Sikkerhedsnet til nybagte mødre

Blodtrykket, der pludselig steg, og analyserne af urin og blod, der viste, at organerne var belastede, afgjorde sagen for den vagthavende læge: Malene Aarhus havde svangerskabsforgiftning, da hun fødte sin lille søn.

Det forhøjede blodtryk blev opdaget, da vandet var gået, og Malene Aarhus ankom til fødegangen på sygehuset i Esbjerg i de tidlige morgentimer den 8. december. En læge blev tilkaldt og ordinerede medicin, der skulle dæmpe blodtrykket under fødslen, og der blev taget en blodprøve.

»Jeg reagerede ikke rigtigt på det i situationen. Jeg var mere fokuseret på fødslen«, husker Malene Aarhus. Mens hun lagde alle sine kræfter i at føde, dumpede et rør med hendes blodprøve ned på transportbåndet i Klinisk Biokemisk Laboratorium. Ti minutter i seks fødte hun en fin lille dreng. Da hun bagefter lå på sengeafdelingen med den nyfødte, afleverede hun også en urinprøve. Senere på dagen fik hun prøveresultaterne.

På laboratoriet havde de fundet protein i urinen, et tegn på nyrebelastning, og i blodet fandt de også tegn på, at både lever og nyrer var belastet. Sammenlagt med det forhøjede blodtryk betød det svangerskabsforgiftning (præeklampsi).

»Jeg blev overrasket«, husker Malene Aarhus.

»Jeg havde været hos jordemoderen ugen før, og mit blodtryk lå på grænsen, så jeg fik besked på selv at måle det og opsøge lægen, hvis det steg til over 90. Og det gjorde det ikke«, fortæller hun.

Men under fødslen var blodtrykket altså »stukket af«, og Malene Aarhus blev del af en statistik, der tæller ca. 80 kvinder om året, som får diagnosen præeklampsi her på Esbjerg og Grindsted Sygehus og 2.500 kvinder i hele Danmark.

Nu er der gået knap tre måneder og Malene Aarhus er tilbage på sygehuset, men nu i en særlig klinik på kardiologisk afdeling: »Hjertemor«, det eneste sted i landet, hvor kvinder som hende får et særligt tilbud om opfølgning. For med svangerskabsforgiftning følger en markant forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Kvinder, som har haft svangerskabsforgiftning, har mellem to og fire gange så stor risiko for at få hjerte-kar-sygdomme som andre kvinder – uafhængigt af andre risikofaktorer. Og hvis de får hjertesvigt, sker det typisk 10-20 år tidligere end andre kvinder.

De var nødt til at handle

To læger fik idéen til »Hjertemor«. Den ene er overlæge og kardiolog på Hjertemedicinsk Afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Christina Oxlund, og den anden er overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Odense Universitetshospital, Anne Cathrine Godtfredsen.

Idéen til klinikken opstod, da de to faldt i snak om et problem, de begge havde fået øje på: at kvinder med svangerskabsforgiftning ikke altid får styr på deres blodtryk i årene efter fødslen og dermed er i fare for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

Anne Cathrine Godtfredsen kender til kvinderne fra fødegangen. »Det er mig, der skal sende dem ud ad døren med beskeden om, at de er i øget risiko for hjerte-kar-sygdom resten af deres liv, vel vidende at de måske ikke får taget hånd om det«.

Og Christina Oxlund møder i hjertesvigtklinikken netop kvinder, som har gået ubehandlet med forhøjet blodtryk i flere år.

»Vi har gennem årene set flere kvinder i 40'erne, der er kommet ind med blodpropper i hjertet eller hjertesvigt, og den eneste risikofaktor var tidligere svangskabsforgiftning. Så formentlig har de haft underliggende forhøjet blodtryk, som ikke er opdaget, fordi blodtrykket var normaliseret lige efter fødslen, og de har så ikke fulgt op på det«.

