Skip to main content

’Slotholmens dyreste dame’ åbnede Lægedage

’Fagets fest’ kaldte Bolette Friderichsen Lægedage, og Sophie Løhde afslørede sit øgenavn på Borgen. Åbningsdebatten blev dog også en meningsudveksling om forudsætningerne for det sammenhængende sundhedsvæsen

cover
Paneldeltagerne diskuterede, hvordan man sikrer mere sammenhængende indsatser og behandling tættere på patienterne. Men også hvordan almen praksis ruster sig til fremtidens udfordringer. Foto: Claus Boesen

Af Line Felholt

12. nov. 2024
4 min.

»Tiden står aldrig stille i almen praksis. Bedst som man tror ...«, lød det fra Mireille Lacroix, da hun bød velkommen til Lægedage mandag eftermiddag.

»... så sker der noget«, fuldendte hun sætningen.

En sigende indledning til åbningssessionen, som handlede om, hvad der skal til for at almen praksis skal have en nøglefunktion i det sammenhængende sundhedsvæsen.

I sin velkomsttale kaldte DSAM’s formand Bolette Friderichsen Lægedage for »fagets fest«, og hun kastede lys på, at årets kursusprogram udmærker sig med bidrag fra patienter og pårørende. 

»De er vores vigtigste læremestre. De fortæller os, hvad de har brug for, og hvordan vi kan vise vej i sundhedsvæsnet«, sagde hun.

Hun kom også ind på tal, som viser, at lægens faglige dygtighed, kontinuitet og evne til kommunikation har højere værdi end kort ventetid til konsultation og kort geografisk afstand. Derfor lød hendes velkomst-opfordring til salens tilhørere:

»Så lær jeres patienter at kende og vær gode til at lytte til dem«.

82 procent - dvs. mere end 4 ud af 5 - patienter er tilfredse med deres læge, men der er også plads til forbedring, erkendte hun. Især i forhold til dialogen med kommunen og de kommunale tilbud. Men, understregede hun:

»Skal vi lykkes som tovholder, skal vi have en mere sikker opbakning fra det omgivne sundhedsvæsen. Der skal ikke være så mange afvisninger. Vi skal have den nødvendige hjælp«.

Vi er der snart

Derefter blev det tid til sundhedsministerens åbningstale. Sophie Løhde (V) gjorde det klart, at et af højdepunkterne i årets sundhedspolitiske kalender er netop Lægedage. Særligt i år.

»I slutspurten på forhandlinger om en sundhedsreform«, sagde hun.

Herefter gik hun ind i temaet for årets Lægedage - det sammenhængende sundhedsvæsen - som hun mente, at temaet også kunne have været for 15 år siden. Der har været mange gode bud, men det er blevet ved skåltalerne:

»Vi er ikke nået ret langt«, sagde hun.

»Men nu er vi der snart«, fortsatte hun med henvisning til, at om kort tid fremlægges en politisk aftale, der ombygger det nære sundhedsvæsen med 17 nye sundhedsråd, hjemmebehandlingsteams, nye patientrettigheder, flere kronikerpakker og ikke mindst bedre lægedækning ved at sikre økonomisk støtte til læger med mange syge patienter og give regioner mulighed for at afprøve flere klinikformer. 

Hun kom også ind på ønsket om at øge tilgængeligheden til almen praksis med længere åbningstid, hvilket fik salen til at reagere lydligt. Hertil understregede hun: »Vi er ikke så blåøjede eller utopiske«, at vi stiller krav om, at nu skal alle praktiserende læger have åbent i weekenden og aftenen. Det hænger selvsagt ikke sammen, sagde ministeren. 

»Derfor siger vi til jer klart: Udviklingen af almen praksis skal ske på ordentlige vilkår. Med gode aftaler med jer«, lovede hun og fortalte, at hun under sin sidste turnus som sundhedsminister af kolleger fik tilnavnet ’Slotholmens dyreste dame’.

»Det tager jeg som et kompliment«, sagde hun.

Sundhedsminister Sophie Løhde. Foto: Claus Boesen

Skræddersyede kronikerpakker

Så blev det tid til åbningsdebatten, som ordstyrer Nynne Bjerre Christensen proklamerede ville blive ’holistisk’ orienteret, fordi der de seneste år har været ”så meget territorieafpisning«

Panelet kom med hver deres bud på, hvad der skaber et mere sammenhængende sundhedsvæsen. 

KL’s Sisse Marie Welling mente, at der er gjort meget godt allerede mellem kommuner og almen praksis og nævnte plejehjemslæger.

»Det har virkelig løftet kvaliteten og den helbredsmæssige tilstand hos vores borgere«, sagde hun, men ønskede sig også, at samarbejdet blev udvidet til hjemmeplejen.

Desuden opfordrede hun til, at de kommende kronikerpakker ikke skeler for meget til kræftpakkerne, da kronikerne ikke passer ned i forløb for enkelte sygdomme, idet de ofte har flere. 

»Derfor kræver det, at vi skræddersyr kronikertilbuddene«, mente hun.

Hertil bemærkede DSAM-formand Bolette Friderichsen, at det er helt rigtigt, at praktiserende læger langt fra kun tager sig af én sygdom ad gangen. 

»Mange af patienterne skal have mange kronikerpakker på én gang. Så vi håber, at vi kan hjælpes med prioritere. Så det ikke bliver en kamp med de stærke patientforeninger om at lægge vægt på en bestemt sygdom«, sagde hun.

De 1.000øers sektor

Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter, opfordrede til, at får en tættere tilknytning internt i den fælles praksissektor.

»Praksissektoren er de 1.000 øers sektor med en masse klinikker, hvor borgerne er de samme, men hvor de sammenhængende incitamentstrukturer savnes. Det vil vi gerne tales os med ind i. Vi kan godt hjælpe til i den øvrige praksissektor«, sagde hun og håbede på mere direkte adgang til fysioterapi for patienter i fremtiden.

Jørgen Skadborg, formand for PLO, mente, at et af de største udviklingspotentialer for sundhedsvæsenet ligger i de helt borgernære indsatser. En udvikling, der beror på den direkte dialog mellem læger og kommuner. Og hans opfordring lød:

»Gå hjem og gør noget mere sammen med jeres kommuner. I kan lige så godt gå i gang nu. Arbejdet med vores samarbejdspartnere - det er dér, det bliver rigtigt sjovt i fremtiden!«, lød hans afslutningsreplik.