Skal du med til den sidste generalforsamling

Selv om man er yngre læge, er livet åbenbart for kort til at gå til kredsgeneralforsamlinger.

Møderne har længe været dårligt besøgt, og på efterårets repræsentantskabsmøde var der da heller ikke mange, der ville forsvare generalforsamlingerne, da Claus Brøckner Nielsen som formand for strukturudvalget konkluderede, at de skulle erstattes af ... noget andet.

Hvad dette andet skulle være, skulle udvalget overveje, og Claus Brøckner Nielsen efterlyste forslag. I efteråret fik strukturudvalget og FAYL's bestyrelse til opgave at arbejde videre med en ombygning af FAYL's demokratiske strukturer fra top til bund - herunder at afskaffe kredsgeneralforsamlingerne og reformere repræsentantskabet.

Bestyrelsen lovede, at den til forårets kredsgeneralforsamlinger ville fremlægge en række konkrete forslag til vedtægtsændringer, så der blev mulighed for at vedtage dem, når repræsentantskabet igen mødes til foråret.

- Hvordan går det så med at afskaffe kredsgeneralforsamlingerne?

»Vi har kigget på vedtægterne, og det er faktisk kun § 10, om kredsgeneralforsamlingerne, der skal fjernes«, siger Claus Brøckner Nielsen. »Og indtil videre har jeg ikke hørt nogen modsætte sig, at kredsgeneralforsamlingerne nedlægges. Men nu må vi jo se, om medlemmerne pludselig kommer strømmende til for at bevare dem«.

- Hvad kommer der så i stedet? Var de regionale dialogmøder et alternativ, der kan bruges i fremtiden bruges?

»De gav bestyrelsen en masse indsigt i, hvad medlemmerne går og tænker på. Men ser man på fremmødet, kan man ikke ligefrem kalde dem en succes«.

Ny model søges

Claus Brøckner Nielsens strukturudvalg og FAYL's bestyrelse slås med et problem, de har fælles med hele den danske fagbevægelse: Medlemmerne er ligeglade med det faglige arbejde.

Derfor har de lagt hjernerne i blød for at finde det tilbud, som skal lokke folk af huse:

De regionale »dialogmøder«, hvor man kunne møde og diskutere med FAYL's samlede bestyrelse var åbenbart ikke nogen særlig attraktion. Næste trin kunne være en tematisering á la: diskutér et relevant emne fx videreuddannelse i regionen - og diskutér det med nogen fra bestyrelsen.

»Måske kunne det trække nogle flere til. Og efter temadiskussionen kunne man gå over til mere fagforeningsmæssige emner«, funderer Claus Brøckner Nielsen.

»Andre har luftet en model med et videnskabeligt foredrag, inden man går over til det fagpolitiske, og så social sammenkomst bagefter.«

Det sidste forslag kom frem på dialogmødet for Region Øst i Roskilde. Måske bliver det en måde at give fagforeningsarbejdet mere appel.

»Der kan tænkes mange former. Foreløbig vil vi ikke lægge os fast på noget, men udvikle konceptet, så medlemmerne får mulighed for at give deres meninger til kende. Men det kommer til at tage tid. De mødeformer, vi har afprøvet hidtil, har ikke været nogen succes, hvad fremmøde angår. Og så må vi jo forsøge med andre former.«

- Tror du, de kredsgeneralforsamlinger, der skal holdes nu, bliver de sidste?

»Ja. Jeg kan ikke forestille mig, at repræsentantskabet når til en anden holdning i det spørgsmål«.

»Det er jo ikke, fordi vi ikke kan lide kredsgeneralforsamlingerne. Men vi kan ikke lide at bruge en masse tid og ressourcer på, at der højst kommer en tre eller seks medlemmer. Vi skal ikke beholde en institution for dens egen skyld. Det, vi ønsker, er at udvikle en bedre demokratisk proces, så vi får hørt, hvad medlemmerne har at sige, og de kan høre, hvad bestyrelsen mener«, siger Claus Brøckner Nielsen.

»Og det er efterhånden blevet tydeligt, at det ikke er på kredsgeneralforsamlingerne, dét foregår«.