»Vi sad med en viden, som vi simpelthen måtte handle på«, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Flere lande har inden for de seneste år oprettet særlige tilbud til kvinder, som har haft svangerskabsforgiftning, for sammenhængen med hjerte-kar-sygdomme er velkendt. Bl.a. i Australien, Holland og USA findes tilbud til kvinderne.

»Jeg har været til flere internationale konferencer og kongresser, hvor det her er et virkelig hot topic, og budskabet er, at de skal følges, de her kvinder«, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

Men i Danmark er problemet kun dækket ind via de nationale guidelines. Her tilråder man kontrol hos egen læge en gang om året. Men erfaringen viser, at mange kvinder ikke får aftalt en konsultation hos egen læge.

»Det er op til kvinderne selv at opsøge lægen, men at være nybagt mor og ny familie fylder så meget, at mange ikke får gjort noget ved det. Derfor risikerer de at gå rundt med et ubehandlet forhøjet blodtryk igennem flere år. Og vi ser, at nogle af dem, som allerede under første svangerskab havde forhøjet blodtryk, stadigvæk har det og er ubehandlede, når de et par år senere kommer og er gravide igen«, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

Kardiologen og obstetrikeren kiggede i internationale guidelines, lod sig inspirere af andre, og så gik de i gang. De etablerede en klinik, hvor alle fødende fra Esbjerg og Grindsted Sygehus, som har haft svangerskabsforgiftning, kan komme inden for et par måneder efter fødslen til en grundig risikovurdering og hjælp til livsstilsændringer, som kan nedbringe risikoen for hjerte-kar-sygdom.

»Vi kan jo ikke tage fra kvinderne, at de har haft deres svangerskabsforgiftning, og at det i sig selv udgør en risikofaktor. Men hvis de har yderligere risikofaktorer, som hypertension, forhøjet kolesterol, for højt BMI eller nyresygdom f.eks., så er der måske noget af det, vi kan hjælpe med at gøre noget ved«, forklarer Christina Oxlund.

Klinikken har samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling, som leverer analyser af blod og urin, nyremedicinere, fordi en del af kvinderne har nyreproblemer, og Syddansk Overvægtsinitiativ, som hjælper med livsstilsændringer, der kan forebygge sygdom.

Alt er godt – næsten da

I dag har Malene Aarhus taget sin mor og lille søn med. De venter udenfor, mens hun er hos »Hjertemor«, og Christina Oxlund fortæller, hvad der skal ske:

»Vi laver en total kortlægning af din risikoprofil, hvor vi finder ud af, om du er i øget risiko, og om vi kan hjælpe dig med at forebygge hjertesygdom«.

Kortlægningen omfatter resultaterne af blodprøver, som Malene Aarhus har fået taget hos egen læge, 11 analyser i alt, blodtryksmålinger, som hun selv har taget tre gange dagligt i de sidste par dage, og et ekg. Desuden en dialog om livsstil og om eventuel familiær disposition. Dertil en samtale med obstetrikeren om fødslen. Det varer omkring tre kvarter.

Christina Oxlund slår op i prøveresultaterne med tal på bl.a. blodsukker, stofskifte og belastning af nyrer og hjerte op på skærmen.

»Det ser fint ud. Du er ikke i nærheden af sukkersyge, og du har et normalt kolesteroltal og fuldstændig normal nyrefunktion. Da du fødte, havde du 721 milligram protein i urinen pr. gram, så nyrerne var helt utætte. Men nu ligger tallet på 9. Dit stofskifte er lidt påvirket, og du har en lidt forhøjet pro-BNP i blodet, der kunne pege på belastning af hjertet. Men det er faktisk det eneste. Og tallene er ikke voldsomt forhøjet«.

Hjertelægen beder om Malene Aarhus’ blodtryksmålinger og kigger på dem. Så udbryder hun:

»Hold da op!«

Malene Aarhus svarer: »Ja, altså jeg syntes også, det var vildt i morges. Der er ikke et blodtryk over 100«.

