Mogens Skadborg stod som formand for Lægeetisk Nævn i skudlinjen for at dække over andre læger i sagen om »chikanelægerne« fra 1813. Træls, siger manden, der hader selvhøjtidelighed og i øvrigt spiller skak og hører Metallica, når han har fri.
Medlemmerne af Lægeetisk Nævn – inklusive formand Mogens Skadborg – vidste godt, at der var en risiko for, at de ville blive beskyldt for at holde hånden over andre læger, da de vurderede sagerne med de otte chikanelæger. Men efter at nævnet havde gransket fakta, var konklusionen, at der ikke var grund til at kritisere syv ud af de otte læger for at chikanere 1813.
Og den konklusion trækker en lige linje til, hvordan Mogens Skadborg betegnes: Som en grundig og samvittighedsfuld læge, der lægger vægt på, at problemstillinger ofte ikke er så entydige, som de ser ud.
Fakta
Selv siger han, at det er træls at blive beskyldt for som læge at dække over andre læger.
»Det er vigtigt, at vi ikke lægger mere brænde på det bål, der hedder de hvide kitlers broderskab. Læger er ikke ufejlbarlige, men lige i denne sag var der bare ingen dokumentation for, at de syv læger havde forbrudt sig mod de lægeetiske regler. I øvrigt er der i lægekredse stor selvjustits. Når læger træder ved siden af, bliver der slået hårdt ned. Det sker bare ofte uden for de officielle kanaler«, siger han.
Det var som medicinstuderende i 1977, at han begyndte at interessere for den mere etiske del af lægegerningen. Som FADL-vagt blev han sendt ud for at holde en døende, ældre kvinde i hånden og havde aldrig oplevet en så alvorlig situation med et andet menneske. Her mødte han pludselig en anden dimension af det at skulle være læge.
»Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationen, og selv om jeg fandt ud af det, spirede interessen for at finde ud, hvordan jeg som læge forholdt mig til etiske spørgsmål«, siger Mogens Skadborg.
Den etiske del af lægegerningen har siden fulgt ham gennem karrieren, og han var med til både at sætte fart i etableringen af de kliniske etiske komiteer, som der i dag findes 15 af i Danmark, og i etableringen af Dansk Selskab for Klinisk Etik, som han er formand for.
Men et er at have etikken i orden, noget andet er, hvis kollegaer – eller andre – er for selvhøjtidelige. Det bryder Mogens Skadborg sig ikke om. Og for at understrege det, har han sågar et motto, der står både på forsiden af hans hjemmeside og hans cv. Mottoet er: »Den, der kan le ad sig selv, har det altid morsomt«.
Det er vigtigt, at man kan le ad sig selv, når man f.eks. har taget fejl. Lad nu være med at tage dig selv så højtidelig, tænker jeg ofte.
»Det er vigtigt, at man kan le ad sig selv, når man f.eks. har taget fejl. Lad nu være med at tage dig selv så højtidelig, tænker jeg ofte«, forklarer Mogens Skadborg.
Når han har fri, spiller han skak – som han har gjort, siden han var fire år– i den århusianske klub SK 1968 eller slæber antikvariske bøger i metervis hjem til boligen i Egå nord for Aarhus. Og mens han studerer sin kæmpesamling af både skønlitteratur, faglitteratur og filosofisk litteratur – som er fordelt i stort set alle husets rum, og som der ikke må smides ud af – ynder han at sætte musik på anlægget. Alt efter humør hører han lige fra Mozart til Metallica, og hvis volumen er lidt høj, er det fordi han har haft hørerapparater siden han var barn.
»Men jeg prøver sædvanligvis at høre efter, hvad folk siger«, som han forklarer med et grin.
