Skotland bremser druk med minimumspriser

Fakta tilbyder shots, rom eller vodka til 75 kr. pr. flaske. Føtex reklamerer for en ramme øl til 79 kr. og tre liter papvin for 89 kr., mens Irma og Kvickly lokker med seks flasker vin til halv pris – en halvtredser stykket – og Meny sælger alkoholsodavand for en tier stykket.

Danske tilbudsaviser flyder over af slagtilbud og mængderabatter på øl, vin og spiritus hver eneste uge. En hurtig optælling viser, at i en tilfældig uge i februar har Fakta, Føtex, Irma, Kvickly, Netto og Meny mellem fem og 23 tilbud om alkohol i aviserne. De fleste ligger mellem ti og 20 – og langt flere annoncer for sprut end spinat er normen. Sådan ser tilbudsaviser ud i et land, hvor markedsføring får lov til at hælde alkohol ind i de private husholdninger på lige fod med kaffe, brød og ost.

Som bekendt har alkohol en helt anden status i de andre nordiske lande, hvor variationer af statsligt monopol styrer handlen. Men inden for de seneste år har en række andre lande nu også valgt at give alkohol status som en særskilt varegruppe, der skal håndteres særligt restriktivt. Ikke via monopoler, men ved at skrue på tre håndtag med evidens for effekt på forbruget: pris, tilgængelighed og markedsføring.

Skotland er et af de lande og skiller sig ud i EU ved at have indført minimumspriser på alkohol: MUP, som står for minimum unit prices. Wales og kanaløen Jersey har fulgt trop, og Irland er også på vej med minimumspriser.

Skotland har set hurtig effekt

»Frosty Jack’s« lyder navnet på en kendt engelsk æblecider med en alkoholprocent på 7,5. Stærke ciderdrikke som Frosty Jack’s er populære i England og Skotland – og gerne i en trelitersplastflaske. Lidt for populære. For de billige, men stærke drikkevarer har deres del af skylden for alvorlige alkoholproblemer.

Hver voksne skotte drak i 2018, hvad der svarer til 9,9 liter ren alkohol. Det år drak hver voksen dansker 9,7 liter i snit. En fjerdedel af alle voksne skotter drikker mere end det anbefalede maksimum. Blandt mændene drikker de midaldrende mænd mest og blandt kvinderne de unge. Hver eneste uge dør i Skotland 22 mennesker af alkohol, og 683 bliver indlagt på hospitalet.

Men i 2018 indførte skotterne minimumspriser for at dæmme op for det voldsomme og ødelæggende alkoholforbrug. Lovgivningen er fra 2012, så det tog pænt lang tid at få ordningen på plads, blandt andet fordi dele af alkoholindustrien forsinkede processen med sagsanlæg.

Minimumsprisen er fastsat til 0,50 pund pr. genstand. Det har betydet prisstigninger, så cider nu koster det dobbelt eller tredobbelte, mens prisen på spiritus og vin har fået en stigning på omkring en tredjedel af den gamle pris oveni.

Og de højere priser ser ud til at virke helt efter hensigten. De rammer nogle af de mest alkoholiserede mennesker i lavindkomstgrupperne.

Effekten efter det første år med MUP viste et fald i forbruget af ren alkohol pr. voksen på 3,6 pct. Og størst fald var der blandt storforbrugere i de fattigste områder af landet.

Salget af cider faldt mest – med 18 pct. – mens spiritussalget faldt 3,8 pct., og ølsalget forblev nogenlunde stabilt.

Forskere på University of Sterling har for de skotske sundhedsmyndigheder undersøgt effekten på priser, markedsføring og udvalg hos de små handlende. De fandt, at alkohol, som lå under minimumsprisen, enten blev sat op eller forsvandt fra hylderne. Og nogle handlende fortalte, at kunder skiftede til mindre stærke varer og alkohol i beholdere af mindre størrelse.

Også statistikken over dødsfald, som direkte hænger sammen med alkoholmisbrug, viser en mulig effekt. Fra 2018 til 2019 faldt antallet med 10 pct. svarende til 116 menneskeliv. I alt døde 1.020 skotter på grund af alkohol i 2019, det laveste antal siden 2013. Et vist udsving i dødstallene er dog normalt, og et dyk på 10 pct. er også set før, så først om et par år er det muligt at slå fast, om der er en direkte sammenhæng med mindstepriserne.

Hvis det er tilfældet, overgår effekten af MUP alle forventninger. Forskere fra Sheffield University, som har regnet på konsekvenserne af den skotske MUP-model, forventede 58 færre døde i det første år, og 120 færre døde om året efter tyve år med MUP.

Men endnu vokser træerne ikke ind i himlen: Antallet af alkoholrelaterede hospitalsindlæggelser 2019/2020 ligger på samme niveau som de foregående år, nemlig på næsten 24.000.

Senere i år kommer en evaluering af effekten på dem, der drikker på et skadeligt niveau, og den afsluttende rapport er planlagt til 2023. Men Skotland har allerede dannet skole.

MUP kan begrænse ulighed i sundhed

Wales kom med på bølgen i marts 2020, og senere i 2020 valgte Jersey også at gå med på MUP. Jersey er plaget af ekstremt højt forbrug af især øl og spiritus og overgår både englændere og franskmænd i druk. Forbruget her var i 2018 på 11,8 liter ren alkohol pr. voksen om året.