»Det er et pænt blodtryk. Og din puls er også helt perfekt. Så selvfølgelig er du ikke en, man skal sætte i behandling«.

»Så er der jo sådan noget som rygning. Ryger du eller har røget?«

»Nej«.

»Og aktivitet, generelt fysisk aktivitet, motion?«

»Jeg er lige så stille begyndt at gå til fodbold igen«.

»Fodbold? Sejt. Og du har ikke oplevet nogen symptomer, åndenød f.eks.? Og du er tilbage til din før fødselsvægt også?«

»Ja, jeg synes egentlig, at det gik hurtigt«.

»Det er selvfølgelig også et generelt godt tegn. Så vi kan fjerne alt, hvad der hedder livsstilsfaktorer. Der er ingen sukkersyge, ingen højt kolesterol, ingen overvægt. Det er supergodt. Og blodtrykket er velreguleret. Alt er godt. Så lad os skanne dig«.

Forsker i svangerskabsforgiftningens gåder

»Hjertemor« hviler på to ben. Det ene handler om forebyggelse, det andet om forskning. Lægerne vil gerne løse nogle af de videnskabelige gåder om sammenhængen mellem svangerskabsforgiftning og hjerte-kar-sygdomme og bane vejen for bedre diagnostik og behandling.

»Det er jo ikke svangerskabsforgiftning i sig selv, der giver hjerte-kar-sygdomme, men der sker noget med kroppen under svangerskabsforgiftning, som hænger sammen med tidlig udvikling af hjerte-kar-sygdomme, og det vil vi gerne undersøge nærmere«, siger Christina Oxlund.

»Vi ved, at kvinder i 40-50-årsalderen, som har haft svangerskabsforgiftning, har meget mere kranspulsåreforkalkning end jævnaldrende kvinder, der ikke har haft det. Men hvornår forkalkningen opstår, ved vi ikke. Derfor vil jeg med CT af kvinder, der lige har født, finde ud af, om de har tegn på forkalkning allerede lige efter fødslen«.

Anne Cathrine Godtfredsen vil undersøge kontaktaktivering, som bl.a. er en del af koagulationssystemet. Kontaktaktivering udløser en proteinkaskade, der kan gå i tre retninger og føre til hhv. inflammation, dannelse af en blodprop og opløsning af en blodprop.

Som led i sit ph.d.-projekt fandt Anne Cathrine Godtfredsen ud af, at kontaktaktiveringen og dermed alle tre retninger var markant ændret hos gravide, der havde svangerskabsforgiftning.

»Vi ved ikke, om de ændringer er medvirkende til, at man får svangerskabsforgiftning, eller om sygdommen er årsag til dem, men jeg mistænker, at de er vedvarende og spiller ind på, hvorfor kvinderne får det forhøjede blodtryk«.

Hun har netop fået tilladelse til et studie, hvor hun følger gravide helt fra starten af graviditeten og til efter, at barnet, er født for igennem blodprøver at registrere ændringer i kontaktaktiveringen.

»Jeg vil se, om de ændringer, jeg fandt hos kvinder med svangerskabsforgiftning, også gør sig gældende tidligere i graviditeten. Og så er det jo superinteressant at se, om kontaktaktiviteten ændrer sig, når de har født«.

Anne Cathrine Godtfredsens ph.d.-projekt blev til i samarbejde med Enheden for Tromboseforskning i Klinisk Biokemisk Afdeling på sygehuset. At måle kontaktaktivering i blodprøver er nemlig ikke almindelig rutine, men enheden har udviklet avancerede metoder og analyser til at undersøge netop denne proces.

Det nye studie kommer også til at foregå i tæt samarbejde med kollegerne fra laboratoriet.

»Vi er dybt afhængige af deres kompetencer og hjælp«, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Tilbage til Malene Aarhus og hendes hjerte, som Christina Oxlund er ved at undersøge med ultralydskanning, mens hun spørger, om der er hjertesygdom i familien.

»Nej, men min mor har forhøjet blodtryk«, svarer Malene Aarhus.

