Skip to main content

Det er tid til en smule oprejsning for Region Sjælland, der fik dumpet sin første sygehusplan af Juhl-udvalget, ikke har fået nogen penge til nyt sygehusbyggeri og nu står midt i en ophedet debat om en ny sygehusplan. Oprejsningen kommer fra Sundhedsstyrelsen, der opfylder størstedelen af regionens ønskeliste over regionsspecialer i forbindelse med den netop offentliggjorte specialeplan.

»Overordnet set har vi fået det, vi ønskede. Der er enkelte områder, hvor vi har søgt regionsspecialerne to steder, og hvor vi er blevet bedt om at samle det ét sted. Derudover har vi søgt nogle få og små højtspecialiserede behandlinger, som vi ikke har fået«, siger Lars Onsberg Henriksen, sundhedsdirektør i Region Sjælland, og tilføjer:

»Vi vidste godt, at de få højtspecialiserede behandlinger, vi søgte, ville være op ad bakke, men vi prøvede alligevel«.

Støtte fra Hovedstaden

Der er dog flere specialer, hvor regionen kun må enten fortsætte eller begynde et regionsspeciale under forudsætning af, at det sker i samarbejde med sygehuse i Region Hovedstaden.

»Hvis vi skal beholde behandlingen af kræft i æggestokkene og livmoderen, kræver Sundhedsstyrelsen, at det sker i et formaliseret samarbejde med Rigshospitalet. Det er ikke noget, der skræmmer os, så det begynder vi at arbejde på med det samme«, siger Lars Onsberg Henriksen.

Regionen har også fået grønt lys til et par ekstra nye regionsspecialer inden for hæmatologien i Roskilde, men det skal ligeledes ske i samarbejde med Rigshospitalet. Dog hovedsageligt i opstartsfasen.

»Det er vigtigt for os, at vi har fået de specialer, så vi kan få opbygget en stærk funktion på området«, siger Onsberg Henriksen.

Region Sjælland har flere andre specialer, som fungerer i forskellige former for tilknytning til hospitaler i hovedstadsområdet. Eksempelvis strålebehandlingen i Næstved.

Sorte udsigter

Der hang ellers sorte skyer over Region Sjællands specialeansøgning forud for indsendelsen i juni 2009. Det var få måneder efter, at sygehusplanen var blevet dumpet, og fra Sundhedsstyrelsen lød advarslerne om, at den i godkendelsen af specialerne også skelede til regionens langsigtede planer for at samle specialer få steder.

Ikke desto mindre sendte et flertal i regionsrådet en specialeansøgning, som tog udgangspunkt i den skrottede sygehusplan. Men det gik altså alligevel - også selvom der endnu ikke er lavet en ny sygehusplan.

»Det var en god og gennemarbejdet ansøgning. Den var realistisk, og det blev imødekommet«, siger sundhedsdirektøren, der dog ikke er i tvivl om, hvad der har gjort udslaget. »Det her bekræfter os i princippet i, at hvis vi samler den specialiserede behandling, godkender Sundhedsstyrelsen det også«, påpeger Lars Onsberg Henriksen.

Region Nordjylland, sundhedsdirektør Jens Winther Jensen

»Specialeplanen betyder, at vi fortsat kan give patienterne behandling på et højtspecialiseret niveau. Det er vi som udgangspunkt tilfredse med. Og der kommer ikke til at ske den store omvæltning i det nordjyske sundhedsvæsen. Vi har i forvejen været realistiske omkring vores ansøgninger og været gennem en længere omstillingsproces, hvor vi har erkendt, at der er højt specialiserede områder, der ikke længere kan varetages på Aalborg Sygehus. Ingen har stillet spørgsmålstegn ved, at øvelse gør mester, og god behandling kræver en vis volumen.

Derfor er vores målsætning og ambition, at vi skal fokusere på det, som vi fortsat skal varetage på det højt specialiserede niveau og så blive de bedste. Når det er sagt, venter vi utålmodigt og spændt på fordelingen af de uafklarede funktioner, som også er af stor betydning - ikke mindst i ortopædkirurgien, hvor vi forventer at få godkendt en række meget velfungerende funktioner. Samlet set forsvinder omkring 1.500 patienter pr. år fra regionen. Og 500 af disse er stadig til diskussion. Så det er jo altså ikke de store omvæltninger, som vi oplever.«

Region Syddanmark, sundhedsdirektør Jens Elkjær

»Vi har et højtspecialiseret sygehus - Odense Universitetshospital - og så tre andre levedygtige akutmodtagende enheder, som alle tre har fået regionsfunktioner. I alt fire enheder inkl. Svendborg. Specialeplanen betyder, at vi skal samle aktiviteter, og det giver nogle problemer i forhold til dem.

