Skip to main content

Sindslidendes medicinering skal ændres

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

15. jan. 2007
6 min.

Det skal være slut med, at praktiserende læger bare må skrive recepter ud til psykotiske patienter igen og igen uden mulighed for at ændre på det. Fremover skal sygehuset i udskrivningspapirerne til den praktiserende læge ikke bare meddele, hvilken medicin den psykotiske patient skal have. Der skal også stå, hvornår patienten skal tilbage til sygehuset og have medicineringen revurderet og eventuelt starte en nedtrapning.

Det vil fremgå af en vejledning om udskrivning af psykotiske patienter, som Sundhedsstyrelsen udsender inden for den næste måned.

Udskrivningsvejledningen er et af flere initiativer, som Sundhedsstyrelsen tager, efter at en undersøgelse i december viste, at alt for mange psykotiske patienter bliver medicineret for meget eller forkert. For eksempel bliver næsten halvdelen behandlet med flere slags antipsykotika samtidig. Det er stik mod anbefalingerne, der siger en slags ad gangen (se boks).

Ny vejledning

Psykiatere og læger kan også se frem til en ny generel vejledning om medicinering af psykotiske patienter. Den vil ligge klar senere på året og indskærpe anbefalingerne om medicineringen.

Kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons, siger:

»Konsekvensen skulle meget gerne være, at mange af de psykotiske patienter får ændret deres medicinering. Vi er godt klar over, at det kommer til at tage tid. Og at en vejledning ikke er nok. Det forudsætter også et godt samarbejde med de nye regioner, som er i fuld gang med at lave retningslinjer om den regionale psykiatri. Endelig satser vi på som myndighed at få mulighed for at kontrollere og følge op på anbefalingerne ved at få adgang til den personlige elektroniske medicinprofil«.

Ansvaret

Ansvaret for medicineringen af de svært psykotiske ligger hos psykiaterne.

»Det er psykiateren, der udskriver medicinen. Vi ved, at det som regel sker i den bedste mening og på en velinformeret baggrund. Men vi ved også, at denne undersøgelse har været en øjenåbner for mange psykiatere. Problemet er også nedtrapningen, som der ofte ikke bliver taget stilling til. Derfor forbliver patienten i behandlingen. Ansvaret for nedtrapningen ligger hos den, der ordinerer medicinen, altså psykiateren. Vi kan ikke forvente, at de praktiserende læger tager initiativ til det,« siger Anne Mette Dons.

Hus forbi

Den vejledning, som i dag gælder på området, er henvendt til praktiserende læger. Men de melder hus forbi, når det gælder ansvaret for at behandle svært psykotiske patienter:

»Vi ser da disse patienter, men mest hvis de har ondt i halsen og lignende. Den medicin, de får for deres psykiske lidelse, er ordineret af sygehusets læger. Og den fortsætter vi i form af at skrive recepter ud. Der er ikke mange praktiserende læger, der jonglerer med psykiaterens ordination. Hvis vi bliver klandret for noget i den forbindelse, så føler jeg, vi må melde hus forbi,« siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Michael Dupont.

Anne Mette Dons oplyser, at den nye vejledning, der kommer i løbet af i år, har både psykiatere og praktiserende læger som målgruppe. Og den vil indeholde retningslinjer for, hvordan ansvaret skal fordeles mellem psykiatere og praktiserende læger.

Det modtager praktiserende læge Mette Bitsch-Christensen positivt:

»Det er vigtigt, at ansvarsfordelingen for både den praktiserende læge og den ansvarlige psykiater er aftalt. Det ville være rart, hvis der var en fast procedure herfor. Det er psykiaterne, der har den faglige kompetence og beslutter, hvilken antipsykotisk medicin der skal gives. Herefter skal det aftales, hvem der ordinerer denne medicin. Er det aftalt, at medicinen udskrives af psykiateren, er det betydeligt lettere for os at sige nej, hvis vi bliver udsat for pres fra en patient.«

Flere forklaringer

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, Poul Videbech, peger på flere årsager til, at patienter får forkert medicin eller ikke kommer i nedtrapning. De faglige anbefalinger er han enig i.

