andre slovakkers. Bulgariens romaer lever relativt længst - 5-6 år kortere end befolkningsgennemsnittet - men her er tallene for børnedødelighed til gengæld rekordstort: seks gange så høj som landsgennemsnittet.

Romaernes nomadiske liv i dårlige, overfyldte boliger, uopvarmede om vinteren og uden adgang til drikkevand eller sanitet, fører ikke overraskende til høj prævalens af lungesygdomme, tuberkulose og mave-tarm-sygdomme.

De dovne nomader

Romaernes elendige forhold fejes let ind under gulvtæppet med henvisning til, at problemerne er selvforskyldte, fordi sigøjnere ikke gider arbejde, have en fast bopæl eller på anden måde deltage i samfundslivet.

Helen Krag advarer mod disse konklusioner: »Dovenskab er en fordom, som bliver hæftet på næsten alle minoriteter, så det skal man ikke lægge noget i. Og hvad angår nomadelivet, så kan man godt finde romaer, som bevidst fastholder det som livsstil, men generelt er det ikke sådan, de ønsker at leve. De er nomader, fordi de er udstødte og ikke hører til nogen steder.«

I disse år, hvor flere central- og østeuropæiske lande optages i EU, spores en opblødning over for sigøjnerne. Otte lande i regionen har erklæret 2005-2015 »årti for romaernes integration«. Men uden ordentlig basisinformation bliver det vanskeligt at spore eventuelle forbedringer i romaernes forhold.

Avoiding the Dependency Trap: The Roma Human Development Report

www.romanothan.ro/engleza/reports/docs/

Danske sigøjnere har Ondt i livet

Ud af Danmarks måske 2.000 sigøjnere huser Helsingør en betydelig andel på 700. En del kom i 1970'erne som gæstearbejdere på værftet, siden fulgte andre som flygtninge fra krigen i Jugoslavien. Romaerne i Helsingør er alle fastboende, typisk i socialt boligbyggeri. De er dårligt integrerede og arbejdsløsheden stor.

Socialrådgiver Kirstine Bisgaard har fast kontakt med 110 romaer i Helsingørs såkaldte Projekt Fællesind-sats. Hun siger om romaernes dårlige helbred i Europa:

»Jeg kan genkende mønsteret fra Helsingør. Dårligt helbred er et af de helt store problemer for at få sigøjnerne i arbejde. De spiser usundt og lider for eksempel af D-vitamin-mangel, gigt, fedme og diskusprolapser«.

Romaerne har ifølge Kirstine Bisgaard også en anden opfattelse af sygdom. Romaerne er flittige gæster hos kommunens læger. Lægerne rapporterer, at romapatienternes objektive symptomer ofte passer dårligt med det, de selv klager over. Men Kirstine Bisgaard mener ikke, at der er tale om pjæk, når romaerne i stort omfang indhenter lægeerklæringer. Hun siger:

»Jeg tror virkelig, de føler sig syge. Men det skyldes, at mange af dem har ondt i livet. Det er en blanding af mange faktorer: Nogle har oplevet krigen i Jugoslavien, mange unge piger lever i en slags tvangsægteskaber, og så er der hele følelsen af at være uønsket. Det fører til mange somatiske klager.«