Skal journalistikken i Ugeskriftet være uafhængig af Lægeforeningen?

Sidste år blev lægeerklæringen afskaffet og erstattet af en mulighedserklæring. Lægeforeningen havde aktivt deltaget i denne ændring sammen med Danmarks Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening.

Ugeskrift for Læger havde en neutral redaktionel omtale af det nye tiltag.

Men mange praktiserende læger rasede over den nye kattepine, de var sat i af egen forening, da hverken arbejdsgiver eller arbejdstager reelt har taget den nye erklæring til sig.

Skulle Ugeskriftet have skrevet kritiske artikler om mulighedserklæringen? Gået kritisk til de politikere og embedsmænd, der »oppe i systemet« i Domus Medica havde været med til at pålægge lægerne en masse bøvl? Eller var det den rigtige vinkel, den oplysende om et nyt tiltag fra Lægeforeningens side?

Svaret afhænger af, hvad man mener, Ugeskrift for Lægers journalistiske opgave er. Et svar, der overordnet set fører til tre forskellige blade.

• Et meddelelsesorgan fra Lægeforeningen til medlemmerne, hvor Lægeforeningen har hånds- og halsret over det redaktionelle indhold, styrer tematikker og kan censurere artikler, der ikke tjener Lægeforeningens formål.

• Et medlemmernes fagblad, hvor lægefaglige og lægepolitiske problemstillinger skrives ud fra journalistiske kriterier om redaktionel uafhængighed med indhold, som Lægeforeningen ingen indflydelse har på.

• En mellemvej, hvor bladet er knyttet til Lægeforeningen, men via et frihedsbrev, som det kendes fra Sygeplejersken, British Medical Journal eller det svenske Läkartidningen, har redaktionel frihed.

Og skal der overhovedet være en eller anden form for journalistik i lægernes fagblad?

Det skal drøftes på Lægemødet.

Selvom Ugeskrift for Læger udgives af Lægeforeningen, har bladet i dag ingen erklæring om relationen til foreningen, ej heller for det redaktionelle stof.

Formanden for de Praktiserende Lægers Organisation Henrik Dibbern ønsker, at journalistikken skal være »redaktionel uafhængig af Lægeforeningens politiske holdninger«, da han mener, at det vil gavne bladets troværdighed:

»Det vil give større gennemslagskraft, end hvis Ugeskriftet opfattes som, eller ligefrem er, skriftlig lobbyisme fra Lægeforeningen. Det vil samtidig være en stærkere måde at påvirke systemet på, end hvis journalistikken opfattes som ført pen og talerør for de forhandlingsberettigede foreninger«, siger han.

Henrik Dibbern ønsker en præcisering i bladet af, hvad der er journalistiske frie sider, og hvad der er foreningssider: »Man kunne hjælpe læserne med farvekodede sider. Eksempelvis kunne sider med grøn markering være journalistisk uafhængige sider, som Lægeforeningen ikke er inde over, mens en anden farve kunne markere, at her er der journalistisk indhold, men i en eller anden form styret af Lægeforeningen. Og så vil der naturligvis være de direkte politiske udmeldinger i form af ledere med videre«, siger han.

PLO-formanden understreger dog, at den frie journalistik skal være karakteriseret af klassisk sober journalistik med gængse dokumentationskrav.

Overlægeforeningens formand, Erik Kristensen, er ikke helt enig med Henrik Dibbern:

»Det er vigtigt, at foreningen har et skriftligt talerør, elektronisk eller papir, der kan deltage i den sundhedspolitiske debat. Vi skal kunne manifestere os på den måde,« siger han.

Men hvad så med uafhængighed?

»Jeg mener ikke, at Ugeskriftet skal være uafhængigt. Det er Lægeforeningens budskabsplatform, det er min helt soleklare holdning«.

Men vil det tjene medlemmernes interesse?

»Det er ikke nødvendigvis i relation til medlemmerne, men i lige så høj grad i relation til samfundet. Det skal afspejle Lægeforeningens sundhedspolitik«.

Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz vil ikke komme med sin personlige holdning:

»Det interessante er ikke min personlige holdning. Vi skal på Lægemødet diskutere retningen. Vi kaster boldene op og hører medlemmerne. Deres holdning tager vi med i det videre arbejde«, forklarede hun.

Ifølge direktør i Danske Specialmedier, Christian Kierkegaard, er tendens klar - redaktionerne bliver tættere knyttet til organisationerne og den overordnede kommunikationsstrategi:

»Det skyldes blandt andet økonomi. I gamle dage var medlemsbladene økonomisk stærke på grund af annoncekroner og jobopslag. Det gav stærke redaktører, der holdt organisationen fra livet. Sådan er det ikke længere, pengene er ikke, hvad de var«, siger Christian Kierkegaard.

Han siger, at en tæt tilknytning til organisationen ikke nødvendigvis går ud over den kritiske journalistik.

»Organisationerne er så professionelle, at de ved, at de mister troværdighed og dermed læsere, hvis det bliver topstyret med dikteret indhold. Og læserne er vigtige både kommercielt og for ledelsens troværdighed. Derfor handler det om at lave stærke journalistiske produkter, der er spændende og som giver læselyst. Og også gerne med historier, der citeres i de andre medier - og dermed er med til at profilere organisationen«, slutter Christian Kierkegaard.

Ifølge kontaktdirektør i mediebureauet OMD, Michael Stein, der lever af at rådgive annoncører om, hvor de skal placere deres annoncekroner, kan foreningstilknytningen til Lægeforeningen udnyttes positivt:

»Men journalistikken må ikke blive ligegyldig. Den skal have relevans for målgruppen, og så bør det klart adskilles, så budskaber fra centralt hold er uafhængige af det redaktionelle produkt,« siger han.

FAKTA

Lægeforeningens medier kort fortalt:

Lægeforeningen udgiver Ugeskrift for Læger 42 gange årligt, på i snit 82 sider i 25.000 eksemplarer.

50 procent er videnskabelige artikler, 20 procent er journalistiske artikler, 15 procent debatstof og resten diverse meddelelser.

Derudover udgives det regionale magasin Danmarks Læger seks gange årligt.

Ugeskriftet har egen hjemmeside, der i dag stort set er identisk med det trykte blad.