Sjællandsk akutplan vil koste hundreder af liv

»Mere akut hjælp hele døgnet«. Sådan sælger Region Sjælland budskabet om, at det præhospitale redskab skal spare 20 millioner kroner.

I sidste uge vedtog regionsrådet rammerne for en plan for den præhospitale indsats. Ifølge den skal regionens hidtil fire lægebemandede akutbiler afløses af flere akutberedskaber, så der i alt skal stationeres akutbiler 15 steder i regionen; til gengæld skal de bemandes med paramedicinere i stedet for læger og sygeplejersker.

Paramedicinerne, som skal bemande alle 15 akutbiler døgnet rundt, vil sammen med sundhedsfag-lig visitation på vagtcentralen og lægefaglig backup til akutbilerne betyde en udgift på 15 millioner kroner.

Til gengæld vil man spare 35 millioner kroner ved ikke at bemande med læger og sygeplejersker, fremgår det af planen, som, inden den kan vedtages, skal i høring hos bl.a. Sundhedsstyrelsen.

Regionsrådet lægger med sin beslutning op til, at der skal være præhospitale ressourcer i alt 24 steder i regionen i form af for eksempel ambulanceberedskaber, akutbiler, lægevagt eller sundhedscentre.

Vil koste mange liv

Politiske spareforslag skydes altid ned med argumentet om »lig på bordet«. Men i dette tilfælde er der ikke tale om en slidt kliché:

»Vi har sendt dokumentation til politikerne for, at det i vores region vil kunne koste op mod 120 liv om året«, siger anæstesioverlæge i Slagelse, Niels Foldager.

Tallet 120 er ikke grebet ud af luften men er baseret på, hvor mange liv den ene af lægebilerne - den i Slagelse - reddede i årene 2005-2007, fordi en an-æstesiæge kunne gøre den livreddende forskel - typisk ved at intubere eller give anæstesi. Det skete i 120 tilfælde, dvs. 40 om året. På det grundlag er det forventeligt, at regionens lægebiler samlet redder 120 liv om året, siger Niels Foldager.

Han har stor respekt for paramedicinere - han samarbejder med dem til daglig. »Men fem ugers efteruddannelse sætter altså ikke selv den bedste ambulancebehandler i stand til at erstatte en speciallæge med årelang uddannelse«.

Der bliver jo lægefaglig backup til akutbilerne. Og telemedicinsk udstyr?

»Der vil være en læge på sygehuset, man kan ringe til. Og man har ikke indtryk af, at politikerne ved, hvad telemedicin kan. Den kan ikke trykke på en mave, udføre en stetoskopi, som det vil være en lægefejl at undlade, og den kan ikke mærke, om et barn er stiv i nakken og har meningitis. Den kan kun vise et billede og sende nogle kurver, man kan kigge på - ikke gennemføre en lægelig undersøgelse«, siger Niels Foldager, som heller ikke har megen tiltro til muligheden for at rigge telemedicin til på et kaotisk skadested i mørke og regn.

Men så har man helikopteren?

»Den hører man hele tiden om. Og den er guld værd, hvis man f.eks. skal have et thorax- eller neurotraume hurtigt ind på Rigshospitalet. Men den kan ikke erstatte lægebilerne: Den kan ikke flyve, hvis det er diset eller det er mørkt. Den kan ikke lande i bymæssig bebyggelse. Og jeg har allerede oplevet, at motoren ikke ville starte, efter at vi havde lastet en patient.

I øvrigt kan helikopteren kun medbringe én patient, men ved trafikulykker er der jo ofte flere tilskadekomne«.

I morges kom Niels Foldager fra en vagt, hvor han oplevede at han ikke kunne få en akut patient transporteret til Rigshospitalet, fordi helikopteren var optaget et andet sted i regionen, hvor en pige var sparket i hovedet af en hest.

Formanden for regionens Udvalg for det Præhospitale område, Jens Ravn (V), betvivler ikke ambulancelægernes tal.

»Jeg går ud fra, at de 120 stemmer, når lægerne siger det. Men de kunne formentlig også være reddet i det nye set-up«, siger han.

Redderne kan jo ikke intubere eller give anæstesi?

»Nej, men det er jo ikke sådan, at redderne ikke kan friholde luftveje og overtage åndedræt. Der er sket rigtig meget med det, paramedicinere kan. Jeg tror, vi kan redde flere liv med det nye set-up end med det gamle. Vi kan være langt hurtigere fremme, når ulykken sker, og på et meget højt niveau. For det er det trods alt, når vi kommer med en paramediciner, som øjeblikkelig kan få lægelig backup og i øvrigt kan være hurtigere fremme ved sygehuset end en lægebil, som ofte er meget langt væk«, siger Jens Ravn.

m»Kun hvis styrelsen siger O.K.«

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard, vil ikke udtale sig om Region Sjællands plan for det akutte beredskab, før man har nærlæst planerne og fortalt regionen, hvad man mener. Jens Ravn (V) regner bestemt med, at Sundhedsstyrelsen vender tommelfingeren op.

Afhænger jeres beslutning af, om Sundhedsstyrelsen siger god for akutbiler uden læger?

»Hvis Sundhedsstyrelsen underkender vores beslutning, vil vi være nødt til at tage den op igen. Vi vil jo ikke kunne gennemføre en plan, som Sundhedsstyrelsen ikke vil acceptere. Det hænger på deres accept af, at planen lever op til deres anbefalinger. Men den er så velunderbygget, at jeg ikke kan forestille mig, at de ikke godkender den«, siger Jens Ravn.