»Jeg er principielt enig med rapporten i, at man kun skal behandle patienter med et antipsykotisk stof ad gangen. Men i virkeligheden er det nogle gange anderledes. Nogle gange er der ikke andre muligheder. Der kan være patienter, der responderer dårligt på et stof. Er de samtidig farlige, vil man ofte desuden give dem et depotstof en gang om måneden, sådan så hvis patienten ikke tager sin daglige dosis antipsykotikum som tabletter, vil depotstoffet stadig have sin virkning, så farlige situationer undgås,« siger han.

Poul Videbech hilser dog rapporten velkommen:

»Det er godt med denne rapport. Tallene viser, at vi skal overveje det nøje, før vi indleder en behandling.«

Opfølgningen halter

Men han erkender også, at der kan være ikkefaglige grunde til, at så mange patienter medicineres i strid med anbefalingerne.

»For det første betyder den korte indlæggelsestid, at de svært psykotiske kommer i massiv medicinering. Og det er de fortsat, når de bliver udskrevet, fordi der ikke er tid til at færdigbehandle i den korte periode,« siger han.

Efter udskrivningen skal patienten så på et tidspunkt trappes ned. Men her halter det.

Egentlig er det allerede i dag psykiaterens opgave at følge op og sikre, at patienterne ikke bare bliver ved og ved med at tage den medicin, der blev ordineret på sygehuset. Men det halter.

»Det er vores ansvar at lægge en plan for patienten. Men det sker ikke altid. Det er et spørgsmål om ressourcer. Det er et stort arbejde at trappe en patient ned og heller ikke ufarligt, så det kan gå galt. En tidspresset psykiater kan føle sig fristet til ikke at gøre det,« siger Poul Videbech.

Også distriktspsykiatrien oplever ressourceproblemerne, påpeger han.

»Her kunne en eventuel medicinomlægning foregå. Men her sidder en psykiater med måske over 100 patienter, hvoraf mange måske kunne nedtrappes. Men ressourcerne mang-ler, og derfor vil nogle distriktspsykiatrier være tilbageholdende med det.«

Akutte situationer

I andre tilfælde er der pludselig ikke nogen, der har overblikket over, hvilken medicin en patient får. Op-står der en akut situation, hvor en patient, der ikke er indlagt på sygehuset, bliver dårlig og er farlig for sig selv og sine omgivelser, kan en tilkaldt vagtlæge eller en praktiserende læge, ordinere noget beroligende, eventuelt også noget antipsykotisk medicin.

»Dette kan være et af de tilfælde, hvor ingen længere har overblik over medicineringen. Derfor risikerer patienten at fortsætte med den akutte medicin,« siger Videbech.

Medicingivning i akutte situationer bliver også berørt i den nye vejledning, oplyser kontorchef i Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons. Her vil det blive indskærpet, at akut medicin kun skal ordineres for en afgrænset periode.

Hun oplyser, at de nye regioner har givet tilsagn om, at de vil være med til at implementere de nye retningslinjer, der kommer i løbet af i år ve d at give undervisning i dem på sygehusenes psykiatriske afdelinger.

»Der er mange positive ting i gang, der breder sig som ringe i vandet,« siger hun.

Undersøgelsen

Sundhedsstyrelsen udsendte i december en rapport på baggrund af en undersøgelse af psykotiske patienters forbrug af antipsykotika. Undersøgelsen kom i stand, efter at dagspres-sen havde skrevet, at patienter blev overmedicineret, og der var mistanke om, at det i nogle tilfælde havde ført til døds-fald.

I alt 15.000 personers medicinforbrug blev undersøgt. Det viste sig, at knap halvdelen får behandling med flere slags antipsykotika på en gang. Det står i kontrast til Sundhedsstyrelsens vejledning på området, som anbefaler, at »patienter med psykotiske lidelser primært bør behandles med et enkelt antipsykotisk lægemiddel.« Der er ikke nogen sikker evidens for, at der er bedre effekt af at behandle med flere antipsykotiske præparater på en gang. Til gengæld er der større risiko for, at patienten udvikler bivirkninger, hedder det i vejledningen.

Undersøgelsen viser også, at knap halvdelen af patienterne ud over antipsykotisk medicin også får sove- og nervemedicin. Denne patientgruppe har en øget risiko for at dø. På den baggrund har Sundhedsstyrelsen indskærpet lægerne at være forsigtige med denne kombination.

Rapporten findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk