Skejby kimes ned af bekymrede patienter

Overlæge på Aarhus Universitetshospital, Skejby, Karl Møller Bek, er en af de læger, som herhjemme har størst erfaring med de syntetiske netimplantater, de såkaldte mesh, som anvendes ved operation for komplicerede tilfælde af underlivsfremfald.

Siden Ugeskrift for Læger i mandags for første gang skrev om implantaterne og risikoen for komplikationer hos 10-20 pct. af de opererede, bliver han dagligt ringet op af kvinder, som frygter, hvad der kan ske med deres implantat:

»Mange er bange for, at de dør«

»Jeg bliver ringet ned af bekymrede patienter, som vil have deres mesh opereret ud. Mange er bange for, at de dør af mesh'en. Andre spørger, hvornår de skal forvente, at mesh'en vokser gennem tarmen«, siger Karl Møller Bek, der efterlyser lidt mere besindighed.

Som reaktion på Ugeskriftets artikler skrev Sundhedsstyrelsen i tirsdags til landets sygehuse og privathospitaler og bad dem indkalde kvinder, som er opereret for underlivsfremfald med syntetisk mesh, til samtale og vurdering.

Sundhedsstyrelsen understregede ved den lejlighed, at de tusinder af kvinder, som siden 1997 er opereret for urininkontinens med en syntetisk såkaldt TVT-slynge, ikke har grund til bekymring.

Det samme gælder kvinder, som er opereret for underlivsfremfald, hvor der er anvendt mesh af biologisk materiale, som nedbrydes og absorberes i kroppen.

»Det er rystende at opleve reaktionerne fra nervøse patienter uden symptomer«, siger Karl Møller Bek, som håber, at blandt andet Sundhedsstyrelsens præcisering vil lette presset på telefonerne.

1.000 journaler skal gennemgås

Ifølge enhedschef i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm er mindst 30.000 kvinder blevet opereret for nedsunket underliv siden 2006.

»Godt 1.000 af dem er opereret med indsættelse af en form for forstærkning. Af dem er formentlig op mod to tredjedele biologiske implantater, og en tredjedel syntetiske. Så skønnet må være et sted mellem 300 og 400«, siger Søren Brostrøm, der selv har en baggrund som urogynækolog.

Da der anvendes samme operationskode, uanset om der anvendes biologisk eller syntetisk mesh, må afdelingerne selv gennemgå de ca. 1.000 journaler for at identificere de 300-400 kvinder, som det er relevant at indkalde.

Karl Møller Bek understreger, at syntetisk mesh kun bruges i en forsvindende lille del af de over 4.000 årlige operationer for kvindelig genital prolaps. Aarhus Universitetshospital, Skejby, er det eneste hospital i Region Midtjylland, der udfører operationen - og siden 2006 er det blevet til i alt 56. Heraf har foreløbig kun tre oplevet operationskrævende komplikationer.

Sidste udvej

Men trods risikoen for komplikationer vil Karl Møller Bek nødig undvære de syntetiske POP-mesh som en sidste udvej til at hjælpe kvinder, som efter fire eller fem operationer med traditionel kirurgi kommer tilbage efter adskillige tilbagefald.

»Der er trods alt 80 pct., som det går godt for. Når vi opererer mange gange og oplever recidiv, tyder det på, at bindevævet ikke er godt nok, og så skal der hjælp til. De forsøg, vi har gjort med biologisk net, har ikke været tilfredsstillende. Og så er det bedste, vi har på markedet, syntetiske væv«, siger Karl Møller Bek.

Professor og overlæge Gunnar Lose, som indledte kritikken i Ugeskriftet, oplyser, at han også bruger det på sin afdeling på Herlev Hospital til meget komplicerede tilfælde, og når alt andet viser sig uden virkning.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi: »Næppe en Boneloc-sag«

Formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), overlæge Kresten Rubeck Petersen, Odense Universitetshospital (OUH), mener, at man risikerer at skyde over målet ved at sammenligne sagen om POP-mesh med Boneloc-skandalen.

Kresten Rubeck Petersens afdeling på OUH har aldrig anvendt de syntetiske net. Men han vil ikke som DSOG-formand råde sine medlemmer til helt at undgå dem i de få tilfælde, hvor gentagne operationer med traditionel teknik ikke har hjulpet. Generne ved fremfaldent underliv kan være meget store, og hvis 10-20 pct. oplever komplikationer, er der stadig 80 pct., som - i hvert fald indtil nu - ikke har oplevet problemer, siger Kresten Rubeck Petersen.

»Derfor synes jeg ikke, at dimensionerne - med det vi foreløbig ved - er de samme som i Boneloc-sagen«, siger han. »Men man skal selvfølgelig tage det forbehold, at vi har en observationstid på under ti år. På længere sigt kan der jo ske ting, som vi ikke ved noget om i dag«, siger Kresten Rubeck Petersen.