»Men ikke blodpropper i hjertet?«

»Nej, ikke mine forældre – men min mormor fik det i en tidlig alder, 60 år faktisk«.

Anne Cathrine Godtfredsen spørger til fødslen, og Malene Aarhus giver udtryk for sin undren over, at hun fik svangerskabsforgiftning så pludseligt.

»De fleste får det sidst i graviditeten, men nogle gange kommer det altså bare som et lyn fra en klar himmel. Og din krop gjorde, som den skulle, da den sørgede for, at du gik i fødsel«, svarer obstetrikeren.

»Hvad så næste gang jeg bliver gravid? Det er nok min største bekymring«.

»Du skal formentlig i behandling med lidt acetylsalicylsyre i begyndelsen af graviditeten, så husk at gøre opmærksom på, at du har haft svangerskabsforgiftning«.

Til sidst summerer hjertelægen op:

»Alt ser godt ud. Dit stofskifte er lidt påvirket, men det kræver ikke behandling. Få det kontrolleret hos din egen læge inden for et par måneder. Og så vil vi tilbyde dig, at du kommer her igen om fem år, hvor vi igen vil lave en fuld screening og se, om noget har ændret sig, så vi kan starte forebyggelse«.

Malene Aarhus kan smutte ud til sin mor og babyen igen.

Tæt på hjertesvigt

Omkring 40 kvinder har været omkring klinikken siden starten.

Erfaringerne er endnu ikke gjort op i tal, men selv om nogle som Malene Aarhus ikke har brug for opfølgning før om fem år, er de to læger overraskede over omfanget af helbredsproblemer relateret til svangerskabsforgiftning, som de har set i »Hjertemor«.

En af de 40 havde hjertesvigt, en anden, og det var faktisk i dag, lå på grænsen til hjertesvigt, fortæller Christina Oxlund.

»Jeg kan ikke vente med at se hende i klinikken til om fem år. Hun skal tabe sig, og hun skal spise sundere. Der var protein i urinen. Så jeg har en mistanke om, at hun har det, der hedder maskeret hypertension. Altså hun har lavt blodtryk inde hos mig og højt derhjemme, for ellers så giver det ikke mening, at hun har protein i urinen. Så jeg er nok nødt til at behandle hende for forhøjet blodtryk, afhængig af de prøver, jeg nu sætter i gang«.

»Forholdsvis mange har problemer med blodtrykket. Vi har haft flere igennem, som var trappet ud af den blodtrykssænkende medicin, de fik i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel, men hvor blodtrykket nu faktisk efter et par måneder igen er for højt«, fortæller Anne Cathrine Godtfredsen.

»Vi har også fundet proteiner i urinen – vedvarende proteinuri, som er tegn på nyreskade eller nyresygdom. Og vi har mødt nogle med en massiv, familiær disposition, som de faktisk ikke havde fået adresseret tidligere. Også en med familiær hyperkolesterolæmi, altså tårnhøjt kolesterol«.

De to læger drømmer om at udbrede tilbuddet til flere kvinder, for andre komplikationer under graviditeten, som f.eks. graviditetsbetinget diabetes og for tidlig fødsel, kan også føre til risiko for hjerte-kar-sygdomme.

»Hvis man har haft en kompliceret graviditet, ser vi det lidt som et kig ind i fremtiden. Det er jo en kæmpe stresstest på hjertet at være gravid«, siger Anne Cathrine Godtfredsen.

Og så håber de, at andre vil etablere lignende klinikker.

Efter medieomtale af »Hjertemor« er de blevet kontaktet af kvinder i alle aldre og fra hele landet, som har haft svangerskabsforgiftning. Men de kan ikke tage imod dem.

De to læger fortæller også, at kolleger på flere andre sygehuse har spurgt interesseret til klinikken, så det tyder på, at der både er et behov og en interesse for at etablere noget tilsvarende flere steder i landet.

»Jeg håber på, at hele Danmark kommer med«, siger Christina Oxlund.