Skriv dansk, din forsker!

Et nyt studie offentliggjort på Danish Medical Journal og omtalt i det kommende nummer af Ugeskrift for Læger viser, at der er plads til forbedring i den måde, forskerne forklarer deres forskning på, når de f.eks. søger deltagere i projekterne.

Undersøgelsen er lavet af Morten Pilegaard fra Institut for Erhvervskommunikation på Aarhus Universitet og Hanne Berg Ravn fra Anæstesiologisk og Intensiv Afdeling I på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Den gennemgår ti protokoller, som i 2008 blev indsendt til en lokal videnskabsetisk komite.

De to forskere lavede fokusgruppeinterviews med medlemmer af komiteen, ligesom 15 komitemedlemmer blev bedt om over en periode på tre måneder at notere sig udtryk og vendinger, som de forventede kunne være vanskelige at forstå.

Dem var der mange af. De svære termer indfandt sig især i den indholdsmæssige præsentation, hvor der ofte sneg sig irrelevant information ind, og hvor teksten kunne være dårligt struktureret. Ligeledes skabte fagterminologi ofte problemer. Det kunne f.eks. være en beskrivelse af en diagnostisk procedure.

Så konklusionen er: både sprog, struktur og indhold kunne formuleres bedre, så protokollen blev nemmere at forstå.

"Simple tiltag som at undgå tekniske udtryk, anvendelse af medicinsk jargon eller som et minimum at forklare medicinske fagudtryk vil lede til større læsbarhed", som de to forskere skriver.

De sprogligt udfordrende protokoller kan måske forklare, hvorfor færre og færre danskere melder sig til at deltage i sundhedsforskningen?

"Vi har ikke lavet en undersøgelse, som viser, at der vil være en højere grad af deltagelse af forsøgspersoner, hvis teksterne er lettere at forstå - men det er noget, vi formoder, der vil være", siger Morten Pilegaard.

Det tyder et andet sprogforsknings-projekt på.

"Vi har lavet en opfølgning, hvor vi har prøvet at lave en kombination af vejledning og intervention. En gruppe har set på tekster, før de blev sendt ind til den videnskabsetiske komite til godkendelse, og foreslået, hvordan sproget kunne bedres. Og der kan vi se, at der er færre kommentarer fra den videnskabsetiske komite til de ansøgninger, der blev sprogbehandlet", siger han.

Set med sundhedsforsker-øjne er der altså al mulig god grund til at gøre sig sprogligt umage. Måske kan man lokke flere deltagere til, og måske bliver det nemmere at få sin ansøgning gennem videnskabsetisk komite.