Content area

|

Skarp lægelig kritik af STPS i krænkelsessag mod læge

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke retter en skarp kritik mod Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) i en sag, hvor en speciallæge er blevet tiltalt for seksuelle krænkelser. Selv om der ikke er faldet dom i sagen, har lægen fået frataget sin autorisation midlertidigt, og STPS har betegnet lægen som en person med en mulig afvigende personlighedsstruktur. Camilla Rathcke kalder SPTS´ fremfærd »disproportional og voldsom« og efterlyser politisk handling.
Camilla Rathcke efterlyser politisk handling og opmærksomhed på den manglende proportionalitet, som STPS efter hendes mening udviser i tilsynssager mod læger. Hun reagerer nu på baggrund af STPS’ fremfærd i en krænkelsessag mod en speciallæge. Foto: Jesper Schwartz
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

Der er ikke planlagt nogen retssag, og der er et ukendt antal dage, uger og måneder til, en dom en dag måtte falde.

Der er derfor ingen, der på nuværende tidspunkt ved, om speciallægen bliver fundet skyldig i den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst mod ham.

En tiltale, som vedrører mulige overtrædelser af straffelovens §232 om blufærdighedskrænkelse. Det drejer sig om anklager om seksuelt grænseoverskridende adfærd.

Selv om der ikke er faldet dom i sagen, forhindrer det ikke Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) i at skride til så voldsomme sanktioner over for lægen, at det har oprørt Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. Og det har gjort hende vred.

»Det er chokerende, at STPS på egenrådig vis ikke lader tvivlen komme autoriserede sundhedspersoner til gode på nogen som helst måde. De dømmer bare. Uden retssag. Og deres sanktioner er disproportionale og har alvorlige konsekvenser. Det er meget voldsomt«, siger hun.

Lægeformanden understreger, at en eventuel retssag må gå sin gang, og hun ønsker ikke at rette kritik mod hverken politiet eller retsvæsenet. Det er derimod forløbet i STPS med arbejdsforbud og midlertidig frakendelse af autorisation, hun er kritisk overfor. Sanktioner, som rammer læger med egen klinik uforholdsmæssigt hårdt, fordi de rammes hårdt på deres økonomiske livsgrundlag. Dertil kommer alvorlige beskyldninger om, at der er begrundet mistanke om, at lægen ’på grund af sygdom eller en afvigende personlighedsstruktur’ er uegnet til at være læge.

Den pågældende speciallæge har henvendt sig til Camilla Rathcke, der reagerer på sagen i denne artikel i Ugeskrift for Læger. Fordi hun mener, at de vidtrækkende konsekvenser af sagen som følge af STPS´ fremfærd potentielt vil kunne ramme mange læger, uanset speciale og stillingstype.

Camille Rathcke:

»Dette er en sag, hvor jeg i den grad kan sige: DetKuHaVæretMig«.

Ugeskrift for Læger har talt med Camilla Rathcke og med den tiltalte læge om sagen. Retten har nedlagt navneforbud, og en række detaljer om for eksempel speciale samt nøjagtige tids- og stedsangivelser er udeladt af artiklen for at sikre de involverede personers anonymitet.

Anholdelse og afhøring

En tidlig morgen banker det hårdt på hoveddøren hjemme hos lægen. Han kan huske, at to af hans børn er hjemme, den ene er snottet og småsyg, den anden skal til online-eksamen.

»Uden for døren står to politibetjente. Jeg bliver nervøs. En halv time tidligere er min hustru kørt på arbejde, og det eneste, jeg tænker på, er, at hun er kørt galt på motorvejen«, fortæller lægen.

»Så siger betjentene, at jeg er anholdt. Vi kører til min klinik, som bliver ransaget. De tager alt elektronisk med. Jeg kommer med på politistationen og kommer i detentionen, indtil jeg bliver afhørt. Ved middagstid kan jeg tage hjem til min familie igen. Jeg er rystet og har det meget skidt«.

Lægen bliver sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 220, jfr. 225 og 232, som omhandler andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse under groft misbrug af funktionen som læge. Den følgende periode efterforsker politiet yderligere, ransager hans computer og foretager flere afhøringer og undersøgelser.

Politiet frafalder sigtelsen, og lægen begynder at arbejde igen, men få måneder senere vælger statsadvokaten at rejse tiltale mod lægen, fordi patienten klager over, at politiet ikke går videre med sagen. En måned efter tiltalen modtager lægen anklageskriftet.

På randen af konkurs

Sideløbende med politisagen har STPS kørt en tilsynssag mod lægen. Tilsynssagen har haft voldsomme økonomiske konsekvenser for lægen, der ad flere omgange har været nødsaget til at sende sine ansatte hjem og lukke klinikken, eftersom personalet arbejder under lægens ansvar. Lægen fortæller, at han som følge af de gentagne nedlukninger nu er på vej mod konkurs.