I Irland, hvor voksne i snit drak 10,7 liter ren alkohol om året i 2019, besluttede regeringen i 2018 at »afnormalisere« alkohol. Trinvist er loven udmøntet i forskellige tiltag blandt andet et påbud om skillevægge i supermarkederne mellem alkohol og andre varer og begrænset markedsføring, og siden januar i år er mængderabat på alkohol forbudt. Bonuspoint for at købe alkohol er også no go. Men ligesom i Skotland trækker det ud med at få indført minimumspriser.

I sommeren 2020 opfordrede WHO andre lande til at tage MUP i brug i rapporten »Alcohol pricing in the WHO European Region« blandt andet med henvisning til erfaringerne fra Skotland. Og en ting har WHO særligt fremhævet – mindstepriser kan begrænse ulighed i sundhed:

Det fremhæver også tilhængere af MUP i Skotland. Skotter mellem 45 og 74 år, som bor i de fattigste områder, havde i 2018 fem gange så stor risiko for at dø af alkohol, og syv gange større risiko for at blive indlagt på sygehuset, end dem, der bor i rige områder. Og her kan MUP være med til at rette op på uligheden, fordi den er målrettet dem, der går efter billig alkohol i store mængder.

Ikke alle deler dog det synspunkt. Som altid, når det gælder adfærdsregulerende tiltag, står slaget i debatten om statens ret til at gribe ind kontra individets ret til selvbestemmelse, og i debatten om MUP i Skotland spørger nogle politikere, hvorfor det lige er de fattigste, det skal »gå ud over«.

Salget af papvin halveret i Australien

Selvom Skotland lige nu tiltrækker sig opmærksomhed for MUP, er skotterne i international sammenhæng slet ikke firstmovere på minimumspriser. Blandt andet Canada, Hviderusland, Ukraine og Rusland har gjort erfaringer med MUP.

Og især Rusland har haft succes med at indføre minimumspriser og blandt andet også begrænse åbningstider for supermarkeder, som forhandler alkohol. Minimumspriser på vodka blev indført i Rusland i 2003 og siden på en række andre alkoholiske drikke. I en periode blev minimumsprisen dog ophævet for siden at blive genindført. Men MUP har sammen med andre tiltag som begrænset tilgængelighed haft en markant effekt på forbruget. Det faldt fra 2003 til 2016 med hele 43 pct.

I en anden del af verden, i Northern Territory i Australien, blev MUP indført i 2018 – altså samtidig med Skotland. Australien ligger i samme liga som Irland, Skotland, Wales, Jersey – og Danmark – hvad angår alkoholforbrug med 9,5 liter i 2018 om året pr. voksen og massive afledte problemer.

Og Northern Territory er særligt hårdt ramt af alkoholmisbrug. 44 pct. af indbyggerne drikker alkohol i en mængde, som myndighederne betegner som »farligt« – gennemsnitligt ligger procentandelen for hele Australiens befolkning på 26.

Forskere fra Deakin University i Melbourne har gennemført en foreløbig evaluering af den australske minimumspris, og den tyder på en effekt i form af færre udrykninger til vold og ulykker som følge af alkoholmisbrug. Og en halvering af salget af papvin i Northern Territory på bare 12 måneder. Prisen på papvin er steget med 86 pct.

Men er MUP overhovedet relevant i en dansk sammenhæng? Ja, mener sundhedsøkonom ved SDU, professor Jes Søgaard:

»Vi ved, at pris er en af de vigtigste faktorer for forbrugerne. Og vi har lige set effekten af en prisstigning på cigaretter herhjemme, hvor langt færre unge begynder at ryge«, siger han.

Ud over at regulere prisen kan en lovgivning i forbindelse med MUP gribe ind i markedsføringen ved at forbyde mængderabat for eksempel, og det kan også have en effekt, peger Jes Søgård på.

»De foreløbige resultater fra Skotland peger i den rigtige retning – ud over at sætte en bundgrænse for, hvor billigt alkohol kan sælges, begrænser loven også brugen af alkohol som tilbudsvare, og det ser vi rigtig meget af i Danmark«.

I 2019 regnede Skatteministeriet på, hvad en prisstigning ville betyde. Ministeriet fandt, at danskernes forbrug af øl, vin og spiritus ville falde med ca. 3 pct. ved en prisstigning på 10 pct.

Men det var ikke et regnestykke, som et flertal på Christiansborg ønskede at anvende som afsæt for lovgivning. Priserne blev ganske vist reguleret i 2019. Men de blev ikke sat op. Tværtimod sænkede den daværende regering og Dansk Folkeparti afgifterne på øl og vin af hensyn til grænsehandlen.

»I Danmark prioriterer vi handel over sundhed«, siger Jes Søgaard.

Spørgsmålet er, om danske politikere i dag er villige til at regulere priserne og markedsføringen.

I Danske Regioner er der et ønske om minimumspriser pr. genstand, som formanden for sundhedsudvalget, den radikale Karin Friis Bach, rejste i 2020. Men ellers er det ikke et emne, som får megen politisk opmærksomhed.

Men i Skotland ser det ud til at MUP er kommet for at blive. Her har nogle af producenterne tilpasset sig de nye markedsvilkår, så nu er Frosty Jack’s trelitersplastflaske forvandlet til en 2,5-liters. Samtidig taler politikere og forskere om, at minimumsprisen skal have et nøk opad, fordi prisen blev fastsat for snart ti år siden.