Skadestue. Hed debat om akutbetjeningen i hovedstaden

Region Hovedstaden vil have både akutmodtagelser og nærskadestuer. De skal være åbne, så borgerne frit kan dukke op uden nogen form for sluse. Det fremgår af et udkast til en ny sygehusplan, som regionsrådspolitikerne netop har sendt i høring.

Samtidig med at regionens politikere diskuterer, hvorvidt nærskadestuerne skal have døgnåbent eller ej, foregår der en helt anden diskussion mellem fagfolk og politikere.

Lægeforeningen og PLO vil have lægevisiterede skadestuer og advarer mod nærskadestuer, fordi de alene skal være bemandet med læger fra medicinske afdelinger og ikke de andre specialister, som Sundhedsstyrelsens anbefaler.

Der er tilsyneladende langt mellem de to synspunkter og siden Region Hovedstaden lagde sin sygehusplan frem i slutningen af januar, har debatten mellem de to parter været hed og hyppig.

I det ene ringhjørne har Region Hovedstaden med formand Vibeke Storm Rasmussen (S) i spidsen lagt op til en model, hvor hovedstaden på akutområdet går sine egne veje og ikke følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Regionen vil ikke lave om på en gammel tradition for, at hovedstadens borgere frit kan henvende sig til skadestuen. I hovedstadsregionen duer det ikke, at borgerne først skal ringe til en læge og have at vide, hvad de skal gøre med deres skade eller dårligdom, mener Vibeke Storm Rasmussen, der langer en lige højre ud til de praktiserende læger: »Der gælder en særlig virkelighed i Region Hovedstaden. Man ikke kan komme i gennem til lægerne i hovedstadsområdet,« siger hun til Ugeskrift for Læger.

Tilgængelighed er et problem

PLO, Lægeforeningen og Sundhedsstyrelsen vil gerne have et såkaldt enstrenget visitationssystem, hvor alle akutte patienter, der ikke har brug for 112, skal ringe til praktiserende læge eller lægevagt, som så visiterer videre til behandling i praksis eller på skadestuen.

PLO er med formand Michael Duponts ord skuffet over, at regionen tilsyneladende slet ikke vil tale om visitation.

»Et formål med visitation er at få bugt med de mange overflødige skadestuebesøg, som lige så godt kan klares i praksis. Det er en langt mere ressourcebevidst måde at organisere det på,« siger han.

Men han erkender også, at det er et problem, ikke mindst i hovedstadsområdet, at komme igennem til lægerne. Det bekræfter også undersøgelser.

»Det er en forudsætning for det enstrengede system, at man kan komme igennem til lægen. Det er vi helt klare over. Alligevel så synes jeg det ligner en dårlig undskyldning fra regionens side for ikke at tale om visitation. For det er jo noget, vi i PLO arbejder intenst på med en tidshorisont, der vel svarer til regionens sygehusplan, nemlig en 5-10 år. Vi har en tematiseret drøftelse af det til repræsentantskabsmødet i april. Og dernæst vil vi arbejde videre med det, så vi har et konkret forslag til en løsning på problemet om et halvt års tid,« siger Michael Dupont. Han tilføjer, at PLO også vil formulere nogle forudsætninger, så emnet kan blive taget op, når der skal forhandles overenskomst med Danske Regioner. Den skal ligge klar i efteråret 2008. »Så det passer jo fint med timingen,« konstaterer Michael Dupont.

Også et spørgsmål om tryghed

Det rører dog kun lidt ved Vibeke Storms holdning.

»Vi vil godt se på, om vi kan finde nye måder at organisere systemet på. Telefonisk visitation kan vel også komme på tale i nogle tilfælde. Men det skal selvfølgelig ikke være sådan, at hvis en borger er kommet til skade og befinder sig lige foran en skadestue, så først skal hive mobilen op af lommen og ringe til lægen, før han kan gå ind,« siger hun.

Det politiske princip bag den sygehusplan, som embedsmændene har lagt frem, er tryghed og nærhed. Derfor nærskadestuerne.

Men der er jo også ressourcespørgsmålet. Alle undersøgelser viser, at mange skadestuehenvendelser, ikke mindst i hovedstadsområdet, ligeså godt kunne klares hos lægen.

I en tid med ressourcemangel er det vel et hensyn at tage også?

»Jo. Vi skal lave et godt system. Og en del af de overflødige besøg kan afværges per telefon. Men vi må som politikere tænke på, at mennesker i en akut situation er bekymrede, og det ville være uklogt ikke at tage den bekymring alvorligt. Derfor vil vi gerne kunne tilbyde noget i nærheden,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

Men hvad med fagligheden - borgerne skal vel have kompetent behandling. Får de det på en nærskadestue, der alene er bemandet med læger fra de medicinske afdelinger?

»Med de fire områdehospitaler med akutmodtagelser har vi sikret fagligheden. Derudover så tror jeg, at det ville være uklogt ikke at tage højde for, at folk bliver bange, når der sker deres børn eller dem selv noget. Og på nærskadestuerne vil de kunne tage sig af de fleste af de skader, folk kommer med.«

Men hvordan vil du opdrage patienterne til at tage til den rigtige skadestue, som kan give den behandling, de har brug for? Vil man ikke bare tage hen til det nærmeste?

»Er der panik i folk, så skal den panik løses. Det kan den blive ved at der er nogen, der tager sig af dem. Er det noget, skadestuen ikke kan klare, er der i dag en faglig stolthed, der også består i at kende sin begrænsning. Jeg er helt tryg ved, at lægerne vil give patienten videre til en anden læge, hvis han kan give en bedre behandling.«

Vibeke Storm vil ikke afvise, at der kan findes en løsning, der ser anderledes ud end den meget overordnede plan, der nu er lagt frem. Og der arbejdes stadig i udvalg netop med akutområdet og det præhospitale, oplyser hun.

Åbne eller visiterede skadestuer

I 2006 havde ti ud af de daværende 14 sygehusvæsener åbne skadestuer, hvor patienter kunne møde frit op uden at være visiteret. Kun fire havde altså indført visitation.

Også i 1980'erne blev spørgsmålet om åbne eller lukkede skadestuer debatteret. Men debatten gik død. Fra lægefagligt hold ønskede man en visitation. Men politikerne ville ikke røre ved de populære skadestuer.

Læs mere på WWW

Sundhedsstyrelsen

Lægeforeningen