Da lægen første gang bliver sigtet, udsteder STPS efterfølgende et forbud mod, at han udøver virksomhed som læge. Lægen må straks lukke sin klinik, og det står på i godt en måned, indtil anklagemyndigheden ved politiet frafalder sigtelsen.

Som konsekvens af den frafaldne sigtelse, ophæver STPS arbejdsforbuddet, men skriver dog til lægen, at »du fortsat har en verserende tilsynssag hos styrelsen«. Den fortsatte sag begrunder styrelsen med, at de er forpligtede til at sikre, at autoriserede sundhedspersoner er egnede og fagligt kvalificerede til at varetage patientbehandling.

Lægen sender journalmateriale til STPS og genåbner sin klinik. Efter gennemgang af materialet beslutter STPS at lukke tilsynssagen uden behov for yderligere opfølgning, eftersom tilsynet ikke giver anledning til bemærkninger af nogen art, og lægen ikke tidligere har haft tilsynssager eller klagesager med kritik. STPS skriver til lægen: »Sagen giver ikke anledning til fremadrettet bekymring for lægens faglige virke og patientsikkerheden for lægens patienter«.

Men da patienten anker politiets afgørelse, og Statsadvokaten beslutter at rejse tiltale, må lægen igen lukke klinikken. STPS nedlægger arbejdsforbud, og da anklageskriftet foreligger en måned senere, skærper styrelsen sanktionen og fratager autorisationen midlertidigt.

Ved den lejlighed skriver en jurist i STPS til lægen:

»De gentagne krænkelser af de to patienter rejser endvidere tvivl om, at du på grund af sygdom, en afvigende personlighedsstruktur eller lignende er uegnet til at udøve erhvervet som læge på patientsikkerhedsmæssig forsvarlig vis«.

Vedrører alle læger

Camilla Rathcke mener, at der i høj grad mangler proportionalitet i STPS´ håndtering.

»Der sidder en jurist inde hos STPS, der konkluderer, at de ’gentagne krænkelser’ må betyde, at han er syg eller personlighedsmæssigt afvigende, og at han af den grund ikke er egnet til at være læge. STPS har så at sige allerede dømt og straffet lægen. Men en sigtet eller tiltalt er altså ikke kendt skyldig – det afventer naturligvis rettens dom«, understreger hun.

Men hvordan mener du så, at STPS burde have sikret patientsikkerheden for de patienter, der måtte komme hos lægen i den periode, sagen verserer?

»Jeg anerkender naturligvis, at der er et behov for at sikre, at alle patienter fortsat er sikre hos en læge, der er sigtet eller tiltalt for krænkelser. Men det kan godt gøres uden at forhindre vedkommende i at drive sin klinik. STPS kunne have valgt en mindre indgribende sanktion og for eksempel have besluttet, at lægen frem til dommen eksempelvis kun må se patienter af det ene køn, eller at der for eksempel skal være en anden medarbejder til stede i lokalet af samme køn som patienten. På den måde kunne myndighederne sikre patientsikkerheden, samtidig med at lægen stadig kunne virke som læge. Men det sker ikke, og jeg ser et klart behov for, at man fra politisk hold får fokus på, om det er regelsættet eller praksis hos STPS – eller begge dele – den er gal med«.

Sanktionerne fra STPS ændres løbende, som politiets efterforskning giver anledning til skiftende afgørelser; sigtelse, frafald, tiltale, anklageskrift. Men Camilla Rathcke hæfter sig ved, at STPS opretholder tilsynssagen, selv da politiet i første omgang har frafaldet sigtelsen. Det undrer hende, da der udover sigtelsen intet belæg er for at undersøge lægen – der er ingen klager over hans faglighed, egnethed, ordinationer eller lignende.

Tiltalen mod lægen er usædvanlig. Men Camilla Rathcke mener, at det er en sag, der vedrører alle læger. For læger kommer tæt på deres patienter i mange situationer i forbindelse med udredning og behandling, og berøringer kan misforstås.

»Jeg kan forestille mig utroligt mange specialer og utroligt mange situationer, hvor læger er meget tæt på patienterne; når vi skal stetoskopere et bryst, når vi skal undersøge kønsorganer eller i alle mulige andre undersøgelser, hvor vi kan komme til at berøre på en måde, som kan misforstås. Jeg synes, det er voldsomt, at man på den baggrund kan risikere ikke at kunne virke som læge. Inden retten har fået lov til at tage stilling til anklagerne. Det er meget bekymrende«, siger hun.

Siden strammerpakken i 2017 har lægestanden og STPS haft et anstrengt forhold med Svendborgsagen i 2017-18 som det absolutte nulpunkt. Den aktuelle sag kaster lys over mange af de kritikpunkter, som læger gennem de senere år har rettet mod STPS, mener Camilla Rathcke.

