Slut med tilskud til dyr blodtryksmedicin

Lægemiddelstyrelsen fjerner fra den 13. juli 2009 tilskuddet til en række, dyre blodtrykssænkende præparater. Fra denne dato bliver der i princippet ikke længere givet tilskud til medicin, der er dyrere, men ikke bedre end de billigste blodtrykspræparater på det danske marked.

Danske læger skal frem til sommerferien i samråd med deres patienter overveje, hvorvidt den enkelte patient skal fortsætte med sin nuværende medicin eller skifte til et andet produkt.

Der er tale om blodtrykssænkende midler af typen calciumantagonister, ACE-hæmmere samt angiotensin-II antagonister og renin-hæmmere. Og der er mange penge at spare. Prisen på de dyreste og billigste ACE-hæmmere varierer f.eks. fra 36 øre i døgnet til ca. 11 kr. i døgnet. Den samlede besparelse er beregnet til ca. 200-300 mio. kr. årligt. For en enkelt patient vil den gennemsnitlige årlige besparelse ved omlægning fra behandling med dyr ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist være mellem 1500 og 2300 kr.

Forslagene til ændrede tilskudsregler for blodtryksmedicin, der er udarbejdet i samarbejde med Medicintilskudsnævnet, har været til høring hen over efteråret. En del fagfolk advarede i den forbindelse mod at tvinge patienterne over på billigere præparater. Flere videnskabelige selskaber har således advokeret for, at ændringen alene burde omfatte nye patienter.

Det gælder bl.a. Dansk Hypertensions Selskab. Ifølge selskabets formand, professor i hypertensionsforskning ved Aarhus Universitet, Hans Ibsen, skal man være særdeles varsom med at ændre blodtryksmedicin hos patienter med et velreguleret blodtryk.

»Det bør være et individuelt lægeligt skøn, om en patient skal have ændret sin medicinordination. Og ændringen bør ikke være begrundet med økonomi alene. Altså blot fordi man vil spare penge. Der er stor risiko for, at man ikke umiddelbart kan ramme den rette dosering og det for patienten rette blodtryk, hvis patienten sættes over på en ny medicin. Det kan tage adskillige måneder, før man når behandlingsmålet. Og i den periode, hvor patienten går rundt med forhøjet blodtryk, er der en øget risiko for hjerte-/kredsløbskomplikationer og slagtilfælde,« fortæller Hans Ibsen. Han tvivler på, at der reelt vil være så mange penge at spare ved at omstille patienter til anden blodtryksmedicin, fordi sådanne ændringer vil kræve adskillige kontrolbesøg hos lægen.

Formålet med tilskudsændringen er ikke at spare penge, men derimod at praktisere rationel farmakoterapi, fortæller sektionsleder i Lægemiddelstyrelsens afdeling for lægemiddeløkonomi, Karen Kolenda. »Vi synes, at der er sund fornuft i, at lægerne som udgangspunkt ordinerer de billigste lægemidler. De dyrere lægemidler med klausuleret tilskud skal reserveres de patienter, der af den ene eller anden grund kun kan behandles med disse,« siger Karen Kolenda.

De forestående tilskudsændringer er således forsynet med en lille kattelem, når det gælder de dyre calciumantagonister og angiotensin-II antagonisterne. Hvis lægen skønner, at hans/hendes patient ikke kan tåle et andet og billigere præparat, men vil have mest gavn af at fortsætte med sin nuværende medicin, skal han/hun bare skrive »Tilskud« på recepten. Så vil blodtryksmedicinen stadig udløse et tilskud.

Professor Hans Ibsen efterlyser en tilsvarende tilskudsmulighed for de dyre ACE-hæmmere. »En stor del af patienterne vil have lige så god gavn af de billige som af de dyre ACE-hæmmere. En række af de billige ACE-hæmmere har imidlertid relativt kortvarig virkning og skal i modsætning til de dyre varianter doseres 2-3 gange i døgnet. Dette er ikke hensigtsmæssigt for alle patienter, og der burde være mulighed for et tilsvarende klausuleret tilskud i sådanne specielle situationer,« mener Hans Ibsen.