Sikker kirurgi koster kun et par minutter

Kl. ca. 7.50 en hverdagsmorgen vil overlæge og ortopædkirurg Thue Ørsnes normalt være klar til at hilse på sin første patient på operationsgangen på Hvidovre Hospital.

Selvom det er tidligt på dagen, vil han efter gammel tradition starte med at sige »godnat« til patienten. Næste gang de to mødes, er på operationsstuen, og udtrykket stammer fra den tid, hvor alle patienter kom i fuld narkose og derfor var fuldt bedøvede, når kirurgen trådte ind på operationsstuen. I dag bliver de fleste ortopædkirurgiske patienter kun lokalbedøvet, men udtrykket »godnat« er stadig intakt i den kirurgiske ordbog.

Vi befinder os i den såkaldte tjek ind-fase, hvor kirurgen skal foretage sin kirurgiske revurdering og sikre sig, at patientens almentilstand er så god, at han kan tåle en operation. Og her skal han tjekke i patientens journal, om der er særlige forholdsregler, der skal tages hensyn til i forbindelse med narkosen. Patienten kan også være i blodfortyndende behandling, og så bliver der måske brug for ekstra blodtilførsel. Skal patienten f.eks. opereres i højre hofte, sætter kirurgen et kryds med spritpen på højre hofte. Samtidig sætter han sine initialer samme sted.

Samtlige procedurer er et led i operationsgangens fælles patientsikkerhedsprojekt, kaldet Sikker Kirurgi.

Næste trin, før dørene låses til den sterile operationsstue, er at sikre sig overblik over operationsudstyret.

Thue Ørsnes konfererer kort med operationssygeplejerske Inge Trampedach om de remedier, der skal bruges til den planlagte operation, som f.eks. kan være en hofterevision. Her er patientens kunstige hofte gået løs, og der skal bruges solidt værktøj for at få den vristet løs af den cement, den optrindelig blev sat fast med. Det er her, det gælder om at være forudseende og overveje, hvilke situationer der kan opstå undervejs. »Vi er et fag med utrolig mange specialinstrumenter, så det gælder om at få de helt rigtige med, så vi ikke skal sende bud efter ekstra udstyr midt i det hele«, forklarer Thue Ørsnes.

Sikker Kirurgi er udsprunget af et WHO-initiativ, »Safe Surgery Saves Lives«, som verdenssundhedsorganisationen lancerede i 2008 som led i bestræbelserne for at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Hovedstadens Sygehusfællesskab, HS, indførte tilbage i 2006 (efter krav fra Sundhedsstyrelsen) et femtrinsprogram for operationsteam kaldet »De fem trin«. Formålet var at forebygge forvekslingsindgreb. Altså at kirurgen fjerner det forkerte ben eller opererer den forkerte patient. »De fem trin« indgår stadig i Sikker Kirurgi, men skal ud over forvekslinger også forebygge komplikationer både før og under operation samt i forbindelse med anæstesien.

Den centrale operationsgang på Hvidovre Hospital har siden marts 2009 haft sin egen udgave af Sikker Kirurgi med sammenlagt 12 tjekpunkter.

Tjeklisten

Det vitale omdrejningspunkt for Sikker Kirurgi er den tjekliste, som bruges til at holde styr på alle procedurer vedrørende hver eneste én af operationsgangens mange patienter. Tjeklisten føres - elektronisk - minutiøst ajour på operationsstuen fra start til mål. Tjeklisten består af tre faser: før anæstesi, før det kirurgiske indgreb og før patienten forlader operationsstuen.

»Først har vi et tjek ind inden bedøvelsen, hvor både anæstesisygeplejerske og én fra operationsholdet beder patienten oplyse navn og personnummer Informationerne sammenholdes med det identifikationsarmbånd, patienten har om håndleddet,« fortæller Susanne Skovsø. Timeout er, når kirurgen og det øvrige operationsteam præsenterer sig for hinanden og fortæller, hvad deres uddannelse og funktion er. »Det er afgørende for sikkerheden, at alle kender alle, og at alle ved, hvem der laver hvad. For dig som operatør er det også afgørende, at du ved, hvem der er erfaren og som i givet fald kan assistere dig«, siger Thue Ørsnes.

Ved timeout, sikrer man sig nok engang, at der er tale om den rigtige patient til det rigtige indgreb. Patienten bliver ofte medinddraget og bedt om at oplyse navn og personnummer.

Før patienten forlader operationsstuen, foretages et tjek ud: »Her fortæller den kirurg, der har opereret, hvad man havde planlagt, hvorledes operationen er forløbet, og hvilke forholdsregler opvågningsafdelingen og senere sengeafdelingen evt. skal tage,« fortæller Thue Ørsnes.

Susanne Skovsø, der ud over jobbet som operationssygeplejerske har kvalitetssikring og udvikling som område, fortæller, at Hvidovres koncept er under stadig udvikling. »Mange af tjekpunkterne er ting, vi gjorde i forvejen. Nu er de bare sat i system, så vi er sikre på, at vi husker dem hver gang. Vi håber også, at tjeklisten kan skabe bedre kontinuitet i den postoperative behandling, fordi vi har alle informationer på tryk. De trykte informationer understøtter de mundtlige overleveringer fra én afdeling til en anden og forebygger, at der sker misforståelser undervejs«.

To minutter

Det tager højst et par minutter at gennemgå tjekpunkterne inde på operationsstuen.

Alligevel var der i starten en vis modvilje mod at indføre tjeklisterne.

»Det kan være svært at ændre de daglige rutiner, og en del af personalet var bange for, at det ville være for tidskrævende. I dag kan de fleste se fordelene. Mange engagerer sig i Sikker Kirurgi og kommer med forslag til, hvordan det kan videreudvikles.

Samtidig får vi mere fokus på hele operationsholdets roller og en bedre kommunikation mellem vore forskellige faggrupper,« fortæller Susanne Skovsø og fortsætter: »Hvidovre Hospitals satsning på Sikker Kirurgi har allerede båret frugt. Da vi startede, var det kun to ud af fem patienter, der gennemgik alle tjeklistens 12 punkter. I dag er det fire ud af fem patienter.«