Der er rigtig mange regionsfunktioner, som det ville være naturligt at fordele på alle fire enheder. Men det kan vi ikke. Processen har derfor gået ud på at vurdere funktioner inden for specialerne og i nogle tilfælde hele specialer. Det har betydet, at f.eks. øjenspecialet er gået ned fra fire til tre afdelinger. Kæbekirurgi foregår nu kun på to sygehuse mod fire før. Andre afdelinger har fået frataget visse procedurer. Spørger du læger, vil mange sige, at vigtige funktioner er gået tabt. Få jubler. For det er sådan, at hvis du har 20 behandlinger om året af en slags, og du så får 20 flere, siger man ,so what?`. Hvis man har 20 og så får dem fjernet, så er det en katastrofe.

Men det vil styrke fagligheden på den lange bane. Ulempen er, at vi får et sundhedsvæsen, der er mere reguleret med en større grad af monopolisering. Det kan gå ud over dynamikken i sygehusvæsenet, den har godt af, at man kan bide hinanden i haserne.

Jeg synes problematiseringen af privatsygehusenes andel i de specialiserede funktionerne er lidt overdrevet. Sundhedsstyrelsen har sagt, at de vil overvåge, om de overholder volumenkravet og andre definerede krav. Det, jeg hæfter mig ved, er først og fremmest, at det offentlige skal blive bedre til at holde fast på patienterne i de regionale specialiserede og højt specialiserede funktioner. Så kan vi bedre skubbe de elektive patienter på hovedfunktionsniveau rundt - her er flere konkurrerende udbydere ude i privatsektoren.«

Region Hovedstaden, sundhedsdirektør Svend Hartling

»Specialplanen flugter meget fint med vores hospitalsplan, som indeholder ret omfattende sammenlægninger. Vi har ikke fået alle vores ønsker opfyldt, men grundlæggende kan funktionerne foregå der, hvor vi har planlagt det. Der er nogle få områder - og her er vi nede på diagnoseniveau, hvor en afdeling vil opleve, at en procedure, de hidtil har haft, falder væk. Men det er meget få steder, og jeg vil nødig tale det op, for det fylder ikke meget i helikopterperspektivet.

Der er nogle få steder, hvor vi skal samle mere, end vi først havde planlagt. For eksempel er der noget højt specialiseret cancerkirurgi, som vi hidtil har haft på to adresser, som Sundhedsstyrelsen har meldt ud kun skal være to steder på landsplan. Det bliver så i flere tilfælde på Rigshospitalet, som har rigtig mange af den type behandlinger. Det er Danmarks højst specialiserede hospital på langt de fleste områder.

Planen er generelt god, men når Sundhedsstyrelsen har været rimelig konsekvent i forhold til antal af godkendte funktionssteder på regionsfunktionsniveau og det højt specialiserede, falder det i øjnene, at man tilsyneladende kan godkende et antal private derudover. Det truer med at udtynde volumen på området. Vi kan ikke konkurrere med de pr ivate på lønnen, så der en bekymring for, at det undergraver vores funktion, fordi nøglepersonerne forsvinder«.

Region Midtjylland, sundhedsdirektør Leif Vestergaard

»Alle hospitaler føler, at de er tabere og vindere. De mister og de får noget. Men overordnet set er specialeplanen fornuftig og i tråd med vores ønsker. Men der er småfejl. Særligt inden for ortopædkirurgien har vi haft mange uenigheder med Sundhedsstyrelsen, da de foreløbige udmeldinger var meget inkonsistente. Derfor er vi glade for, at den er taget ud. Specialeplanen viderefører det sundhedsvæsen, som vi kender fra grundstrukturen i vores akut- og hospitalsplan med fem akuthospitaler og et center til elektive patientforløb.

Universitetshospitalet i Århus er vores centrum, der skal varetage alle højt specialiserede funktioner i landet. Regionshospitalernes funktion er at tage fra, så universitetshospitalet ikke sander til i patienter.

Vores arbejdsdeling bliver nu skarpere med specialeplanen. Dog havde vi gerne set, at man ved de specialiserede placeringer i højere grad havde fremmet en faglig profil på regionshospitalerne, så de tydeligere ville adskille sig fra hinanden. Vi har hos os i høj grad brugt det formaliserede samarbejde som inspirator i processen med specialeplanlægningen til at udvikle og fastholde faglige profiler på de forskellige hospitaler. Det virker, som om Sundhedsstyrelsen ikke helt har forstået værdien af dette instrument.

Derfor er det også tankevækkende, at det stort set kun er Region Nordjylland og os, der har formaliserede samarbejdsaftaler i specialeplanen.

Det er naturligt, at både det private og regionshospitaler kan foretage de ikkekomplicerede behandlinger inden for det højt specialiserede uden problemer. Havde man reguleret det via det formaliserede samarbejde, var en del øjeblikkelig uro undgået«.