»Sagen virker som fremkaldervæske på den praksis, som er oplevet fra STPS gennem flere år. Det står meget klart, hvordan STPS kommunikerer, agerer og sanktionerer i tilsynssager mod læger. Og oplevelsen af at være dømt på forhånd – som læge og som person – alene på baggrund af en sigtelse eller tiltale. Deres fremgangsmåde er desværre genkendelig«, siger hun og tilføjer om sagen:

»Jeg bliver beklikket på min retssikkerhed – både som læge og som borger i Danmark. Det er foruroligende, at der i Danmark er en myndighed, som kører skyggeprocesser, hvis eksistens kun få har kendskab til. Vi har brug for politisk bevågenhed på proportionaliteten i STPS´ beslutninger, sagsbehandlingen skal gå hurtigere, og så skal læger per automatik have krav på erstatning fra det offentlige i sager af denne karakter, hvis det viser sig, at der ikke er hold i dem«.

Går rundt som en zombie

Sagen har også oprørt en gruppe lægekolleger, som har henvendt sig med deres bekymring til STPS. Heller ikke de ønsker at tage stilling til de forhold, som lægen er tiltalt for. Det overlader de til retssystemet. Deres henvendelse vedrører den behandling, som STPS har udsat lægen for. De ønsker at få STPS i tale for at gøre opmærksom på de principielle aspekter af sagen.

»Hans praksis er tvangslukket, uden han er dømt for noget. Han behandles allerede som skyldig«, anfører de blandt andet.

STPS svarer ikke på gentagne henvendelser fra kollegerne.

Lægen er taknemmelig for opbakningen fra kollegerne. Den falder på et tørt sted.

»Sagen har nedbrudt mig. Både økonomisk og mentalt, og jeg går rundt som en zombie. Jeg får hjælp hos egen læge og går til psykiater en gang om ugen. Jeg er på vej mod konkurs, for jeg har ingen indtægt og skal fortsat aflønne personalet og afholde faste udgifter«, fortæller lægen.

Men det er ikke det eneste.

»Jeg tænker også på alle de patienter, som pludselig må stå uden en behandler. Da jeg måtte lukke min klinik, måtte vi aflyse 175 patienter. Jeg har ti måneders ventetid, og hver måned tager jeg 20 nye patienter ind fra ventelisten. De kan ikke få behandling nu. Hvilke konsekvenser får det«?

Lægen siger, at han ville ønske, at STPS havde valgt en anden form for sanktion, for eksempel skærpet tilsyn, så han fortsat kunne drive klinik, mens sagen verserer. Det kunne gøres ved et krav om overvågede konsultationer eller anden form for monitorering af hans daglige virke som læge.

Lægen mener, at alle læger kan blive ramt af en sag som den, han nu er tiltalt i. Men selv om en verserende politi- og retssag er yderst ubehagelig, er det ikke det, der er det værste.

»Retten skal selvfølgelig tage stilling til anklagen. Det accepterer jeg. Jeg stoler på retssystemet. Det er STPS, der har ødelagt mig. De har gjort mig skyldig, indtil det modsatte er bevist. De diagnosticerer mig bag et skrivebord. De ødelægger min økonomi og nedbryder mig og min familie. STPS blev etableret for at være en vagthund og sikre patientsikkerheden. Men de er blevet til en jagthund, som kriminaliserer læger«.

Nu ser han frem mod retssagen.

»Jeg har været læge i 20 år, og jeg har aldrig haft en klage- eller tilsynssag. Jeg har ikke begået nogen former for kriminalitet. Jeg tror ikke engang, at jeg har fået en fartbøde. Jeg forventer selvfølgelig, at jeg bliver frikendt. Men når jeg forhåbentlig bliver frikendt - hvad er der så tilbage af mig? Jeg ved ikke, om stumperne kan samles«.

Ugeskrift for Læger har forelagt Camilla Rathckes kritik for STPS; at de valgte sanktioner er for voldsomme og disproportionale, at STPS kunne have sanktioneret, uden at lægen var nødt til at lukke sin klinik, og at STPS mistænker lægen for at lide af sygdom eller personlighedsafvigelse.

Svaret fra direktør Anette Lykke Petri, STPS, lyder som følger:

»Patienter har krav på professionel sundhedsfaglig behandling, når de møder op hos lægen. Derfor anser Styrelsen for Patientsikkerhed det generelt som yderst alvorligt, når en læge bliver sigtet eller tiltalt af politiet, fordi en eller flere patienter har følt sig seksuelt krænket. Når Styrelsen for Patientsikkerhed træffer en afgørelse, som begrænser en læge i at virke, har lægen mulighed for at anke afgørelsen til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Den konkrete afgørelse har været anket, og Ankenævnet for Tilsynsafgørelser er enig i styrelsens afgørelse«.

Blad nummer: 

Right side

af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar