Alt for meget tænkning på DRG
En af afdelingerne i projektet er Ortopædkirurgisk Afdeling på Regionhospitalet Randers, og her kalder ledende overlæge Jacob Stouby Mortensen det for en befrielse at slippe for DRG-systemet.
”Tidligere har vi brugt meget tid på at kode rigtigt, og da en patient, der har to brud, kan kodes på to forskellige måder med op til 80.000 kroner i forskel, så har kodningen betydet meget. Men i stedet for, at vi holder taler på morgenkonferencen om, hvor vigtigt det er, at lægerne husker at kode rigtigt, så er patientens ønsker og kvaliteten kommet mere i fokus”, siger Jacob Stouby Mortensen.
Det er ifølge den ledende overlæge normal kendt i sundhedsvæsenet, at hvis afdelingen er bagud med budgettet, kan man ved at DRG-creepe hente det tabte ind igen ved kodetænkning. Hvis en patient eksempelvis har to diagnoser, kan der være stor økonomisk forskel på, hvilken af koderne der skrives først.
”Der har været – er stadig til dels – alt for meget tænkning om kodning, og DRG-systemet tilskynder sundhedsvæsenet i at tænke i ekstra kontroller. Men i dette projekt har vi været styret af patienttilfredshed og den faglige kvalitet, og det giver mening”, siger han.
Afdelingen er koblet på fem kvalitetsdatabaser, og den ledende overlæge holder løbende øje med, at afdelingen lever op til målene.
Desuden har spørgeskemaer, som patienterne skal udfylde, inden de tager hjem, medført konkrete ændringer.
”Tidligere sagde vi til alle patienter, at de skulle komme kl. 7.00, hvis de skulle opereres i løbet af dagen. Så var vi sikre på at kunne fylde operationsstuerne ud – og dermed en indtjening – hvis enkelte ikke dukkede op. Men mange patienter klagede over at skulle møde så lang tid før operationen, og nu kan vi tillade os at sige, at de skal møde kort før kl. 10.00, hvis de skal opereres kl. 10.00. Det gik slet ikke før, hvor vi risikerede at stå med huller i kalenderen og dermed miste DRG-kroner”, siger Jacob Stouby Mortensen, der understreger, at patienternes indtog i behandlingen kan betegnes som et skridt fra ”monolog til dialog”.
Nu lytter vi til patienterne
En anden ændring er, at den læge, der opererer patienten, nu også har ansvaret for patienten.
”Tidligere var flere læger ofte involveret, men det blev patienterne forvirrede over, og så har vi rettet ind. Det kan lægerne godt lide, og det kan patienterne godt lide. Og selv om det er mere besværligt at tilrettelægge arbejdet på den måde, så lytter vi nu efter, hvad patienterne klager over”, siger han.
Det store spørgsmål er så, om patienttilfredsheden og den faglige kvalitet er øget som følge af projektet.
”Det er endnu for tidligt at drage endelige konklusioner, men min vurdering er, at patienterne er mere tilfredse, og når jeg overvåger den faglige kvalitet, er der intet, der tyder på, at det går den forkerte vej. Og når vi samtidig holder vores produktion, tegner det godt”, siger den ledende overlæge.
Ifølge Ole Thomsen er et andet eksempel fra projektet Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor afdelingen med den såkaldte Ambu-flex er i løbende telefonisk kontakt med ca. 3.000 patienter med epilepsi og på den måde finder ud af, om patienterne skal til kontrol.
”Her mister vi DRG-penge, for de patienter, der ikke har brug for et kontrolbesøg, havde vi tidligere systematisk kaldt ind og dermed tjent DRG-penge på. Men det giver mening for både patienterne og systemet, at vi lader patienterne blive hjemme, hvis intet er galt”, siger Ole Thomsen.
Kan aktivitet, hvis det er den rigtige
Regionshospitalet Silkeborg har i flere år været langt fremme med at optimere patientforløbene. Diagnostisk Center på hospitalet er også med i regionens projekt og sætter snart gang i et nyt forsøg med en gruppe patienter, der ligger på kanten af indlæggelse, siger hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen.
”Patienterne bliver ikke indlagt som tidligere, men kommer ind på nogle såkaldte udredningspladser, hvor læger og kommunale sygeplejersker vil tage stilling til, om patienten skal hjem, til et kommunalt tilbud eller indlægges. Mange af patienterne når dermed slet ikke til en indlæggelse, selv om vi bruger kræfter på dem. Det er helt hul i hovedet i forhold til DRG-systemet, hvor det handler om at få patienten indlagt, for så ringer DRG-kasseapparatet. Det kan godt være, at vi produktionsmæssigt mister terræn, men vi er nødt til at holde fast i, at det er den rigtige bevægelse. Vi skal ikke levere aktivitet, hvis ikke det er den rigtige aktivitet”, siger Lars Dahl Pedersen.
Selv om projektets endelige konklusion skulle blive, at en afvigelse fra DRG-systemet rent faktisk både giver den samme produktion og bedre kvalitet og højere patienttilfredshed, så kan man nok ikke helt afskrive DRG-systemet, siger Ole Thomsen.
”Nu har vi taget en risiko for en del af aktiviteten svarende til 2 mia. kr. ved ikke at måle afdelingerne på DRG, og på den måde styrker vi de faglige incitamenter og slækker på de økonomiske incitamenter. Men ulempen er, at hvis afdelingerne falder for meget i produktion, så mister vi for mange penge. Hvis ikke vi skal fortsætte med at vurdere produktivitet via DRG, så er der behov for et andet instrument. Det kunne være konkrete analyser af, hvad ensartede behandlinger koster, sammenlignet på tværs af afdelinger og hospitaler”, siger Ole Thomsen.